© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Omnibus presens scriptum cernentibus, Christernus dei gratia Ripensis episcopus salutem in domino sempiternam. ♦ Frequenter accidit, quod ea que a prudentibus statuta sunt rationabiliter et consulte, ab aliis causis nouis superuenientibus rationabilius immutentur. ♦ Cum igitur abbas et monachi de Loco Dei Cisterciensis ordinis nostre diocesis, nobis nomine ecclesie ratione quarundam possessionum eis antiquitus pro necessitate et utilitate fundationis dicti monasterii concessarum in expensis uel procurationibus trium septimanarum teneantur singulis annis in uictualibus exhibendis, ex quo, ut asserunt, propter confluentiam populi iuxta consuetudinem, immo corruptelam patrie multas molestias, et grauamina incurrerant, temporibus retroactis, et similia timent incurrere in futuro, petebant humiliter, ut in recompensationem dictarum procurationum, bona sua omnia mobilia et immobilia, que dicti abbas et conuentus habent in Apthorpmarck in parochia Brewadth, cum quibusdam terrulis in parochia Balgum in mersch sitis, necnon et munus episcopale, quod uulgariter dicitur biscopsgaffue,in Løyherret, Gramherret, et utroque Rauensthorpherret, exceptis eorum uillicis et colonis qui super dictis donariis domino abbati tantummodo respondebunt, quod munus episcopale, dicti abbas et conuentus a tempore, cuius extat memoria percepisse dinoscuntur, acceptare dignaremur. ♦ Nos super hoc sepius cum capitulo nostro habita deliberatione et tractatu solenni, tam utilitati ecclesie, quam dicti monasterii prospicere cupientes, de consilio et consensu dicti nostri capituli bona supradicta in dictarum procurationum recompensationem duximus acceptanda, prefatos abbatem et conuentum dicti claustri ab exhibitione ipsarum procurationum perpetuo absoluendo. procurationibus duorum dierum naturalium nobis et successoribus de uoluntate et assensu abbatis et monasterii reseruatis. ♦ Uolumus et concedimus nichilominus, quod nuncii et seruientes monasterii supradicti choncas, que uulgariter dicuntur, schillæ, in Balgum mersch iuxta litus maris colligere ualeant, ac ibidem pro suo libitu collocare, necnon et pascuis com munibus que dicuntur fælleth, pro suis iumentis in uia eundi et redeundi cum plaustris suis ad monasterium licite uti possint, eximentes eorum familiam uillicos et colonos a iure nostro quod dicitur helligbrødt, ita quod super hoc nulli nisi ipsorum abbati respondere teneantur. ♦ Protestamur insuper, quod supradicti abbas et conuentus de ecclesiis parochialibus Lugum et Daler quas tanquam annexas detinent, nobis et successoribus nostris, sicut alii curati parochiales in procuratione, que debetur ratione uisitationis, sicut hactenus teneantur perpetuo respondere. ♦ In cuius ordinationis, compositionis, et conuentionis, testimonium, sigillum nostrum, una cum sigillo capituli nostri ad perpetuam rei memoriam, duximus presentibus literis apponendum ♦ Datum et actum Ripis anno domini mo cco xco viiio. feria tertia infra octauam domini.
Kristian, af Guds Naade Biskop i Ribe, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Det hænder hyppigt, at det, som fornuftigt og betænksomt er bestemt af kloge Mænd, af ny tilkommende Aarsager paa endnu fornuftigere Vis forandres af andre. Abbeden og Munkene af Løgum tilhørende Cisterci enserordenen i vort Stift, som i Anledning af nogle Besiddelser, der i gamle Dage er givet dem til deres Nytte og Tarv ved Klostrets Stiftelse, skylder os paa Kirkens Vegne at bestride vore Udgifter eller vort Gæsteri i tre Uger hvert Aar ved at udrede Levnedsmidler, hvorved der, som de fortæller, i forgangne Tider var opstaaet mange Besværligheder og Tynger paa Grund af Folks Tilstrømning efter en i høj Grad fordærvelig Sædvane paa Egnen, frygter for at det samme vil finde Sted i Fremtiden; de har derfor ydmygt bedt os om, at vi vilde værdiges til Gengæld for nævnte Gæsteri at modtage alt deres Gods, løst og fast, som nævnte Abbed og Konvent har i Abterpmark i Brede Sogn, med nogle smaa Jorder i Marsken i Ballum Sogn, samt den Gave, som paa Folkesproget kaldes Biskopsgave af Lø- Gram- og af begge Rangstrup-Herreder — undtagen dog af deres Bryder og Landboer, som ligesom hidtil med Hensyn til de nævnte Gaver kun skal svare Herr Abbeden — hvilken Biskopsgave nævnte Abbed og menige Konvent i umindelige Tider vides at have modtaget. Efter at vi herom ofte har haft Raadslagninger og højtidelige Forhandlinger med vort Kapitel, har vi, af Hensyn saavel til Kirkens som til nævnte Klosters Tarv, med vort Kapitels Raad og Samtykke besluttet at modtage nævnte Gods som Erstatning for nævnte Gæsteri, idet vi for altid fritager omtalte Abbed og menige Konvent i nævnte Kloster for Udredelse af Gæsteri, idet vi dog forbeholder os og vore Efterfølgere Ret til to Dages Gæsteri mellem Solopgang og Solnedgang med Abbedens og Klostrets Vilje og Samtykke. Vi vil og tilstaar ikke destomindre ovennævnte Klosters Bude og Tjenere, at de maa samle Muslingeskaller, som paa Folkesproget kaldes Schillæ, paa Strandbredden i Ballum Marsk og anbringe dem der efter Forgodtbefindende, samt at de frit kan bruge de fælles Græsgange, som kaldes Fælled, for deres Trækdyr og Vogne paa Hen- og Tilbagevejen til Klostret, idet vi desuden fritager deres undergivne Bryder og Landboer for vor Rettighed, som kaldes Helligbrøde, saaledes at de med Hensyn til denne kun skal være pligtige at svare deres Abbed herfor. Vi erklærer ydermere, at ovennævnte Abbed og menige Konvent — ligesom andre Sognepræster — af Sognekirkerne i Løgum og Daler, som de har som Annekskirker, for evigt som hidtil skal svare os og vore Efterfølgere det Gæsteri, som skyldes for Visitation. Til Vidnesbyrd om denne Ordning, Aftale og Overenskomst har vi ladet vort og vort Kapitels Segl til evindelig Ihukommelse hænge under dette Brev. Givet og forhandlet i Ribe i det Herrens Aar 1298 Tirsdagen inden Ottendedagen efter Herrens Fødselsdag.