Til vor elskede Søn Isarn, Ærkepræst i Carcassonne, vor Kapellan. Som Kirken, vor Moder, martres i sit Indre, naar de, der er genfødte i Daabens Vand, og da især, naar denne Verdens katolske Fyrster, som Gud har villet paa priselig Maade skulde rage op over andre i Magt, forledte ved en ond Aands Bedrag hengiver sig til skændig Færd, saaledes fryder vor Moder sig, naar de vender om fra Mørket til Lyset og med Ærbødighed beder om Tilgivelse for, hvad de har gjort, idet hun mildt lader dem faa Del i sin Barmhjertighed, skønt de har udfordret hende ved deres Krænkelser. Da nu den stormægtige Fyrste Erik, Danmarks høje Konge, og hans Broder, den velbyrdige Kristoffer, og nogle andre, som i dette Anliggende var deres medskyldige og Følgesvende — fordi Kongen selv eller ved een eller flere andre og fornævnte Kristoffer sammen med andre dristede sig til fordum i ugudelig Forvovenhed at tage Ærkebispen af Lund til Fange og holde ham i Fængsel — er banlyste, da Kongens og hans Broders Lande er belagte med Kirkens Interdikt og da tillige nogle gejstlige i de Lande ved ikke at overholde dette Interdikt, idet de har holdt Gudstjeneste eller taget Del deri, vides at have paadraget sig Irregularitetens Lyde, har Kongen ydmygt ansøgt os om, at vi med vor apostoliske Velvilje barmhjertigt vilde tage os af dem med Hensyn til dette Anliggende. Lykkelige over deres Omvendelse vil vi naadigt aabne Barmhjertighedens Dør for dem og, eftersom vi har særlig Tillid i Herren til Dig, som vi har udsendt til Kongen og disse Lande i disse og andre Hverv, giver vi i Kraft af dette Brev Dig, vise Broder, ubegrænset Fuldmagt til, at Du paa vore Vegne i dette Tilfælde maa løse samme Konge tillige med hans Broder og de andre banlyste af fornævnte Ban i Kirkens sædvanlige Form, naar de ydmygt ansøger Dig derom, dog først efter at de har givet den, der har lidt Overlast, fuld Erstatning; fremdeles giver vi Dig Fuldmagt til at hæve Interdiktet og give dem, der som nævnt har paadraget sig Irregularitet, Dispensation med Hensyn til fornævnte Irregularitet, men først efter at have paalagt dem en helsebringende Bod, som Du ser, at det efter Guds Vilje er tjenligt for deres Sjæles Frelse. Givet i Lateranet den 18. Marts i vort Pontifikats 5. Aar.