© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Otto van der ghenade godes greue to Aschersleue vnde vorste to Anehalt bekennen des in dissem openen breue dat wi ghedeghedinget hebben mit deme weldighen koningh Erike van Denemarken vnseme hern vnde mit hern Wizslawe vorsten van Ruyen vnde mit hern Hinrike van Mekelenburgh vnde mit hern Nicolaus vnde hern Iohanne heren to Werle alse hirna beschreuen steyt dat wi en denen scholen mit hundert mannen mit vordeket orsen vnde mit al vsen sloten en half jar na deme daghe also se vns heten vntseggen vppe al ere viende de se nu hebben vnde noch werden møghen binnen disser tit vnde scholen oc behulpen wesen al eren hulperen vnde bi namen den van Aluensleue vnde den van Croghere vnde al eren vrunden vnd al den de in erme denste sin. ♦ Wer it also dat desse vorbenomeden hulpere vns dat weten laten so schole wi en volghen mit hundert mannen af de sit der Elue vpp vse kost vnd vp vse verlust vnde vpp use win wor se droften ♦ Wer it oc also dat de bischop van Megheburgh vnde de vrien heren de bi vnseme lande beseten sin ne viende ene worden disser heren vnde erer hulpere so schøle wy en volghen mit viphtich mannen in ere lanth vnde war se des droften ♦ Wan se vs dat verteynacht vor weten leten so schole wi comen to Twiphlingen vnde dar schole se vns de cost gheuen vnde wi scholen vorbat mit en riden vp ere win vp ere vorlust vnde vpp ere kost vnde mit den anderen viphtich mannen de wi dar to hus beholden schole wi eren hulperen behulpen wesen also hir vor beschreven steyt ♦ Vortmer wanne se uns hetet vntseggen so ne schole we it nicht sonen noch daghen noch vreden it en si mit desser heren und erer hulpere willen ♦ Wer it auer also dat dat orloghe leng we en halp jar warede so ne scholde wi noch vnse man ere vnd erer hulpere viende nich werden durch nemande de wile dat dat orloghe warde ♦ Wer it auer also dat se uns nicht heten vntseggen so schole wi eres denstes warden van unser vrowen daghe der erste de nu tokompt vord ouer en jar/ ♦ Welke tit dat se binnen disseme jare vns heten vntseggen so schole wi en vnd eren hulperen behulpen wesen mit hundert mannen vnde mit vnsen sloten also hir vor beschreuen steyt. ♦ Wunne wi welk slot suo disse heren dat bedeghedinget in der sone also schole wi dat stede holden ♦ Dat wi dit ganz vnde stede holden schullen dat hebbe wi in truwen ghelouet vnde mit vns her Jordan van Nendorpe de junge her Henning van Nigengatersleue vnde her Hinrik van Warmestorpe mit samender hant ♦ To vollenkomener betughing alle disser ding hebbe wi dissen bref ghegheuen beseghelet mit vnseme ingheseghele ♦ De is gheschreuen to Sternenberghe na godes bort dusent jar drihundert jarin deme viphteynden jar des negheste<n> vridaghes der hochtit des hilghen lichamen.
15 negheste(n)] negheste A.
Vi Otto, af Guds nåde greve til Aschersleben og fyrste til Anhalt, erklærer i dette åbne brev, at vi har dagtinget med den stormægtige konge Erik af Danmark, vor herre, og med herr Vizlav, fyrste af Rygen og med herr Henrik af Meklenborg, og med herr Nicolaus og med herr Johan, fyrster af Werle, således som det herefter står beskrevet. At vi skal tjene dem med hundrede mand med pansrede heste og med alle vore slotte et halvt år efter den dag, da de har opbudt os mod alle deres fjender, som de nu har og måtte få i dette tidsrum. Og vi skal også hjælpe alle deres hjælpere og særligt dem, der hedder von Alvensleben og von Kröcher og alle deres venner og alle, som er i deres tjeneste. Sker det altså, at disse fornævnte hjælpere lader os det vide, så skal vi følge dem med hundrede mand på denne side af Elben på vor egen kost og på vort eget tab og vinding, hvor de behøver det. Skulde det også ske, at bispen af Magdeburg og de fri herrer, der er bosiddende i vort land, blev fjender af disse herrer og deres hjælpere, skal vi følge dem med 50 mand i deres land, og hvor de måtte behøve det. Når de lader os det vide 14 dage i forvejen, skal vi komme til Twieflingen, og der skal de give os kost, og vi skal ride videre med dem på deres vinding og tab og på deres kost og med de andre 50 mand, som vi beholder på borgen der, skal vi være deres hjælpere behjælpelige, som det står beskrevet her foran. Fremdeles når de lader os opbyde, skal vi ingenlunde gå ind på en sone eller et forlig eller slutte fred, undtagen med samtykke af disse herrer og deres hjælpere. Men skulde det ske, at krigen varede længere end et halvt år, skal vi og vore mænd ingenlunde blive fjender af dem og deres hjælpere for nogens skyld i den tid, krigen varer. Men skulde det ske, at de ikke lod os opbyde, skal vi blive i deres tjeneste fra førstkommende Vor Fruedag og fremdeles i et år. Uanset hvilket tidspunkt de lader os opbyde indenfor dette år, skal vi hjælpe dem og deres hjælpere med hundrede mand og med vore slotte, som her foran beskrevet står. Skulde vi vinde et slot, skal vi stedse holde det, som disse herrer har dagtinget det i soner. At vi skal holde dette ubrødeligt og stadigt, har vi lovet i troskab og sammen med os herr Jordan von Niendorp, den unge herr Henning von Gattersleben og herr Henrik von Warmsdorf med samlet hånd. Til fuldkomment bevis på alt dette har vi givet dette brev, beseglet med vort segl. Det er skrevet på Sternberg år 1315 efter Guds fødsel første fredag efter Kristi legemsdag.