© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In nomine domini amen. ♦ Dudum sanctissimus pater noster et dominus dominus Bonifacius diuina providencia papa VIII. in causa seu causis que inter uenerabilem patrem dominum Iohannem Lundensem archiepiscopum Suecie primatem ex parte una et Ericum Dacie regem illustrem ex altera diuersis articulis uertebantur suam diffinitiuam sentenciam promulgauit inter cetera continentem quod idem dominus noster de fratrum suorum consilio tam auctoritate ordinaria quam arbitraria potestate sibi ex submissione ipsarum parcium attributa quam eciam de apostolice potestatis plenitudine ordinauit atque precepit quod quedam <bona> mobilia de quibus constitit ipsum archiepiscopum et sibi adherentes per regem eundem spoliat<os> fuisse si extarent alioquin eorum estimacio restitu<er>entur archiepiscopo et adherentibus supradictis procuratorem dicti regis et per ipsum procuratorem eundem regem ad restitucionem huiusmodi bonorum et pro estimacione eorum bonorum quibus dictus archiepiscopus a tempore quo captus et detentus fuerat per nobilem uirum Christopherum dicti regis fratrem ipsius regis nomine eoque ratum habente usque quo iter arripuit ad sedem apostolicam ueniendi fuerat spoliatus si non extarent in tribus millibus et pro dampnis et interesse expressis ab archiepiscopo memorato in sex millibus pro iniuriis uero dicto archiepiscopo et ecclesie Lundensi illatis in capcione et diuturna detencione predictis in quadraginta millibus marcarum puri argenti ad pondus Lundense dicto archiepiscopo persoluendis sua super hoc legitime taxacione pr<e>h<a>bita et iuramento subsecuto ab eodem archiepiscopo super his prestito condempnando et si super predictis dictus rex his que pacis et concordie essent se cum dicto archiepiscopo coaptaret, ipse dominus noster potestatem moderandi taxacionem et condempnacionem huiusmodi iuramento non obstante predicto prout sibi uisum esset sue prouidencie reseruauit. ita tamen quod interim ad execucionem dicte sentencie nichilominus procederetur, nec propterea in aliquo retardaretur execucio supradicta prout hec et alia in dicta diffinitiua sentencia plenius continentur cuius sentencie execucio per dictum dominum nostrum papam Bonifacium VIII uenerabili patri Ysarno nunc archiepiscopo tunc archipresbitero ecclesie Carcassonensis ipsius domini pape capellano sub certa forma commissa fuit prout in eisdem commissionis litteris dignoscitur plenius contineri. ♦ Quod quidem dominus Ysarnus secundum quod ei mandatum fuerit propter hoc ad partes Dacie accedens super execucione predicta et eam contingentibus fecit processus uarios et diuersos inter cetera assignando archiepiscopo et ecclesie Lundensi tres partes ciuitatis Lundensis cum tribus partibus monete quas ibidem dictus rex habebat et percipiebat et quicquid iuris haberet in insula Bornholm necnon uillas, oppida, castra, curias, parrochias, syluas, piscarias, nundinas et alia bona omnia que dictus rex tenebat seu possidebat per se uel alium seu alios in dicta Lundensi diocesi cum omnibus iuribus et pertinenciis suis fructibus redditibus prouentibus et aliis obuencionibus uniuersis cum pleno dominio excepta dumtaxat Hallandia insolutum pro pecunia memorata a quibus seu occasione quorum cum pro parte dicti regis fuisse<t> ad sedem apostolicam appellatum et procuratores utriusque partis propter hoc ad sedem accessissent eandem dictus dominus noster proposito huiusmodi negocio in publico consistorio coram ipso, nobis Iohanni miseracione diuina titul<i> sanctorum Marcellini et Petri presbitero cardinali mandauit et commisit nostro consistorio oraculo uiue uocis quod dictum negocium audiremus et nos informaremus et referremus eidem. ♦ Procuratoribus ergo dictarum parcium uno Esgero dicto preposito de Warwithsyssel pro dicto domino rege et Nicolao dicto A<c>ka<ri>i canonico Lundensi pro dicto domino archiepiscopo. uocatis propter hoc et coram nobis personaliter in iudicio constitutis et eisdem a nobis certo competenti et peremptorio termino assignato ad procedendum et exhibendum omnia acta iura instrumenta et monimenta quibus ipse partes uti intendebant in negocio supradicto procuratores iidem acta omnia iura instrumenta et monimenta quibus uti intendebant hinc michi exhibuerunt in iudicio coram nobis. ♦ Deinde procuratoribus supradictis ad nos informandum in dicto negocio certo et competenti per nos termino assignato. auditis eciam pluries qu<e> partes hincinde per se et aduocatos suos coram nobis tam de facto quam de iure proponere uoluerint et predictis exhibitis hincinde uisis inscriptis et diligenter consideratis et per nos dicto