© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
1. Hvitfeld:
Disse artickle haffde kongen imod her Niels Brock/ Johan Papæ/ Nicol. Lauritssøn/ Tyge Vindssøn riddere. ♦ Først at Niels Brock haffuer tilhengt vor faders manddrabere/ baade før oc siden hand bleff slagen/ ♦ Derfor haffue wi mistancke til hannem/ hand skal vere skyldig i hans død. ♦ Siden kom bisp Johannes aff Aarhus oc mange hans venner til oss/ oc giorde forbøn for hannem/ at wi skulde lade falde vor wgunst til hannem/ huilcket wi oc giorde/ met den beskeed/ for hans venners skyld/ at hand icke tiere skal giøre oss imod/ eller vide vor skade nogerledis/ eller haffue met manddraberne at giøre/ ♦ Derfaare haffuer loffuet bisp Johannes aff Aars. ♦ Siden tog wi hannem til oss/ som vor tro vndersaatte/ ♦ Men som hand vaar hos oss/ sagdis oss aff tro folck/ hand hanthæffuede vore wtro/ som stode oss effter liff oc riget/ oc vor skade oc forderffue/ ♦ Siden lod wi der om randsage/ oc befunde/ at hand Ranne Joenssøn vor faders manddrabere/ haffuer huset oc herberget/ oc den hemelig forstucket/ huilcken wi aff hans gaard i Roskilde lod vdtage oc fengsle. ♦ Siden kom atter hans venner til oss/ begerendis wi slig hans forseelse vilde effterlade/ huilcket wi oc giorde/ met den beskeed/ hand sligt icke skulde giøre mere/ huilcket hans venner loffuet. ♦ Siden tog wi hannem atter til venskaff/ som den der skulde vere oss huld oc tro/ haffue oc tilbetroet hannem forlæninge oc feste/ men vdi hans ampt/ haffuer hand opegget bønderne imod oss/ at opsætte sig vden aarsage/ ♦ Oc da wi forstod det oprør/ drog wi der heden at stille dem/ haffde hand icke bered oss it natteleye/ men eggede flux bønderne mere oc mere imod oss. ♦ Oss skede atter forbøn aff hans venner/ oc wi forlod hannem hans brøde/ hans venner loffuede atter for hannem. ♦ Oc paa det hand skulde bliffue oss mere tro/ giorde wi hannem til ridder/ oc sætte hannem i vort raad/ tilbetroendis hannem slaat oc feste for landet/ ♦ Vdi huilcke hans forlæninger/ hand strengeligen haffuer faret met bønderne krencket retten/ hand haffuer soret vdi/ ♦ Hues forbrut gods kronen vaar forfalden/ effter de fredløse/ for vor faders død/ som wi haffde meent/ hand skulle brugt oss til beste/ haffuer hand beholden for sig selff. ♦ Palne en prest/ siden wi giorde hannem til vor amptmand/ oss til trotz/ haffuer hand ihaelslaget/ giørendis hannem i sit eget hus/ husfred. ♦ Wi lod erindre hannem/ hand derfaare skulle stille gud oc oss tilfreds/ ♦ Da suaret hand icke vden trotzeligen. ♦ Vdi den krig met hertugerne aff Suerige/ vdualde wi forneffnde her Niels Brock/ stedse at skulde paauare oss/ som vor tro mand/ huor hand hørde meget aff rigens hemelighed/ oc det oss vaar anliggende/ ♦ Dette alt obenbarede hand/ saa voris anslag tit oc offte der offuer ere