Tekst og udgave
forrige næste

1. Hvitfeld:

Kong Erich haffuer vdgiffuet it breff til hertug Otto aff Stetin/ hertug til Slauen/ Cassuben/ ♦ At effterdi hand nu haffuer forplict sig til hannem/ oc giort hannem hans troskaffs eed/ mange herrer næruerendis/ oc forplictet sig ydermere til kongen/ da haffuer hand tilgiffuet hannem all vrede/ hand haffde imod hannem oc hans/ særdelis de aff Molsan hans tienere/ ♦ Hand vil beskytte hannem som hans tro vasal/ fran alle modstandere/ som en herre bør at giøre sin vasal/ ♦ Hand vil tiene hannem met 50. dexterriis, behøffuis større hielp/ met alle hans vasaller imod Rostock vndertagendis imod disse herrer/ margreff Woldemar/ Erich hertug i Suerig/ hertugen aff Hallind hans broder/ greffue Geert aff Holsten/ Henrich aff Mekelnborg/ ♦ Dog hues disse icke vil lade dennem nøye met venlig vnderhandling oc retten/ vil hand tiene hannem imod dem alle/ vndertagendis margreff Woldemar/ som hand særdelis vdtryckeligen vndtager/ ♦ Er oc forhandlet met hertug Otto/ hand skal faa hannem it de Rostockers breff igien/ paa 510 marck vdgiffuet/ for it lyffte skyld/ giort aff dem/ huorfaare de oc deris effterkommere skal vere fri/ huilcket breff hand dog skal fly hertug Otto igien/ om de til Rostock icke vil vere tilfreds met denne sone/ for den skade de Molsaner haffuer dennem giort/ ♦ Hand skal oc lade hertug Otto videt/ inden 6. vger/ om de ere tilfreds eller icke/ ♦ Kongen skal bliffue begge parter wparthisk. ♦ Hues nu loffuet er/ skal holdis/ ♦ Met kongen haffuer beseglet Jacob Flæp Saltensee(!)/ Troels Splitoff/ oc Henrich Albretssøn.

2. Stephanius:

Placitationem inter regem ex una parte et Othonem ducem ex altera.

14 Jakob Flæb vides ikke at have ført navnet Saltense; fra denne tid kendes Jens Nielsen Saltense; maaske er Jens Nielsen oversprunget i Hvitfelds tekst.

1. Referat af Hvitfeld.

Kong Erik har udfærdiget et Brev til Hertug Otto af Stettin, Venden og Kassubien. Eftersom han nu har forpligtet sig over for ham og aflagt Troskabsed til ham i mange Herrers Nærværelse og forpligtet sig endnu mere til Kongen, har han afstaaet fra al Vrede, som han har haft imod ham og hans Tilhængere, især Maltzanerne, hans undergivne. Han vil beskytte ham som sin tro Vasal mod alle Modstandere, saaledes som en Herre bør gøre mod sin Vasal. Han vil tjene ham med 50 Stridshingste; behøves der større Hjælp, med alle sine Vasaller imod Rostock undtagen mod disse Herrer: Markgrev Valdemar, Hertug Erik af Sverige, Hertugen af Halland, hans Broder, Grev Gerhard af Holsten, Henrik af Meklenborg. Men hvis disse ikke vil lade sig nøje med venlig Forhandling og Rettergang, vil han tjene ham imod dem alle, undtagen Markgrev Valdemar, som han udtrykkelig undtager. Det er fremdeles forhandlet med Hertug Otto, at han skal tilbagegive ham Rostockernes Brev, som er udstedt paa 510 Mark for et Løfte, som de har gjort, hvorfor de og deres Efterkommere skal være fri; men dette Brev skal han dog give Hertug Otto igen, hvis Rostockerne ikke vil være tilfreds med denne Forhandling for den Skade, som Maltzanerne har tilføjet dem. Han skal ogsaa lade Hertug Otto det vide inden 6 Uger, om de er tilfreds eller ikke. Kongen skal være upartisk over for begge Parter. Det, som nu er lovet, skal holdes. Med Kongen har beseglet Jakob Flæb Saltense, Troels Splitaf og Henrik Albertsen.

2. Registratur hos Stephanius.

Forhandling imellem Kongen paa den ene Side og Hertug Otto paa den anden Side.