domino nostro in presencia dictorum procuratorum super premissis facta relacione fideli. idem dominus noster auditis nichilominus que dicti procuratores super negocio huiusmodi uoluerunt proponere coram ipso postmodum nobis oraculo uiue uocis mandauit et commisit ut sub certa forma inferius annotata pronunciaremus in negocio antedicto. ♦ Unde parcium earundem procuratoribus in nostra presencia constitutis hac die ueneris uicesima tercia mensis februarii pro pronunciacione huiusmodi audienda Christi nomine annotato nos de mandato nobis in consistorio hac die facto sentenciam contra magnificum principem Ericum regem Dacie per sanctissimum patrem dominum Bonifacium papam VIII latam prout ex tenore dicte sentencie †.....† idem dominus papa sibimet reseruauit secundum modum infrascriptum moderandum uidelicet ut prefatus rex priuilegia libertates et bona si existant in quorum possessione erat Lundensis ecclesia tempore capcionis uenerabilis patris Iohannis Lundensis archiepiscopi ipse rex plene restituat ecclesie Lundensi. alioquin si dicta <bona> non extant dictus rex ueram predictorum estimacionem reddat necnon ad ualorem x millium marcarum puri argenti ad pondus Lundense bona immobilia assignet estimanda arbitrio bonorum uirorum quibus integre expletis interdictum in regno Dacie necnon excommunicacionum sentencias in dictum regem et fautores suos occasione premissorum ab homine uel a iure lata decreuimus relaxanda. ♦ In quorum omnium testimonium et euidenciam premissorum prescriptam pronunciacionem nostram scribi et in publicam formam redigi mandauimus per Iohannem de Interamna nostrum notarium infrascriptum. ipsamque fecimus sigilli nostri appensione muniri. ♦ Lata et in scriptis pronunciata fuit prescripta pronunciacio per prefatum dominum cardinalem pro tribunali sedentem prout superius est expressum. dictis dominis Esgero et Nicolao procuratoribus parcium earundem in eiusdem domini cardinalis presencia constitutis Rome apud ecclesiam sanctorum Marcellini et Petri in capella hospicii predicti patris cardinalis. presentibus discretis uiris dominis Porrina <de> Casulis Nicolao de Neapoli, Grimerino et Roncortexio de Pergamo aduocatis. Petro de Laude. Cursio de Sancto Geminiano. Iohanne de Rocca. procuratoribus in Romana curia ac magistris Blasio de Sugio. Francisco de Bononia et Francisc<o> de Meuania notar<ii>s eiusdem domini cardinalis et pluribus aliis testibus fide dignis. anno domini a natiuitate eiusdem mccc secundo indiccione xv die ueneris xx<iii> februarii pontificatus domini Bonifacii pape VIII anno viii.
26 ipsarum] Luædorph, earum Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl. 28 <bona>y] loca Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl., i Acta Proc. Lit. rettet til bona. 29 spoliat<os>] spoliatum Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl., i Acta Proc. Lit. rettet til spoliatos.
1 restitu<er>entur] restituentur Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl. 11 pr(eyh<aybita) prohibita Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl., i Acta Proc. Lit. rettet til prehabita. 14 se] seu Gl. kgl. Saml, 4? 2515 og Langebeks Dipl. – potestatem] potestate Langebeks Dipl.
4 fuisse<t> fuisse Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl., i Acta Proc. Lit. rettet til fuisset. 7 titul<i>] titulo Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl., i Acta Proc. Lit. rettet til tituli. 14 A<cyka(r>i] Askani Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl. 12 uocatis] uocatur Langebeks Dipl. 16 omnia] Suhm foreslaar at rette til Lundensia. 19 auditis)] iudicis Langebeks Dipl. – qu<e>] qui Gl. kgl. Saml. 4 2515 og Langebeks Dipl., i Acta Proc. Lit. rettet til que. 20 nobis] uobis Langebeks Dipl.
3 †.....†] ] her mgl. noget i Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl.; Suhm foreslaar at indsætte proferemus; Acta Proc. Lit. indsætter possumus, proferimus, men cf. Bartholin annales: cardinalis utraque parte audita, ex mandata papæ, ita 23. februarii pronunciauit, ut rex <etc.>. 7 <bona>] loca Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl., i Acta Proc. Lit. rettet til bona. 15 Interamna] M. Mathiæ, Interapu Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl. 21 <de> et Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl., i Acta Proc. Lit. rettet til de – Casulis] Castilis Langebeks Dipl. 24 Francisc<o>] Franciscus Gl. kgl. Saml. 4 2515 og Langebeks Dipl., i Acta Proc. Lit. rettet til Francisco. 25 notarcii)s] notarius Gl. kgl. Saml. 4 2515 og Langebeks Dipl., i Acta Proc. Lit. rettet til notariis. 27 xx<iii>] xx Gl. kgl. Saml. 4o 2515 og Langebeks Dipl.
