Tekst og udgave
forrige næste

1. Hvitfeld:

Vdi forskreffne aar giorde konning Erich forbunt met hertug Erich aff Suerige/ at om saa skede/ at kong Haagen i Norge døde/ da skulde kong Erich hielpe hertug Erich/ som haffde konning Haagens daatter/ eller deris arffuinge til Norgis rige. ♦ De compromitterede baade paa her Henrich aff Mekelnborg/ her Niels Oluffssøn/ hertug Woldemar aff Suerige/ oc her Bernhard aff Molzan/ huad hertug Erich/ eller hans søn skulde giøre konning Erich til fordeel derfor/ hues hertug Erich eller hans arffuinge hendis at faa Norge/ ♦ Da skulde hand met all mact aff det rige oc huert rige metstaa konning Erich imod huer mand.

2. Stephanius:

1. Udtog af Hvitfeld:

I det før skrevne år sluttede kong Erik forbund med hertug Erik af Sverige, at hvis det skete således, at kong Håkon i Norge døde, så skulde kong Erik hjælpe hertug Erik, som var gift med kong Håkons datter, eller deres arving til Norges rige. De tog begge herr Henrik af Meklenborg, herr Niels Olufsen, hertug Valdemar af Sverige og herr Bernhard af Maltzan til voldgiftsmænd om det, som hertug Erik eller hans søn skulde gøre til kong Eriks fordel i stedet, hvis det sker, at hertug Erik eller hans arvinger får Norge. Da skulde han af det rige og hvert rige bistå kong Erik imod hvemsomhelst.

2. Registratur hos Stephanius:

At kongen lover at hjælpe hertug Erik af Sverige til at komme i besiddelse af Norges rige.