© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uenerabilibus fratribus .. Sleswicensi et .. Razeburgensi episcopis. ♦ Exhibita nobis dilecti filii nobilis uiri Waldemari ducis Datie/ et dilecte in Christo filie nobilis mulieris Elizabet nate quondam Iohannis ducis Saxonie petitio continebat/ quod cum olim inter progenitores eorum adeo graues inimicitie extitissent/ quod ex eis hinc inde uastationes terrarum/ aliaque dampna rerum et personarum/ quodque periculosius est animarum pericula prouenerunt/ licet ipsi W. et E. scirent se quarto consanguinitatis gradu contingere/ ad sedandas tamen omnino prefatas inimicitias/ et fugienda pericula que imposterum ex premissis poterant euenire/ matrimonium insimul per uerba de presenti publice contraxerunt/ carnali postmodum inter eos copula subsecuta. ♦ Cum autem W. et E. predicti habentes exinde conscientias remordentes nequeant absque suarum animarum periculo in ipso matrimonio remanere/ ac ex huiusmodi matrimonii separatione si eam fieri contingeret/ inimicitie iam sopite suscitari possent/ et grauia deinde in illis partibus scandala generari et horrenda rerum/ personarum/ ac etiam animarum pericula prouenire/ nobis humiliter supplicarunt/ ut huiusmodi periculis occurrentes/ cum eis quod impedimento consanguinitatis huiusmodi non obstante/ in sic contracto matrimonio inter eos remanere licite ualeant/ dispensare misericorditer dignaremur. ♦ Nos igitur qui salutem querimus singulorum/ et libenter Christi fidelibus quietis comoda procuramus/ uolentes obuiare scandalis et periculis supradictis/ ac de circumspectione uestra plenam in domino fidutiam obtinentes/ quia uos de facto et facti circumstantiis habere poteritis notitiam pleniorem/ presentium uobis auctoritate committimus et mandamus quatinus si premissis ueritas suffragatur/ et timeatur de periculis que narrantur/ super quibus uestras intendimus conscientias onerare cum Waldemaro et Elizabet predictis/ quod dicto impedimento nequaquam obstante in sic contracto matrimonio remanere licite ualeant/ auctoritate nostra dispensare curetis/ prout secundum deum ipsorum animarum saluti uideritis expedire. prolem si quam forsitan susceperunt/ et suscipiendam ex eis legitimam nuntiantes. ♦ Datum Rome apud Sanctam Mariam Maiorem idus nouembris. anno secundo.
4 .. = Bertoldo.
— .. = Conrado.
10 W. et E. = Waldemarus et Elizabet.
14 W. et E. = Waldemarus et Elizabet.
Til vore ærværdige Brødre Bisperne Bertold af Slesvig og Konrad af Ratzeburg. I den Ansøgning, som vor elskede Søn, den velbyrdige Hertug Valdemar af Danmark og vor elskede Datter med Kristus, den velbyrdige Elisabet, Datter af Johan, fordum Hertug af Sachsen, har forebragt os, udtales, at de to, Valdemar og Elisabet, da der i sin Tid havde bestaaet et saa alvorligt Fjendskab mellem deres Forfædre, at paa begge Sider Landene blev hærget, at Ting og Personer paa anden Maade led Tab og Sjælene kom i Fare, hvad der er farligere, skønt de vidste, at de var beslægtede i fjerde Slægtskabsgrad, dog for fuldstændig at neddæmpe fornævnte Fjendtligheder og undgaa de Farer, der som Følge af det her omhandlede kunde vise sig i Fremtiden, offentlig indgik Ægteskab, hvorefter Samleje paafulgte. Da nu fornævnte Valdemar og Elisabet har daarlig Samvittighed deraf og ikke uden Fare for deres Sjæle kan blive i dette Ægteskab, og en Opløsning af det, dersom den kom i Stand, kunde medføre en Genoplivelse af fornævnte Fjendskab, som nu er neddysset, give Anledning til alvorlig Forargelse i de Egne og medføre skrækkelige Farer for Ejendom, Folk og Sjæle, har de ydmygt ansøgt os om, at vi for at imødegaa disse Farer i vor Barmhjertighed vilde værdiges at give dem Dispensation til, uanset den Hindring, der ligger i dette Slægtskab, at maatte forblive i det Ægteskab, de saaledes har indgaaet. Vi overdrager og paalægger Eder da ved nærværende Brev, da vi søger de enkeltes Frelse og med Glæde vil skaffe de troende kristne Fredens Velsignelser og imødegaa ovennævnte Forargelser og Farer, og da vi har fuld Tillid med Herren til Eders Omsigt, eftersom I kan have nøjere Kendskab til, hvad der er sket og til Sagens nærmere Omstændigheder, at I, hvis det foran anførte er sandfærdigt, og man nærer Bekymring for de Farer, som skildres, med Hensyn til hvilken vi agter at besvære Eders Samvittighed, paa vore Vegne skal dispensere fornævnte Valdemar og Elisabet, saa at de uanset nævnte Hindring har Lov til at forblive i det Ægteskab, de saaledes har indgaaet, som I efter Guds Vilje finder det gavnligt for deres Sjæles Frelse, idet I erklærer deres nuværende og fremtidige Afkom for ægtefødt. Givet i Rom i Sta. Maria Maggiore den 13. November i vort Pontifikats 2. Aar.