24: Dipl. Dan. 2. rk. IV nr. 278.
22: Dipl. Dan. 2. rk. IV nr. 290 og 304.
26: Dipl. Dan. 2. rk. V nr. 47.
4: Dipl. Dan. 2. rk. V nr. 78.
I Herrens Navn Amen. For en Tid siden afsagde vor højhellige Fader og Herre, ved Guds Forsyn Pave Bonifacius den ottende, sin Slutdom i den Sag eller de Sager, som verserede i forskellige Punkter mellem den ærværdige Fader Herr Jens, Ærkebiskop af Lund, paa den ene, og Erik, Danmarks høje Konge, paa den anden Side. Dommen gik blandt andet ud paa, at vor Herre Paven efter sine Brødres Raad baade med sin sædvanlige Myndighed og med den Voldgiftsmyndighed, som ved begge Parters Underkastelse var overdraget ham, samt ogsaa af sin apostoliske Magtfuldkommenhed anordnede og befalede, at noget Løsøre, som Ærkebispen og hans Tilhængere ganske sikkert var bleven berøvet af Kongen, hvis det endnu fandtes, og ellers dets Værdi, skulde tilbagegives ovennævnte Ærkebiskop og hans Tilhængere, idet han dømte nævnte Konges befuldmægtigede og gennem den befuldmægtigede Kongen selv til at tilbagegive Ærkebispen det nævnte Gods og til i Stedet for Værdien af det Gods, Ærkebispen har været berøvet fra den Tid af, da han blev grebet og kastet i Fængsel af Kongens Broder, den velbyrdige Kristoffer, med Kongens Billigelse, og indtil han begav sig paa Vej til det apostoliske Sæde, hvis Godset ikke fandtes mere, da at udrede 3000, og for Skade og Rentetab, som ovennævnte Ærkebiskop har angivet, 6000 samt for de Overgreb, som var tilføjet Ærkebispen og Kirken i Lund ved denne Fængsling og det lange Fangenskab, 40000 Mark lødigt Sølv efter lundensisk Vægt, at betale til Ærkebispen, efter den forud skete Vurdering af Paven selv og den derefter fulgte Edsaflæggelse af Ærkebispen; skulde Kongen heri forlige sig med Ærkebispen til Fred og Enighed, forbeholdt vor Herre Paven sig Ret til i sin Visdom uanset denne Ed at formilde Vurderingen og Dommen, som han maatte finde det for godt, dog saaledes at der i Mellemtiden ligefuldt skulde skrides til Eksekution af denne Dom, og Eksekutionen ikke i den Anledning paa noget Punkt skulde sinkes, saaledes som dette og andet udtales mere indgaaende i den omtalte Slutdom. Eksekutionen af Dommen blev af vor Herre Pave Bonifacius den ottende i en bestemt Form overdraget den ærværdige Fader Isarn, nu Ærkebiskop, men den Gang Ærkepræst i Carcassonne og Herr Pavens Kapellan, som det ses at være udtalt mere indgaaende i dette Overdragelsesbrev. I Overensstemmelse med det, der var paalagt ham, begav denne Herr Isarn sig derfor til Danmarks Rige og med Hensyn til Eksekutionen, og hvad der vedrørte den, foretog han mangfoldige forskellige Processkridt, idet han blandt andet tilkendte Ærkebispen og Kirken i Lund 3 Fjerdedele af Byen Lund med 3 Fjerdedele af Mønten, som Kongen havde sammesteds og oppebar Indtægten af, og dertil al den Ret, han havde paa Øen Bornholm, samt Byer, Landsbyer, Borge, Gaarde, Sogne, Skove, Fiskedamme, Markeder og alt andet Gods, som Kongen havde eller ejede personlig eller ved andre, een eller flere, i det nævnte Lunds Stift, med alle Rettigheder og med deres Tilbehør, Frugter, Afgifter, Indkomster og alle andre Oppebørsler med fuld Haandsret, dog undtaget Halland, som Betaling for ovennævnte Pengesum. Da Kongen herfra eller i Anledning heraf havde appelleret til det apostoliske Sæde, og begge Parters befuldmægtigede som Følge deraf var rejst ned til dette Sæde, paalagde vor Herre Paven, efter at Sagen var forelagt ham i offentligt Konsistoriumsmøde, os Johannes, af Guds Barmhjertighed Kardinalpræst med Titel af S. Marcellino e Pietro, og overdrog mundtligt vort Konsistorium, at vi skulde høre