forhindrede. ♦ Hand handlede oc met vort eget folck/ oc wgunstige/ at de skulde forlade oss i marcken/ huor met hand spilte vor reyse og thog/ ♦ Saadant alt effterlod wi hannem/ met den beskeed/ om hand der effter handlede noget imod oss/ skulle alle forneffnde sager staa oss obne faare. ♦ Den tid wi kom hiem aff Suerige/ oc haffde handelet met bønderne/ om en skat/ til at afflegge vor gield met/ vdi Suerige giort/ da handlede Niels Brock/ Johan Papæ/ Niels Lauretssøn/ etc. met vore egne bønder/ de skulle den icke vdgiffue/ Men de samlede forneffnde bønder til dem/ giorde forbunt met andre vdlendiske førster/ toge eed aff dem/ vdsende vijde oc brand/ som oc kaldis budstycke/ oc giorde offuer all Judland forsamling imod oss/ imod vore breffue/ holdendis baade om dagen oc natten/ forbudne forsamlinge oc steffne/ oc førde de forneffnde bønder vdi it slag imod oss huor mange vore riddere bleffue ihielslagne. ♦ Jtem forneffnde Niels Brock/ Johan Papæ/ oc Nic. Lauritssøn/ haffue offte sat dennem selff til dommere imellem oss oc kronen/ oc dem som icke møtte for dennem/ satte de straff faare. ♦ Forneffnde her Niels Brock haffuer meget andet giort imod oss/ kand icke alt opregnis/ huor met hand haffuer forbrut liffy gods oc penge. ♦ Til her Johan Papæ er fast de samme beskyldinge/ at hand haffuer antaget kongens wuenner/ saa meget mere/ at hand til Nyborg hos kongens wuenner/ der dom gick paa manddraberne/ skal haffue ganget met skiold oc vnderfennicke iblant kongens wuenner/ oc trachtet effter kongens død. ♦ Jtem der kongen vilde drage i Judland/ er hand vebnet møt/ met flere kongens wuenner/ oc hos Medelfart formeent kongen at komme i Judland. ♦ Der dette vaar giort/ besøgte oss nogen hans venner om venskaff/ ♦ Da effterlod wi hannem det saa fremt hand der effter befantis/ at giøre vore wuenner hielp/ bistand/ skulde det gaa paa hans liff/ huilcke vilkaar hand omsier vedtog. ♦ Siden der effter for større troskaff skyld/ tilbetrode wi hannem at vere landsdommere/ oc fick wi hannem tredie parten aff Judland vdi forlæning/ ♦ Huad ret hand haffuer skaffet de fattige bønder/ det lade wi til gud. ♦ Der wi skulde lade høre hans regenskaff/ befant wi allehaande wtroskaff/ huilcke mangler wi alle effterlod/ at wi fremdelis skulde finde større troskaff. ♦ Der den suenske krig angick/ tog wi hannem til oss/ stedse at paauare/ ♦ Huad hemmeligt hand hørde/ obenbaret hand strax/ oc lockede vort folck til at forlade oss/ oc drage hiem/ oc vnder vore misgunstige til veye brachte/ at vor reyse bleff forsømmet. ♦ Siden haffuer hand handlet hos vore bønder i Judland/ de icke skulde vdgiffue vdloffuede skat/ saa vel som Niels Brock oc Niels Lauritssøn/ ♦ Siden haffuer hand met de andre opuagt almue/ forbundet sig met dennem/ oc andre vduortis førster imod riget. ♦ Hand