© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Ad perpetuam rei memoriam. ♦ Regis pacifici et pacis actoris/ nos licet im meriti uices gerentes in terris/ inter quoslibet ad inuicem dissidentes presertim prelatos ecclesiarum et principes orbis terre solerti studio/ ea per que ad pacis et concordie unitatem reduci ualeant et quiete perfrui opulenta/ prout ex iniuncto nobis apostolatus tenemur officio/ in quantum nobis ex alto permittitur procuramus. ♦ Sane dudum inter plures archiepiscopos Lundenses/ predecessores/ uenerabilis fratris nostri Iohannis archiepiscopi Lundensis/ Suetie primatis et ipsum archiepiscopum ex parte una/ et nonnullos reges Dacie progenitores Erici regis Dacie illustris et eundem regem ex altera successiuis temporibus grandis fuit materia questionis exorta/ que diutius retroactis temporibus noscitur, perdurasse. ♦ Cumque diceretur modernis temporibus prefatum regem Erricum/ predictum Iohannem archiepiscopum per nobilem uirum Christophorum fratrem ipsius regis/ et quondam Iacobum prepositum ecclesie Lundensis/ per quosdam suos satellites uiolenter dei timore postposito capi fecisse/ et diro carceri mancipari/ seu captionem et incarcerationem huiusmodi ipsius regis nomine factas/ ratas habuisse/ ac eosdem archiepiscopum et prepositum/ et nonnullos alios adherentes eisdem/ eorum bonis contra iusticiam per se uel alios spoliasse/ tandem dictus prepositus carcerem predictum euadens/ et ad apostolicam sedem accedens/ nobis captionem et detentionem prefati archiepiscopi et spoliacionem huiusmodi nunciauit. ♦ Nos autem eundem archiepisco pum restitui libertati mandantes Ysarnum archipresbiterum Carcasonensem capellanum nostrum/ ad prefatum regem ad hoc specialiter/ et quod archiepiscopus ipse ad eandem sedem personaliter se transferret/ idemque rex ad sedem ipsam procuratorem ydoneum destinaret/ cum intenderemus audire quicquid questionis existeret inter partes duximus destinandum. ♦ Prefatisitaque archiepiscopo et preposito ac magistro Martino dicti regis cancellario/ et procuratore ad hoc specialiter ordinato in nostro presentia comparentibus/ nos auditis que hincinde fuerunt proposita coram nobis/ dilectos filios nostros Iohannem tituli sanctorum Marcellini et Petri/ ac Nicolaum tituli sancti Laurencii in Damaso presbiteros cardinales/ in negocio huiusmodi deputauimus partibus auditores/ et postquam coram ipsis cardinalibus plures articuli a predictis archiepiscopo/ preposito et procuratore exhibiti/ et responsiones ad eos subsecute fuerant per nos ad nostrum examen/ eodem negocio reuocato/ idem procurator procuratorio nomine regis eiusdem/ prout ex forma mandati sibi ab ipso rege facti poterat/ necnon et iidem archiepiscopus et prepositus super hiis nostre ordinationi seu dispositioni/ se uolumptarie submiserunt ♦ Idemque magister Martinus procuratorio nomine dicti regis expresse promisit/ se ratum habiturum et firmum/ quicquid per nos contingeret de dicto negocio ordinari. ♦ Nosque post hoc audiuimus et plenius intelleximus ea que tam dictus archiepiscopus qui dicebat eundem regem/ manum suam contra eum/ postquam ipse de partibus illis discesserat iniurias iniuriis cumulando multipliciter agrauasse/ quam prefati prepositus et magister Martinus dicere et proponere uoluerunt. ♦ Cupientes igitur ut per prouidencie nostre presidium inter eosdem archiepiscopum et regem/ eorumque successores pulcritudo pacis et dilectionis sinceritas uigeant et continua soliditate persistant/ auctoritate apostolica districte precipimus/ quod dictus rex suique successores/ eidem archiepiscopo et cuilibet successorum suorum tamquam spirituali patri et uenerabili dei ministro/ pro diuina et pontificalis reuerencia dignitatis/ et ecclesiastice libertatis honore/ sicut decet catholicos