Sagen, sætte os ind i den og referere den for ham. Vi indkaldte da til dette Formaal de nævnte Parters befuldmægtigede, for Kongen Esger kaldet Provst af Vardesyssel, og for Ærkebispen Niels kaldet Akkersen, Kannik i Lund, og da de personlig havde givet Møde i Retten for os og vi havde angivet dem en bestemt, passende og endelig Frist til Proceduren og Forelæggelse af alle Akter, Rettigheder, Dokumenter og Forsvarsmidler, som Parterne agtede at gøre Brug af i ovennævnte Sag, forelagde samme befuldmægtigede mig som Følge heraf i Retten, hvor jeg selv var til Stede, alle disse Akter, Rettigheder, Dokumenter og Forsvarsmidler, som de agtede at gøre Brug af. Da vi derpaa havde angivet de befuldmægtigede en bestemt, passende Frist til at give os Oplysninger i Sagen, da vi ogsaa flere Gange havde hørt, hvad Parterne selv eller ved Sagførerne paa begge Sider vilde forelægge for os baade om Sagens Faktum og om Retsspørgsmaalet, og da de ovenfor nævnte fra begge Sider fremlagte (Akter) var gennemsete, forsynede med Paategning og nøje betænkte, refererede vi i Overværelse af de nævnte befuldmægtigede nøje Sagen til vor Herre Paven, og da han saa alligevel havde hørt, hvad de nævnte befuldmægtigede vilde forelægge ham selv i Sagen, paalagde og overdrog han os endelig mundtligt at forkynde under en bestemt Form nedenstaaende Afgørelse i fornævnte Sag.
Da derfor samme Parters befuldmægtigede i Dag, Fredag den 23. Februar, havde indfundet sig for os for at høre Afgørelsen forkyndt, (oplæser) vi i Kristi Navn i Henhold til det Mandat, som er givet os i Dag i Konsistorium, den Dom, den hellige Fader og Herre Pave Bonifacius den ottende har afsagt imod den stormægtige Fyrste, Kong Erik af Danmark, — efter som (det synes at fremgaa) af nævnte Doms Ordlyd. Samme Herre Pave har forbeholdt sig Ret til at tilstaa Lempelser som neden anført; Lempelserne gaar ud paa, at Kongen i fuldt Omfang skal tilbagegive Kirken i Lund de Privilegier og Friheder og det Gods, om det er til, som denne Kirke i Lund ejede dengang, da den ærværdige Fader Ærkebiskop Jens i Lund blev fængslet, og i modsat Fald, hvis dette Gods ikke er i Behold, skal Kongen erstatte den rette Værdi deraf og anvise den fast Gods, som efter gode Mænds Skøn har en Værdi af 10000 Mark lødigt Sølv i lundensisk Vægt. Vi har bestemt, at naar alt dette var fuldt udført, skulde Interdiktet over Danmarks Rige og det Ban ophæves, der være sig ved Dom eller ifølge Loven som Følge af det foran anførte var lyst over Kongen og dem, der støttede ham.
Til Vidnesbyrd om og Sikkerhed for alt det forudskikkede har vi ladet vor forskrevne Dom nedskrive og redigere i et offentligt Aktstykke ved vor nedennævnte Notar Johannes fra Interamna, og vi har bekræftet den ved at lade vort Segl hænge under den. Den forskrevne Dom blev afsagt af fornævnte Herr Kardinal, medens han, som ovenfor forklaret, beklædte Dommersædet, og skriftligt meddelt de nævnte Herrer Esger og Niels som Sagførere for de to Parter, efter at de havde givet Møde for Kardinalen i Rom i Kapellet ved Herr Kardinalens Bolig ved S. Marcellino e Pietros Kirke, i Overværelse af de velagtede Herrer Porrina af Carsoli, Nicolaus fra Napoli, Advokaterne Grimerinus og Roncortexius af Bergamo, Sagførerne ved den romerske Kurie Petrus af Lodi, Cursius af San Gimignano, og Johannes af Rocca, samt Notarerne, Magistrene Blasius af Sujo og Franciscus af Bologna og Franciscus af Bevagna, som var i Kardinalens Tjeneste, og endelig flere andre troværdige Vidner i Aaret 1302 efter vor Herres Fødsel, i den 15. Indiktion, paa Fredagen den 23. Februar i Pave Bonifacius den ottendes 8. Pontifikatsaar.