Tekst og udgave
forrige næste

1. Hvitfeld:

Aar 1313. uigilia s. Laurentii, er der handlet imellem konning Erich og hertug Erich aff Sønder Judland/ saaledis/ ♦ Wi skal lade kongen quit/ for all den tiltale wi haffue til hannem/ for Langeland oc Frisland skyld/ som vor fader skulde hafft igien for Langeland/ oc for alt andet kongen haffuer i sin verge/ der faare lader wi hannem fri ♦ Item wi lader hannem fri/ for den omkost wi oc vor fader giorde met hannem <i> Suerige vdi kongens tieniste/ oc for vor omkost giort for Verneminde/ oc for at hans krigsfolck ere dragen igiennem vore lande i hans tieniste/ ♦ Oc det skadesløsbreff oss er giffuen/ ville wi igien offuerantuorde, ♦ Wi haffue loffuet kongen aff Danmarck/ at faa hans tienere deris gods oc pant igien/ vdi førstendommet/ huad dem er frantagen/ oc de foriagede igien indsætte ♦ Kongen skal ingen vore vasaller beskytte/ som sætte sig imod oss/ ♦ Huad oss oc dennem imellem er/ skal kongen effter low oc ret atskillie i riget. ♦ Wi skal ingen kongens wuenner til oss tage/ men dem forfølge som vore egne wuenner. ♦ Wi skal ingen festninge bygge hos Ribe/ eller kongens kiøbstæder nær/ vden huilcke aff arrild haffuer veret. ♦ Hans geistlighed skal nyde deris priuilegier i vort førstendomme. ♦ Wi skal tiene hannem imod huer mand/ met 50. vebnede/ paa vor omkost/ ♦ Wi ville vere hannem forplict met all vor mact oc stæder. ♦ Kongen skal beskytte oss imod huer mand/ som en herre bør sine vasaller. ♦ Alle sager vnder oss skal vere døde/ saa lenge wi begge leffue. ♦ Wi skal beholde alt kronens gods/ som wi nu wnder oss haffuer vdi vor liffs dage. ♦ Huor wi drage vdi krig met kongen/ skal wi tage bytte oc fyldest/ effter vor krigsfolckis antal. ♦ Om wi faa nogen synderlige fanger/ eller forrige kongis manddraberer de skal høre kongen til. ♦ Herfaare haffue loffuet Johannes aff Verle/ Henrich greffue til Suerin/ greffuen(!) aff Holsten/ oc nogre vore riddere oc suenne. ♦ Giør wi der imod/ da skal de holde met kongen/ oc huad kongen oss loffuet haffuer/ skal bliffue til intet. ♦ Dette haffuer loffuet herrerne paa begge sider/ oc met dem Wolradus Askeborrig/ Iohannes Vate(!)/ Sigfridus de Becke(!)/ Henricus Aluerstorp/ Frisco de Dorne/ Eggehardus Disolte/ Ottho de Buckholt/* Parchentini, Iohannes Ratmersdorp/ Gotschalkus Askeborg/ Wolhardus Stren(!)/ Luderus de Pløne/ milites, manu coadunata et fide media promiserunt. ♦ In cuius rei testimonium, sigillum nostrum præsentibus est appensum. ♦ Datum anno domini loco et die ut supradictum.

2. Stephanius:

Foedus Erici regis Daniæ cum Erico duce Iutiæ 1313.

23 (i)] mgl. Hvitfeld.

10 greffuen—greffuerne; cf.nr.82-83.

13 Askeborrig=Ascheberghe.

— Vate=?

14 Becke= ?

— Frisco=Vrese.

— Disolte=Dissowe.

15 *Parchentini fornavn mgl.

15 Askeborg= Ascheberghe.

16 Wolhardus Stren=Wolradus Sten.

1. Udtog af Hvitfeld:

År 1313 dagen før St. Laurentius dag blev der aftalt således mellem kong Erik og hertug Erik af Sønderjylland. Vi skal fritage kongen for al tiltale, som vi har mod ham for Langelands og Frislands skyld, som vor fader skulde have haft igen for Langeland, og for alt andet, som kongen har i sit værge, fritager vi ham. Ligeledes fritager vi ham for de udgifter, som vi og vor fader havde med ham i Sverige i kongens tjeneste, og for de ud gifter, vi havde foran Warnemünde, og for, at hans krigsfolk er draget gennem vort land i hans tjeneste. Og det skadesløsbrev, som er givet os, vil vi levere tilbage. Vi har lovet kongen af Danmark at tilbagegive hans mænd deres gods og pant, som er frataget dem i fyrstendømmet, og at indsætte de fordrevne igen. Kongen skal ikke beskytte nogen af vore vasaller, som gør oprør imod os. Hvad der er os og dem imellem, skal kongen dømme om efter lov og ret i riget. Vi skal ikke tage nogen af kongens fjender til os, men forfølge dem som vore egne fjender. Vi skal ikke bygge nogen fæstning ved Ribe eller i nærheden af kongens købstæder undtagen dem, som har været af arild. Hans gejstlighed skal nyde sine privilegier i vort fyrstendømme. Vi skal tjene ham imod hvemsomhelst med 50 væbnede på vor egen bekostning. Vi skal være forpligtet til at tjene ham med al vor magt og med vore stæder. Kongen skal beskytte os imod enhver, som en herre beskytter sine vasaller. Alle sager os imellem skal være døde, så længe vi begge lever. Vi skal beholde alt kronens gods, som vi nu har under os, i vore livsdage. Hvor vi drager i krig med kongen, skal vi tage bytte og erstatning efter krigsfolkets antal. Hvis vi får nogle fornemme fanger eller den forrige konges drabsmænd, skal de tilhøre kongen. Herfor har lovet Johan af Werle, grev Henrik af Schwerin, greve(rne) af Holsten og nogle af vore riddere og svende. Handler vi herimod, skal de holde med kongen, og hvad kongen har lovet, skal blive til intet. Herrerne på begge sider har lovet dette, og med dem lovede med samlet hånd og håndslag Volrad Ascheberg, Johan Vate, Sigfried von der Becke, Henrik von Alverstorf, Frese von Doren, Eckhard Dissow, Otto v. Buchwald,... von Parkentin, Johan von Ratmarsdorf, Gotschalk von Ascheberg, Volrad Stein, Lyder von Plön, riddere. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i det Herrens år, sted og dag som foran sagt.

2. Registratur hos Stephanius:

Kong Erik af Danmarks traktat med hertug Erik af Jylland. 1313.