principes intendentes eos deuota honorificencia prosequantur/ eorumque ac ecclesie Lundensis iura/ necnon et eandem libertatem ecclesiasticam illibata conseruent/ita quod iidem archiepiscopus ac ipsius successores regio fauore suffulti/ plena securitate in eodem regno letari ualeant et omnia que ad eos pertinent/ libere exercere/ et quod archiepiscopus ipse/ ac eius successo res/ eisdem regi/ ac successoribus suis/ in ecclesie deuocione persistentibus/ prout conuenit officio pontificali/ honorem impendant. statuentes ut si dictum archiepiscopum seu aliquem eius successorem/ seu quemuis alium pontificem dicti regni/ infra predictum regnum per eundem regem uel aliquem succesorum suorum uel de ipsorum mandato aut conniuentia/ per uiolentiam capi contigerit/ ipso facto preter sentenciam latam a canone/ in quam propter hoc incident/ sentenciam maioris excommunicacionis incurrant/ dictumque regnum suppositum maneat ecclesiastico interdicto/ et quod tam diu huiusmodi excommunicacionis et interdicti sentencie quas exnunc in hoc casu profferrimus obseruentur quousque super hiis satisfactum fuerit competenter. ♦ Simili modo prefatum regnum ecclesiastico interdicto subiaceat/ si memoratus rex uel quiuis successorum suorum catholicorum/ et in deuocione sancte Romane ecclesie existentium/ ab aliquo seu aliquibus subditorum suorum/ iniuste quod absit fuerit interfectus. ♦ Et quia nobis plene constitit dum adhuc dictus prepositus uiueret qui nuper est uiam uniuerse carnis ingressus/ de huiusmodi uiolenta captione/ ac detentione archiepiscopi/ et prepositi predictorum necnon et dicta spoliatione bonorum/ de fratrum nostrorum consilio/ tam auctoritate ordinaria et arbitraria potestate/ nobis ex huiusmodi submissione ipsarum partium attributa/ quam eciam de apostolice potestatis plenitudine ordinamus atque precipimus/ quod bona ipsa/ si exta[n]t alioquin ipsorum extimatio restituantur archiepiscopo/ et ei adherentibus supradictis/ quibus fore noscuntur/ ut premittitur spoliati/ prefatum cancellarium procuratorio nomine dicti regis et per ipsum procuratorem/ eundem regem/ ad restitutionem huiusmodi bonorum eisdem archiepiscopo et adherentibus/ et pro extimatione eorum/ quibus dictus archiepiscopus/ a tempore huiusmodi captionis et detemptionis usque quo iter arripuit/ ad sedem ueniendi predictam extitit spoliatus/ et si non extant in tribus milibus/ ac da<m>pnorum et interesse expressorum ab archiepiscopo supradicto in sex milibus/ pro iniuriis uero dictis archiepiscopo et ecclesie Lundensi illatis/ in huiusmodi captione et diuturna detentione in quadraginta milibus marcharum puri argenti ad pondus Lundense/ dicto archiepiscopo persoluendis/ nostra super hoc legitime taxacione prehabita/ et iuramento ab ipso subsequenter archiepiscopo super hiis prestito conde<m>pnamus. ♦ Hortamur tamen ut ipse partes si poterint super huiusmodi condempnatione componant/ et si super premissis dictus rex/ hiis que pacis et concordie fuerint cum dicto archiepiscopose coaptauerit/ nos potestatem moderandi taxationem et condempnationem huiusmodi/ iuramento non obstante predicto/ prout nobis uisum fuerit/ nostre prouidentie reseruamus/ ita tamen quod interim ad executionem nichilominus procedatur/ nec propterea executio in aliquo retardetur/ quodque interdictum ecclesiasticum/ cui est suppositum dictum regnum/ pro prefatis captione et detentione ipsius archiepiscopi/ iuxta tenorem/ cuiusdam constitutionis in prouintiali Lundensi concilio edite/ qua cauetur/ ut cum aliquem episcopum dicti regni infra metas eiusdem regni uiolenter capi contingeret/ rege Datie hoc mandante/ seu eciam conniuente/ ipso facto regnum ipsum ecclesiastico subiaceat interdicto/ quam quidem constitutionem felicis recordationis Alexander papa iiiitus, predecessor