Tekst og udgave
forrige næste

Hvitfeld III 37:

Udi det aar 1300 sabbatho post festum diuisionis Apostolorum, drog hertug Erich (!) aff Langeland/ som en midler aff sig selff beuogen/ til sin hustrues søstersøn/ kong Haagen aff Norge/ haffde met sig m. Henricum clericum, Canutum Mule militem, til Fenekalff/ ♦ Da bleff handlet vdi saa maade om en fred/ at begge konger/ til vor Fruis himmelfarts dag skulde komme til Korsøer/ hos Torneborrig/ ♦ Dog hues kong Erich Mendued vilde antage samme mode/ oc lade hannem det vide otte dage effter s. Jakobs dag/ da vilde kong Haagen indgiffue sine sager paa to eller tre førster oc herrer/ om det samme hannem maatte skee igien/ ♦ Huad de giøre oc sige/ eller fleste parten/ der ved skal det bliffue. ♦ Disse arbi- tri, oc forhandlere skulle giøre eed/ naar de dennem nedersætte/ icke for vild/ venskaff/ noget at giøre/ men huad ret er/ icke aff ont forsæt slaa dennem fran sagerne/ ♦ Disse skulle forsørgis met leyde oc procuratoribus/ som did sendis/ ♦ Om nogen ex arbitris/ oc vnderhandlerne døde/ skal andre tagis i steden/ ♦ Den som igien indsættis/ skal ocsaa suerge/ oc giffue sit breff paa at giøre det sandeste hand ved for gud/ ♦ Den ene skal oc den anden før betimen lade atuarer om stedet/ at hand kand fange oc samle hans arbitros oc vnderhaandlere/ ♦ Midler tid skal kongen aff Norge/ greffue Jacob/ oc andre vnduigte aff Danmarkr oc deris arffuinger/ nyde alt deris gods/ eller huem de det tilbetro/ met all ret/ som de haffue aat/ før denne krig paa kom. ♦ Item naar wi komme hart ved Tornborg/ da skal de komme tilstede/ som haffue loffuet for kongen aff Danmark/ om den anstand som bleff brut/ oc da skal oss bedris oc rettis/ ved kongen af Danmark til en visse tid/ huad os er imod giort/ vden de saa ville suerge/ at det icke er skeed/ ♦ Det samme tilbiude wi paa vor side/ om noget er giort der imod.

23 hertug Erich læs herr Erich.

I det Aar 1300 Lørdagen efter Dagen for Apostlenes Adskillelse drog Herr Erik af Langeland som Mægler efter egen Indskydelse til Fænøkalv til sin Hustrus Søstersøn, Kong Haakon af Norge, og han havde med sig Magister Henrik Klerk, Knud Mule, Ridder. Da blev der forhandlet saaledes om Fred, at begge Konger skulde komme til Taarnborg ved Korsør til vor Frue Himmelfart. Hvis Kong Erik Menved vilde gaa ind paa dette Møde og lade ham det vide otte Dage efter St. Jakobs Dag, vilde Kong Haakon voldgive sine Sager til to eller tre Fyrster og Herrer, hvis der blev gjort Gengæld overfor ham. Hvad de eller Flertallet af dem gør eller siger, derved skal det blive. Disse Voldgiftsmænd og Forhandlere skal, naar de overtager Hvervet, aflægge Ed paa ikke at gøre noget af Vild eller Venskab, men hvad Ret er, og ikke i ond Hensigt trække sig tilbage fra Sagerne. Der skal gives dem Lejde og deres befuldmægtigede, som sendes derhen. Hvis nogen af Voldgiftsmændene og Forhandlerne dør, skal andre udnævnes i Stedet. Den, som træder i Stedet, skal ogsaa sværge og give sit Brev paa at gøre det sandeste, han ved for Gud. Den ene skal ogsaa i rette Tid give den anden Efterretning om Stedet, for at han kan fremskaffe og samle sine Voldgiftsmænd og Forhandlere. I Mellemtiden skal Kongen af Norge, Grev Jakob og andre undvegne fra Danmark og deres Arvinger, eller hvem de betror det, nyde alt deres Gods, med al den Ret, som de har haft, før denne Krig opstod. Fremdeles skal, naar vi kommer nær Taarnborg, de komme tilstede, som har lovet for Kongen af Danmark i den Vaabenstilstand, som blev brudt, og der skal bødes og rettes mod os og Kongen af Danmark inden en vis Tid, for det, som er handlet imod os, medmindre de vil aflægge Ed paa, at det ikke er sket. Det samme tilbyder vi paa vor Side, om noget er gjort imod den.