Tekst og udgave
forrige næste

Hvitfeld III 38:

For dette møde som vaar berammet at stande søndagen effter vor Fruis himmel færd) hos Skielskør/ som vdi forrige hertug (!) Erichs aff Langeland vnderhandling om formeldis/ gaff kong Erick kong Haagen sligt et leyde: ♦ at Haagen oc hans metfølgere/ til it hundret personer/ skulde haffue fri leyde/ oc at komme til Skielfiskøer til hannem/ oc at komme i deres behold igien til deris skibe/ liggendis hos Egholm/ vndtagendis hans herrefaders manddrabere/ oc deris anhang/ huilcke hand ey tilstede vil/ at komme for sig/ ♦ Oc dagen vaar berammed/ næste søndag effter vor Fruis himmelfard/ aar 1300. førstkommende/ ♦ Hand ved eed bekrefftet dette leyder sætter oc forloffuer derfor/ vden all skuff/ oc brøde/ at holde det/ ♦ Hues hand icke holt forneffnde leyde/ maatte hand oc hans forloffuere skieldis/ hans vndersaatte skal vere deris eed fri/ ♦ Alle sager som kongen aff Norge oc hans/ haffuer imod hannem/ skal vere rette/ hans giensuar intet due ♦ Bispen aff Ribe maa bandsætte hannem oc hans forloffuere/ vden varsel/ oc befale hannem anderledis at bandsættis/ indtil kongen aff Norge aldeles bliffuer tilfrids stillet/ oc det alene ved hans eed/ oc ingen flere deris/ ♦ Alt hans arffuegods/ rørendis oc wrørendis/ skal vere kongen af Norge pantsæt/ indtil hand bliffuer tilfreds stillet/ ♦ Her faare haffuer loffuet/ hertug (!) Witzlaff aff Ryen/ hertug (!) Christoffer hans broder/ hertug (!) Woldemar/ Lauritz Tygessøn/ Joen Litle/ Oluf Thagessøn/ Johannes Bartssøn/ Christen Pædtz/ Niels Lendi/ Peder Jenssøn/ Peder Nielssøn/ af Tossing/ Knud Mulli/ Esbern Aagessøn/ Niels Hoe (!)/ Niels Vbbesen/ Ioseph Magnussøn/ Peder Mulli/ Niels Hasse/ Amund Lille/ Peder Tygessøn/ Sæuid/ Waldemar Rosse/ Peder Egetheside/ Erich/ hertugens broder af Iutland/ Goddicke oc Timme Block ♦ De vedersige i samme breff all vndskyldning/ priuilegier/ skuff/ som paafund kand/ serdelis at fred tilforne icke er holden/ oc all vndskyldning.

11 som] som de folioudg. 25 hertug læs herr.

7 anderledis] andensteds folioudg. 10 hertug læs fyrst. 11 hertug læs junker. 14 Hoe læs Hee.

12: D.v.s. Hindsgavlforliget, Dipl. Dan. 2. rk. IV nr. 184. 26: Ovf. nr. 122.

Før dette Møde, som var berammet til Søndagen efter vor Frues Himmelfart i Skelskør, saaledes som det berettes i Herr Erik af Langelands foregaaende Forhandling, gav Kong Erik Kong Haakon følgende Lejde: At Kong Haakon og hans Følge indtil 100 Personer skulde have frit Lejde til at komme til ham i Skelskør og til i god Behold at vende tilbage til deres Skibe, som laa ved Egholm, med Undtagelse af hans Herr Faders Drabs mænd og deres Tilhængere, hvilke han ej vilde tillade at vise sig for ham. Og Dagen var berammet til næste Søndag efter førstkommende vor Frues Himmelfart i Aar 1300. Han bekræftede dette Lejde med Ed og stiller Forlovere for, at han vil holde det uden Svig og Brøde. Hvis han ikke holdt fornævnte Lejde, maatte han og hans Forlovere anklages derfor, og hans Undersaatter skal være fri for deres Ed. Alle Sager, som Kongen af Norge og hans Mænd har imod ham, skal være Ret, og hans Indsigelse skal intet være værd. Bispen af Ribe maa banlyse ham og hans Forlovere uden Varsel og befale ham bansat andetsteds, indtil Kongen af Norge bliver fuldstændig tilfredsstillet, og det alene ifølge hans Ed og ingen fleres. Alt hans Arvegods, løst og fast, skal være pantsat til Kongen af Norge, indtil han bliver tilfredsstillet. For dette har Fyrst Vizlav af Rigen, Junker Kristoffer, hans Broder, Junker Valdemar, Lars Tygesen, Jon Lille, Oluf Tagesen, Jens Baardsen, Kristian Peez, Niels Lende, Peder Jonsen, Peder Nielsen af Taasinge, Knud Mule, Esbern Aagesen, Niels Hee, Niels Ubbesen, Josef Mogensen, Peder Mule, Niels Hase, Hamund Lille, Peder Tygesen, Sevid, Valdemar Rosen, Peder Egeside, Erik, Hertugen af Jyllands Broder, Gødike og Timme Blok aflagt Løfte. De giver i samme Brev Afkald paa alle Indsigelser, Privilegier, Svig, som kan indvendes, især den at Freden tilforn ikke er overholdt og enhver anden Undskyldning.