noster/ auctoritate apostolica confirmauit/ usque ad satisfactionem condignam inuiolabiliter obseruetur. et nichilominus si dictum regnum alias taliter interdictum non esset/ in ipsum interdicti sentenciam promulgamus tamdiu irrefragabiliter obseruandam/ donec super hiis competens satisfactio impendatur. quodque omnes qui dictos archiepiscopum et prepositum sic uiolenter ceperunt et detinuerunt/ necnon et illi qui ad hoc auxilium fauorem seu consilium prebuerunt excommunicati publice nuntientur/ donec super hiis sufficientem emendam prestiterint et absolutionis bene ficium per sedem apostolicam meruerint obtinere/ quodque archiepiscopus et adherentes prefati nullatenus impediantur/ quominus fructus/ redditus et prouentus et alia bona ipsorum dicti regni/ tam in auro et argento/ quam aliis quibuscunque rebus consistentia libere ualeant de regno extrahere memorato. alio quin regnum ipsum/ si forsan prefatum interdictum tunc fuerit relaxatum/ decreuimus ipsofacto/ interdicto ecclesiastico subiacere/ retenta nichilominus arbitraria/ a partibus ut premittitur nobis concessa/ et ordinaria ac omnimoda/ necnon alias addendi/ minuendi/ interpretandi/ et declarandi in premissis omnibus et singulis prout nobis uisum fuerit potestate/ cum intendamus preter h<e>c/ per nos taliter ordinata/ quicquid inter prefatas partes remanserit questionis audire/ illudque iuditio uel concordia/ seu alias prout nobis expediens uisum fuerit terminare. ♦ Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam) nostri precepti/ statuti/ prolationis/ ordinationis/ condempnationis/ promulgationis/ constitucionis/ retencionis/ et intencionis infringere (uel ei ausu temerario contraire). ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum .x. kalendas ianuarii anno tertio.
30 et] tilf. o. l. Aa.
7 nos] tilf. o. l. Aa.
27 da<m>pnorum] dapnorum Aa.
32 conde<m>pnamus] condepnamus Aa.
30 h<e>e] hoc Aa.
32 Nulli ergo (..... paginam) nostri] Nulli ergo etcetera nostri Aa.
2 infringere (..... contraire).] infringere etcetera Aa.
Til Sagens evindelige Ihukommelse. Da vi skønt uværdige, her paa Jorden staar i Fredskongens og Fredslederens Sted, søger vi, hvad vi ogsaa ifølge det os paalagte apostoliske Embede er pligtige til, blandt alle dem, der strides indbyrdes, især naar det drejer sig om Kirkernes Prælater og Verdens Fyrster, saa vidt det ovenfra forundes os, med Flid og Omhu at udvirke det, hvorved de kan bringes til Fredens og Endrægtighedens Enhed, og nyde Fredens Velsignelser. Nu har der mellem flere Ærkebisper af Lund, Forgængere af vor ærværdige Broder Jens, Ærkebiskop af Lund og Sveriges Primas, samt ham selv paa den ene Side, og adskillige af Danmarks Konger, Forgængere for den berømmelige Kong Erik, samt denne selv paa den anden Side, Gang paa Gang rejst sig stor Strid, og Striden vides tidligere at have staaet temmelig længe paa. Da det nu forlød, at omtalte Kong Erik i den seneste Tid under Tilsidesættelse af Frygten for Gud havde ladet fornævnte Ærkebiskop Jens gribe med Vold ved sin Broder, den velbyrdige Mand Kristoffer, og Jakob, forhen Provst ved Kirken i Lund, gribe ved nogle af sine Drabanter og dem begge hensætte i et haardt Fængsel, eller at han (i hvert Fald) havde godkendt Tilfangetagelsen og Fængselsopholdet, som skete i hans Navn, samt at han enten selv eller ved andre mod Retfærdigheden havde fraranet Ærkebispen, Provsten og adskillige af sammes Tilhængere deres Gods, saa har nævnte Provst, idet han omsider undkom af Fængslet og begav sig til det apostoliske Sæde, givet os Meddelelse om fornævnte Ærkebiskops Tilfangetagelse og Fangenskab og om Ranet af hans Gods. Idet vi gav Paalæg om, at Ærkebispen skulde sættes paa fri Fod, besluttede vi saa at sende vor Kapellan Isarn, Ærkepræst i Carcassonne, til