Tekst og udgave
forrige næste

Othbernus Tholfsun uir nobilis faciens cum monasterio beate Marie de Sora permutacionem bonorum de uoluntate et consensu uxoris sue Helene filie Thrugilli Arnkiætelssun purus ac simplex in cambium tradidit monasterio in possessionem perpetuam bona in Topshøwe que cum eadem uxore optinuerat uidelicet terras octo solidorum in censu cum attinenciis suis omnibus in fundis agris pratis et siluis et duas partes siluarum dictas Skowslothe in Hemedale ore et iuxta Thwede skow/ et in recompensacionem pro eis omnibus recepit a monasterio terras et possessiones in Solbierghe uidelicet curiam unam in Katebool cum terrula dicta Mekt ♦ Item terras trium orarum in censu in Wæstrebool cum fundo de censu duarum orarum in eodem Wæstrebool ♦ Item terras trium solidorum et dimidii in censu in ornummebool ♦ Item terras unius ore in censu in Wimannebool ♦ Item unam partem silue in Børneloth. ♦ Hanc autem permutacionem fecit cum promissione super appropriacione et ab impetentibus defensione et cum renunciacione consueta ♦ Anno domini 1310 vi nonas marcii

5 Arnkiætelssun] n og i tilf. o. l.

Den velbyrdige Mand Ødbern Tolvsen mageskiftede Gods med Vor Frue Kloster i Sorø med sin Hustru Helenes, Troels Arnketelsens Datters, Vilje og Samtykke og overgav ærlig og oprigtig Klostret i Bytte til evig Eje det, han sammen med samme Hustru ejede i Topshøj, nemlig otte Ørtug Skattejord med alt deres Tilliggende i Toft, Ager, Eng og Skov og to Tredjedele af Skovene, der kaldes Skovlodder, i *Hemedale Ore og nær Tvede Skov. Og til Erstatning for alt det fik han af Klostret Jorder og Besiddelser i Solbjerg, nemlig en Gaard i Katebol med et lille Stykke Jord, kaldet Mekt. Fremdeles tre Øre Skattejord i Vesterbol med en Toft paa to Øre Skattejord i samme Vesterbol. Fremdeles tre og en halv Ørtug Skattejord i Ornumbol. Fremdeles en Øre Skattejord i Vimannebol. Fremdeles en Del af Skoven i Børnelod. Dette Mageskifte gjorde han med Løfte om at hjemle Ejendommen og om Forsvar mod Personer, der rejser Krav og med det sædvanlige Afkald. I det Herrens Aar 1310 den 2. Marts.