haffuer ført budstycke/ det er/ vijde oc brand imod kongens holt forbudne steffne/ oc giort sig til høffuitzmand for de oprørske/ ♦ Hand haffuer met bønderne giort en slactning imod oss/ oc ført affuindskiold imod riget/ huor mange vore gode mend bleffue slagne/ ♦ Hand haffuer sat sig til dommer imellem kronen oc bønderne/ Oc sat dennem straff faare som icke møtte. ♦ Oc formeene wi derfaare/ hand haffuer forgiort hans gods oc penninge/ oc at hand met Niels Brockt haffuer vist om vor faders dødslag/ oc lige som de haffue veret dennem bistandige/ men de vaare i riget/ saa haffue de oc siden tilhengdt hans faders manddrabere Anders Stissøn(!). ♦ Imod her Niels Lauritssøn bleff faaresæt/ kongen haffuer giort hannem til ridder oc landsdommer/ forlænte hannem. met gods/ ♦ Hand haffuer giort ont regenskaff der aff/ «♦ Hand haffuer forlænt hannem i Judland try herreder/ ♦ Hand haffuer der imod forhindret hans thog/ obenbaret kongens hemmelighed. ♦ Greffuen(!) aff Mekelnborg bad for hannem/ huilcken bøn wi hannem vidste/ dog at hand i all troskaff fremdelis skulde lade sig befinde/ ♦ Hans broder her Timme Lauritssøn loffuet for hannem/ fantis det/ skulde sagen staa oben. ♦ Siden hand kom hiem/ haffuer hand opuagt almuen i Judland/ icke at giffue skat forbundet sig met de Holster oc sønderiudlandske herrer. ♦ Imod her Tyge Vindssøn klaget hand/ at hand før haffde giort saa mange slemme stycker/ at hans penninge oc gods kunde icke tilrecke at betale. ♦ Kongen haffde tilforne i sagefald ladet annamme hans gods som dog bleff vurderit/ ♦ Dette effterlod hand hannem. ♦ Siden forskreff hand hannem at bruge paa det suenske thog/ talet oc met hannem/ men hand forløb kongens reyse strax til Helsingborrig/ oc glemte sig tilbage/ ♦ Hand plyndret paa samme reyse en aff kongens gaarde/ oc 4. kongens tienere slog hand der. ♦ Hans venner sagde oss/ hand icke troligen skulde meene oss/ hand selff bestod det for flere vore oc hans egne venner. ♦ Dette er/ hues forneffnde herrer offentligen haffue giort imod kongen/ foruden det som hemeligt er. ♦ Til her Timme Lauriissøn aff Margaard/ oc hans halffue broder Nicolaum Jenssøn. at de haffue vdi Vestregylland bødet tydsk folck/ som tiente kongen paa thog vdi Suerige/ aff kronens gods de haffde i forlæning/ de skulde forlade hannem/ oc siden metstaa dennem imod kongen. ♦ Jtem de ere selff vden forloff paa tredie dagen hiemdragner oc der met forderffuede kongens reyse.
2. Stephanius:
Articulos quos rex habet contra Nicolaum Broch et alios.
1 Til her Johan...] ny linie Hvitfeld.
Imod her Niels] ny linie Hvitfeld.
1 Greffuen= Fyrsten.
6 Imod her Tyge] ny linie Hvitfeld.
15 Til her Timme] ny linie Hvitfeld.
1. Udtog af Hvitfeld:
Disse artikler fremlagde kongen imod herr Niels Brok, Jens Pape, Niels Larsen og Tyge Vindsen, riddere.