omtalte Konge i det bestemte Ærinde og for at foranledige, at Ærkebispen personligt skulde indfinde sig ved Kurien, og at Kongen skulde sende en egnet Prokurator til Kurien, da vi agtede at forhøre os om, hvad Strid der var Parterne imellem. Da derfor omtalte Ærkebiskop og Provst og Magister Morten, nævnte Konges Kansler og Prokurator, der var beskikket med særlig Fuldmagt i denne Sag, gav Møde i vor Nærværelse, og vi havde hørt, hvad begge Parter havde at fremsætte for os, udpegede vi vore elskede Sønner, Johannes, af Titelen Kardinalpræst ved S. Marcellino e Pietro, og Nicolaus, af Titelen Kardinalpræst ved S. Lorenzo in Damaso, til at høre begge Parter i denne Sag, og efter at oftnævnte Ærkebiskop, Provst og Sagfører for disse Kardinaler havde fremsat flere Artikler, og disse var bleven fulgt af Modindlæg, kaldte vi Sagen tilbage til vor egen Undersøgelse; saavel Kongens Prokurator i Kraft af sin kongelige Fuldmagt efter det ham af Kongen givne Mandat som Ærkebispen og Provsten underkastede sig frivilligt denne vor Ordning og Afgørelse, og samme Magister Morten lovede udtrykkeligt paa Kongens Vegne i Kraft af sin Fuldmagt, at han vilde godkende og overholde, hvad vi i denne Sag maatte bestemme. Derefter har vi hørt og sat os fuldkommen ind i, hvad saavel Ærkebispen, der sagde, at Kongen paa mangfoldige Maader ved at føje Overgreb til Overgreb havde ladet sin Haand hvile tungere og tungere paa ham, siden han havde forladt Landet, som hvad fornævnte Provst og Magister Morten havde at forebringe. Og da vi ønsker, at den skønneste Fred og oprigtigste Kærlighed skal herske og altid raade mellem Ærkebispen og Kongen og deres Efterfølgere som Følge af vort Forsyns Værn, saa befaler vi strengt i Kraft af vor apostoliske Myndighed, at omtalte Konge og hans Efterfølgere af Ærefrygt for Gud og den biskoppelige Værdighed og til Hæder for Kirkens Frihed, som det sømmer sig for rettroende Fyrster, skal vise samme Ærkebiskop og enhver af hans Efterfølgere som deres aandelige Fader og Guds ærværdige Tjener ethvert Hensyn, behandle dem med from Ærbødighed og opretholde saavel deres som Lundekirkens Rettigheder samt bevare sammes kirkelige Frihed ukrænket, saa at samme Ærkebiskop og hans Efterfølgere, i Tillid til Kongens Naade, kan glæde sig ved fuld Sikkerhed i samme Rige, og frit udføre alt, hvad der tilkommer dem, og at omvendt Ærkebispen og hans Efterfølgere kan ære samme Konge og hans Efterfølgere, saalænge de viser Kirken from Ærbødighed, som det stemmer med det biskoppelige Embede, idet vi (dog) bestemmer, at hvis det skulde ske, at omtalte Ærkebiskop eller nogen af hans Efterfølgere, eller nogen anden af Rigets Bisper indenfor Rigets Grænser af samme Konge eller nogen af hans Efterfølgere eller paa deres Befaling eller med deres Samtykke fængsles voldelig, da skal de ved selve denne Handling foruden den Dom, som er fældet af selve Kirkeloven, og som de herved er hjemfaldet til, være underkastet det store Kirkeban, og omtalte Rige skal være underkastet kirkeligt Interdikt, og Banlysningen og Interdiktet, som vi allerede nu forkynder for dette Tilfælde, skal overholdes saalænge, indtil en passende Erstatning og Oprejsning har fundet Sted. Paa samme Maade skal omtalte Rige være under kirkeligt Interdikt, dersom omtalte Konge eller nogen af hans rettroende og over for den hellige romerske Kirke ærbødige Efterfølgere uretfærdigt dræbes af en eller flere af deres Undersaatter, hvilket Gud forbyde. Og fordi vi, medens fornævnte Provst, der fornylig er vandret al Kødets Gang, endnu levede, har faaet fuld Vished om den voldelige Tilfangetagelse og Fængsling af oftnævnte Ærkebiskop og Provst, samt om det omtalte Ran af Godset, anordner og befaler vi — med vore Brødres Samtykke, saavel ifølge vor