Jens og Peder, af Guds Miskundhed Bisper i Aarhus og Viborg, til alle, som faar dette Brev at se, med Hilsen og oprigtig Kærlighed i Herren. Vi vil gøre vitterligt for Eder med dette Brev, at den høje Fyrste, Herr Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders berømmelige Konge, i vor Nærværelse skriftligt har appelleret til det apostoliske Sæde og bedt om Appelbrev, og han lod Appellen, der har følgende Indhold, læse op. I Guds Navn, Amen. Den ærværdige Mand Isarn, Ærkepræst i Carcassonne, enebeskikket som Eksekutor af den hellige Fader, Pave Bonifacius 8., angaaende de Forskrifter, Domme og Bestemmelser, som er udstedt af samme hellige Fader (angaaende Forholdet) mellem os (Erik), af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, paa den ene Side og Jens, Ærkebiskop af Lund, paa den anden Side, har ikke taget Hensyn til, at samme hellige Fader — dersom vi kom til Fred og Enighed med Ærkebispen — specielt har forbeholdt sig en Nedsættelse af de Pengesummer, som han idømte os over for nævnte Ærkebiskop og Kirken i Lund, og til, at vi i alle Henseender kom til Fred og Enighed og i Ord og Gerning overholdt nævnte Fred og Enighed, og at vi overfor samme Eksekutor og Bisperne i vort Rige, som da var tilstede, generelt og særskilt har fremhævet, at vi antog og overholdt al den Fred og Enighed, som saavel nævnte Nuntius som Bisperne maatte anordne mellem os og nævnte Ærkebiskop, under den Sikkerhed, som de maatte forlange af os; ej heller har han taget Hensyn til, at vi som Fyldestgørelse og Betaling af nævnte Summer har afstaaet og overgivet i Nærværelse af nævnte Eksekutor alle vore Indtægter, hvor de end befandt sig og med hvilket Navn de end betegnedes, til samme Ærkebiskop at besidde og beholde, indtil han maatte være fuldstændigt tilfredsstillet med Hensyn til de nævnte Summer, og at vi var rede til at sætte ham i legemlig Besiddelse af dem og forsvare ham i deres Besiddelse, dog under Forbehold af et passende Underhold for os, idet vi desuden tilbød, fordi nævnte Indtægter ikke slog til som Betaling, at vi var rede til at afstaa og overgive nævnte Eksekutor saameget af vor og Kronens Lande og Steder, at samme Ærkebiskop blev fuldstændigt tilfredsstillet. Samme Eksekutor sigesN desuagtet at have fastsat og anvist som Betaling til nævnte Ærkebiskops befuldmægtigede og til samme Ærkebiskop for nævnte Pengesummer til vor og Rigets store Skade og Tynge det firdobbelte Beløb uden at have tilkaldt os, skønt vi ikke var vanskelige at tilkalde, uden en forudgaaende sædvanlig eller summarisk Undersøgelse, pludselig og idet han overskred sit Mandats Beføjelser og ikke holdt sig til de rørlige Ting, men forgreb sig paa de urørlige og ikke paa det, som det var mindst skadeligt for os og Kronen at miste, men paa selve Rigets Hoved eller Staden Lund, Mønten, Øen Bornholm og ikke blot paa nogle, men paa alle Købinger, Borge, Stæder, Sogne, Skove, Fiskevande, Markeder og andet Gods, som vi besidder selv eller gennem en anden eller andre i Lunde Stift, med alle deres Rettigheder og Tilbehør, med alle Frugter, Indtægter, Indkomster og øvrige Oppebørsler, med fuld Herlig hedsret, Halland dog undtaget; samtidig formanede han os og alle og enhver, som boede i nævnte Stift, ved sine Breve og under Trusel om Straf af Ban, som han de facto siges at have lyst over os og de andre, da han ikke kunde gøre det efter Retten, og forlangte, at vi ikke hindrede eller forstyrrede nævnte Ærkebiskop eller hans befuldmægtigede i at have og besidde fornævnte Steder i Fred og Ro. Og ikke tilfreds med dette siges han ved sine Breve at have paalagt alle Bisper i vort Rige under Straf af Ban, som han de facto lyste over dem, som ikke adlød ham heri, da han ikke kunde gøre det efter Retten, at de skulde formane alle og enhver, saavel Mænd som Kvinder, vore Venner og Naboer, vore Tjenere og vore Slægtninge og udstede en streng Befaling under Banlysningens Straf om, at de ikke maatte driste sig til at deltage sammen med os i Spisning, Drikning, Samtale, Køb og Salg, eller koge og male for os eller give os Ild og Vand; dem, som alligevel deltog heri og ikke inden 10 Dage efter at have deltaget sammen med os, holdt op hermed, siges han at have lyst Ban over de facto, da han ikke kunde gøre det efter Retten, og at have befalet, at (Bisperne)N personligt eller gennem andre hver Søn- og Helligdag i Domkirkerne og i de andre Kirker i deres Stift under Klokkeringning og ved tændte Lys offentligt under Højmessen for Menigheden skulde erklære os sammen med de nævnte Deltagere for banlyste til stor Skade og Tynge for os og Riget og vore Undersaatter, og det førend nogen Ringeagt var ham aabenbar, udvist i nogen Henseende af os eller vore undergivne, paa Grund af hvilken en saadan tungere Straf burde følge. Derfor appellerer vi i dette Skriftstykke fra fornævnte Tynger og fra hver enkelt af dem til det apostoliske Sæde og udbeder os Appel- eller Vidnebreve af Eder, ærværdige Fædre, Herr Jens, af guddommelig Miskundhed Biskop i Aarhus, og Herr Peder, af guddommelig Miskundhed Biskop i Viborg, og vi forlanger dem saa indtrængende som muligt. Og denne Appel erklærer vi i Nærværelse af Eder som offentlige og tilforladelige Personer, fordi vi ikke kan faa nogen Afskrift hos nævnte Eksekutor for Øjeblikket, og idet vi giver os og Kongeriget, vore Undersaatter, Vasaller, Raader og Tilhængere under nævnte Sædes Beskyttelse og Værn. Forhandlet er dette i Slagelse den 5. November i det Herrens Aar 1299. Til Vidnesbyrd herom er vort Segl efter Herr Kongens Bøn hængt under dette Brev. Givet Aar, Dag og Sted som ovenfor nævnt.