Til Jens, Biskop af AarhusN. I en Ansøgning fra Dig, der er forebragt os, udtales det, at nogle gejstlige fra Din Stad og Dit Stift, som efter det sidste Kirkemøde i Lyon har opnaaet gejstlige Embeder med Sjælesorg, har beholdt disse og endnu vides at beholde dem uden efter den paa Mødet derom trufne Bestemmelses OrdlydN inden et Aars Forløb at være blevet præsteviet, saaledes at de alligevel oppebærer Frugterne af Embederne. Derfor har Du, bekymret for deres Frelse, ydmygt ansøgt os om, at vi, da nogle af de gejstlige siden har modtaget denne Præstevielse, og de øvrige er rede til at modtage den, af apostolisk Velvilje vilde drage Omsorg for dem i denne Sag. Da vi har fuld Tillid i Herren til Din Omsigt, tilstaar vi i Kraft af dette Brev Dig, vor Broder, at Du, forsaavidt disse gejstlige sidder inde med de nævnte Embeder, denne Gang skal modtage deres frie Opladelse og derpaa, forudsat at de egner sig for disse, og det forekommer Dig formaalstjenligt, og ingen anden har lovligt Krav paa Embederne, paa vore Vegne overdrage og tillægge dem disse, dog saaledes at ingen faar mere end eet Embede; endvidere skal Du personligt eller ved een eller flere andre indføre dem eller deres Prokuratorer paa deres Vegne i de Embeders og deres Tilliggenders faktiske Besiddelse, som Du paa denne Maade overdrager dem, og derefter forsvare deres Besiddelse, uanset om vi til bedste for andre i de Egne, som vi ikke ønsker at tilføje Skade ved dette, har rettet vore særlige eller almindelige Skrivelser, og uanset om det apostoliske Sæde har bevilget nogle, at de ikke skal være pligtige til og ikke kan tvinges til at give nogen Provision, og at der ved Embeder, hvis Overdragelse eller Præsentation hører under dem, ikke kan foretages Provision til nogen ved apostoliske Breve, som ikke gengiver denne Bevilling fuldstændigt, nøjagtigt og ordret; uanset endelig enhver anden almindelig eller særlig Begunstigelse fra det fornævnte Sæde, hvorledes den end lyder, hvorved — naar den ikke er anført eller fuldt optaget i dette Brev — Virkningen af denne Naadesbevisning kunde fortabes eller udskydes, idet den bør omtales særlig i vort Brev. Den, der gør Indsigelse herimod, skal Du under Anvendelse af Kirkens Straf tugte med Udelukkelse af Appel. De her omhandlede gejstlige skal Du, ligeledes paa vore Vegne, som Du finder, at det er tjenligt efter Guds Vilje, dispensere fra den Irregularitet eller den Uskikkethedens Lyde af enhver Art, som de har paadraget sig ved at beholde Embederne og oppebære Frugterne, hvilke Frugter Du af særlig Naade skal lade dem beholde efter først at have paalagt dem en frelsebringende Bod. Det er vor Vilje, at der ikke under Paaskud af denne Indrømmelse skal voldes de nævnte Embeders Patroner nogen Skade i deres Kollations- eller Præsentationsret, og at disse gejstlige, der endnu ikke har modtaget Graden, naar Du har overdraget dem fornævnte Embeder, skal være pligtige til inden et Aar efter, at Du har givet dem denne Provision paa de omtalte Embeder, at modtage Præstevielse — i modsat Fald skal denne Naadesbevisning være ganske uden Betydning — og at hver enkelt af disse gejstlige efter en god Mands Skøn skal anvende en vis Pengesum af ovennævnte Frugter til vedvarende Nytte for deres Embede. Givet i Rom i Sta. Maria Maggiore den 10. Februar i (vort Pontifikats) 4. Aar.