ordentlige Embedsmyndighed og den Voldgiftsmyndighed, som er tillagt os ved, at begge Parter har under kastet sig os, som ogsaa af den apostoliske Magtfuldkommenhed — at det røvede Gods, hvis det findes, og ellers dets Værdi, skal tilbagegives fornævnte Ærkebiskop og hans Tilhængere, fra hvem de som ovenfor sagt er taget; og omtalte Kansler i hans Egenskab af Kongens Prokurator og samme Konge igennem sin Prokurator, dømmer vi til at tilbagegive samme Ærkebiskop og hans Tilhængere det nævnte Gods, samt hvad det Gods kan anslaas til, som omtalte Ærkebiskop lige fra den Tid, han blev grebet og fængslet, indtil han begyndte sin Rejse til det apostoliske Sæde, er bleven berøvet; og hvis det ikke længere eksisterer, dømmer vi ham til at udrede 3000 Mark, samt for den Skade og det Rentetab, som Ærkebispen i den Anledning har haft, 6000 Mark, samt endelig for de Overgreb, som ved denne Paagribelse og langvarige Fængsling er tilføjet omtalte Ærkebiskop og Kirken i Lund, 40.000 Mark, alt i rent Sølv og efter lundensisk Vægt, at betale til Ærkebispen efter den af os rigtigt foretagne Vurdering, der er fulgt af Edsaflæggelse fra Ærkebispen. Dog formaner vi begge Parter til om muligt at forlige sig om denne Erstatning, og hvis Kongen herom lemper sig efter Ærkebispen efter Fredens og Enighedens Fordringer, forbeholder vi os Myndighed til, eftersom det synes os bedst, at mildne denne Vurdering og Dom, uanset fornævnte Edsaflæggelse; dog saaledes at der i Mellemtiden ikke destomindre skrides til Dommens Udførelse, og at denne Udførelse ikke i noget forhales, samt at det kirkelige Interdikt — som omtalte Rige er ifaldet paa Grund af Ærkebispens Paagribelse og Fængsling i Kraft af en vis Bestemmelse af det lundensiske Provinskoncil, senere bekræftet af vor Forgænger Alexander 4., salig Ihukommelse, hvorved det fastsættes, at hvis nogen af Rigets Bisper indenfor Rigets Grænser fængsles voldelig efter Kongens Befaling eller blot med hans Samtykke, skal Riget herved umiddelbart være underkastet kirkeligt Interdikt — ubrydeligt skal overholdes indtil passende Erstatning og Oprejsning er bleven givet; og ydermere lyser vi for det Tilfælde, at Riget ikke skulde være under et saadant Interdikt, Interdikt over det, som ubrydeligt skal overholdes indtil en passende Erstatning og Oprejsning bliver givet; og alle dem, som voldelig greb omtalte Ærkebiskop og Provst og holdt dem i Fangenskab, og dem, som ydede Hjælp, Støtte eller Raad hertil, erklæres offentligt for banlyste, indtil de har ydet en passende Bøde og har gjort sig fortjent til at opnaa Syndsforladelse af det apostoliske Sæde; og Ærkebispen og hans fornærmte Tilhængere skal paa ingen Maade hindres i frit at føre deres Frugter, Indtægter, Oppebørsler og øvrige Gods, det være sig Guld, Sølv, eller andre Ting, ud af omtalte Rige; i modsat Fald erklærer vi Riget, omend det fornævnte Interdikt da maatte være hævet, for atter umiddelbart at være under Interdikt. Dog forbeholder vi os fremdeles den os af Parterne, som før nævnt, overdragne Voldgiftsmyndighed, samt vor fulde ordentlige Embedsmyndighed samt Beføjelsen til i alle fornævnte Stykker og i hvert enkelt Tilfælde at lægge til, trække fra, fortolke og forklare, saaledes som det synes os bedst, eftersom det er vor Hensigt udover det her af os anordnede at høre, hvad der endnu maatte forblive tilbage af Striden mellem de to Parter, og at bringe den til Afslutning ved Dom, Forlig eller paa anden Vis, saaledes som det maatte synes os hensigtsmæssigt. Intet Menneske skal derfor driste sig til at angribe denne vor Forskrift, Bestemmelse, Erklæring, Forordning, Dom, Banlysning, Lov, Forbehold og Hensigt eller i ubesindig Forvovenhed handle herimod. Givet i Rom i S. Pietro den 23. December i vort Pontifikats 3. Aar.