For det første har Niels Brok været tilhænger af vor faders drabsmænd, både før og efter at han blev myrdet. Derfor mistænker vi ham for, at han er skyldig i hans død. Siden kom biskop Jens af Århus og mange af hans venner til os og gik i forbøn for ham, at vi skulde ophøre med vort fjendskab til ham, hvad vi også gjorde for hans venners skyld på den betingelse, at han ikke oftere skulde handle imod os eller på nogen måde tilføje os skade eller have med drabsmændene at gøre. For dette har biskop Jens af Århus garanteret. Derefter tog vi ham til os som vor tro undersåt. Men mens han var hos os, blev det sagt os af pålidelige folk, at han beskyttede vore utro, som stræbte os efter livet og riget og efter at tilføje os skade og fordærv. Siden lod vi ransage derom, og konstaterede, at han har huset og herberget Rane Jonsen, vor faders drabsmand, og hemmeligt skjult ham, som vi lod føre ud af hans gård i Roskilde og fængsle. Siden kom hans venner atter til os og bad om, at vi vilde tilgive ham denne hans forbrydelse, hvad vi også gjorde på den betingelse, at han ikke skulde gøre sådant mere, hvilket hans venner lovede. Siden tog vi ham atter til os i venskab som den, der skulde være os huld og tro; vi har også betroet ham forleninger og borge, men i sit len har han opægget bønderne til uden årsag at sætte sig op imod os. Og da vi erfarede om dette oprør og drog derhen for at bringe dem til ro, beredte han os ikke natteleje, men æggede straks bønderne mere og mere imod os. Hans venner gik atter i forbøn for ham hos os, og vi tilgav ham hans brøde; hans venner garanterede atter for ham. Og for at han skulde blive os mere tro, gjorde vi ham til ridder og satte ham i vort råd, idet vi betroede ham slot og borge til landets værn. I disse hans forleninger er han faret strengt frem mod bønderne, har krænket retten, som han har svoret på at ville holde. Det forbrudte gods, som var tilfaldet kronen efter de fredløse for vor faders død, og som vi havde ment, han skulde bruge til vort bedste, har han beholdt for sig selv. Efter at vi havde gjort ham til vor foged, har han for at trodse os ihjelslået en præst, Palle, idet han brød husfreden i hans eget hus. Vi pålagde ham, at han skulde stille Gud og os tilfreds i den anledning. Da svarede han os kun med trods. I krigen med hertugerne af Sverige udvalgte vi fornævnte herr Niels Brok til stedse at skulle tjene os som vor tro mand, hvorved han hørte meget af rigets hemmelige sager og det, som var os magtpåliggende. Dette åbenbarede han altsammen, så vore planer tit og ofte derved blev hindrede. Han forhandlede også med vore egne folk og med misfornøjede, at de skulde forlade os i felten, hvorved han tilintetgjorde vort krigstogt. Vi tilgav alt sådant på den betingelse, at hvis han derefter foretog sig noget imod os, skulde alle de fornævnte sager tages op påny. Dengang vi kom tilbage fra Sverige og havde forhandlet med bønderne om en skat til at betale vor gæld med, som vi havde gjort i Sverige, da aftalte Niels Brok, Jens Pape, Niels Larsen o.s.v. med vore egne bønder, at de ikke skulde betale den. Men de samlede fornævnte bønder hos sig, sluttede forbund med andre, udenlandske fyrster, tog dem i ed, udsendte vidje og brand, som også kaldes budstikke, og holdt i hele Jylland forsamling imod os, på trods af vore breve, idet de både dag og nat holdt forbudte møder, og førte de fornævnte bønder imod os i et slag, hvor mange af vore riddere faldt. Fremdeles har fornævnte Niels Brok, Jens Pape og Niels Larsen ofte sat sig selv til dommere imellem os og kronen, og de som ikke gav møde, idømte de straf. Fornævnte herr Niels Brok har gjort meget andet imod os; det kan ikke altsammen opregnes, hvormed han har forbrudt liv, gods og penge.
Imod herr Jens Pape er næsten de samme beskyldninger. At han har taget parti for kongens uvenner, ja meget mere, at han i Nyborg blandt kongens uvenner, da manddraberne blev dømt, skal være gået rundt med skjold og under fane blandt kongens uvenner og have tragtet efter kongens død. Fremdeles, da kongen vilde drage til Jylland, er han mødt væbnet med flere af kongens uvenner og hindrede ved Middelfart kongen i at komme til Jylland. Da dette var sket, opsøgte nogle af hans venner os for at bede om venskab; da tilgav vi ham dette; men såfremt han derefter fandtes skyldig i at yde vore uvenner hjælp og bistand, skulde det gælde hans liv; denne betingelse vedtog han tilsidst. Derefter udnævnte vi ham siden for større troskabs skyld til at være landsdommer, og vi gav ham tredjeparten af Jylland i forlening. Hvad ret han har skaffet de fattige bønder, overlader vi til Gud at afgøre. Da vi skulde høre hans regnskab, fandt vi alle slags misligheder; vi tilgav ham alle disse mangler, for at vi i fremtiden skulde finde større troskab. Da den svenske krig begyndte, tog vi ham til os for stedse at være os til tjeneste. De hemmeligheder, han hørte, åbenbarede han straks og lokkede vore folk til at forlade os og drage hjem, og blandt vore uvenner bragte han det i stand, at vort krigstogt blev forsømt. Siden har han forhandlet med vore bønder i Jylland, at de ikke skulde betale den lovede skat, på samme måde som Niels Brok og Niels Larsen. Siden har han med de andre opægget almuen, forbundet sig med den og andre, udenlandske fyrster imod riget. Han har ført budstikke, det er vidje og brand imod kongen, holdt forbudte stævner og gjort sig til høvedsmand for de oprørske. Han har med bønderne udkæmpet et slag imod os og ført avindskjold imod riget, hvor mange af vore gode folk faldt. Han har sat sig til dommer imellem kronen og bønderne og idømt dem straf, som ikke mødte. Og det er derfor vor mening, at han har forbrudt sit jordegods og sine penge; og at han sammen med Niels Brok har vidst om vor faders drab; og ligesom de har været dem behjælpelige, mens de var i riget, så har de også siden sluttet sig til hans faders drabsmand(!) Anders Stigsen.
Imod herr Niels Larsen blev dette fremsat. Kongen har gjort ham til ridder og landsdommer og forlenet ham med jordegods. Han har aflagt falsk regnskab derover. Han har forlenet ham i Jylland med tre herreder. Han har til gengæld forhindret hans tog og åbenbaret kongens hemmeligheder. Greven af Meklenborg bad for ham, hvilken bøn vi tilstod ham, dog at han i fremtiden skulde være os tro. Hans broder, herr Timme Larsen, lovede på hans vegne, at hvis det modsatte skete, skulde sagen tages op påny. Siden han kom hjem, har han opægget almuen i Jylland til ikke at give skat og forbundet sig med de holstenske og sønderjydske herrer. Imod herr Tyge Vindsen klagede han, at han før havde begået så mange forbrydelser, at hans penge og jordegods ikke kunne slå til at betale derfor. Kongen har tidligere ladet hans gods, som dog blev vurderet, inddrage i sagefald. Dette eftergav han ham. Siden skrev han til ham for at bruge ham på det svenske tog; han talte også med ham. Men han forlod straks kongens tog i Helsingborg og holdt sig tilbage. Han plyndrede på samme togt en af kongens gårde, og fire af kongens tjenere ihjelslog han der. Hans venner sagde os, at det ikke var troligt, han skulde have noget ondt i sinde mod os. Han selv bekræftede det overfor flere af vore og hans egne venner. Dette er, hvad de fornævnte herrer offentligt har gjort imod kongen, foruden det som er hemmeligt. Imod herr Timme Larsen af Margård og hans halvbroder Niels Jensen (fremsatte han den anklage), at de i Vestergötland har tilbudt de tyske tropper, som tjente kongen på hans tog i Sverige, af det krongods, som de havde i forlening, for at de skulde forlade ham og siden bistå dem imod kongen. Fremdeles er de selv draget hjem den tredje dag uden tilladelse og har dermed ødelagt kongens togt.
2. Registratur hos Stephanius:
De artikler, som kongen har imod Niels Brok og andre.
Anklageskriftet, som er udateret i Stephanius' registratur, hvor det staar som den første af akterne fra forræderiprocessen 1314, se nrr. 168, 169 og 170, og ligeledes er udateret hos Hvitfeld, der har det under 1314, maa gaa forud for domfældelsen den 6. juli 1314, se nr. 170. Det omfangsrige aktstykke, som efter Stephanius' registratur var afskrevet s. 409-28 i A 5, er baade hos Hvitfeld og Stephanius behandlet som eet akstykke.