Tekst og udgave
forrige næste

Uniuersis presentes literas inspecturis Sophia relicta domini Erici quondam domini Langlandie illustris salutem in omnium saluatore. ♦ Sancta et salubri cogitatione uolentes anime nostre piis operibus feliciter prouidere, nos coram illustri principe et domino nostro rege in castro Tranækiær in crastino beate Katerine uirginis cum debita corporis sospitate personaliter constitute presentibus multis nobilibus et discretis in remedium anime nostre ac dilecti mariti nostri predicti nostrorumque progenitorum illustrium defunctorum dedimus libere et deuote, priorisse et sororibus ac monasterio sancte Agnetis Roskildis ordinis predicatorum ac scotauimus legittime simpliciter et absolute absque conditione aliqua seu exceptione omnia bona nostra mobilia et immobilia, uillas, curias, agros prata siluas piscarias, aquas, stagna, molendina cum attinentiis quibuscunque preter uillam Skielfiskør infra Selandiam sita nos post nobiles domicellas Iuttam et Agnetem sorores nostras lure hereditario contingentia, et insuper omnia bona nostra in Alsia constituta cum omni iure quod in eis habemus perpetuo possidenda. ♦ Specialiter autem declarando eis infra Selandiam dedimus et scotatione assignauimus in Wiærstath duas curias, in Snesør quatuor curias, cum uno molendino, in Burusæ duas curias, in Skypinge quinque curias, in Alfærslef tres curias. in Stoby unam curiam. in Brandælef quatuor curias cum omnibus mobilibus et immobilibus spectantibus ad predicta ♦ Eandem quoque donationem et scotationem eis replicauimus et roborauimus ad perpetuam rei firmitatem corporalem possessionem tradendo in placito Selandie generali ad excludendum omnem calumpniam et impedimentum, que contra hanc nostram ordinationem et donationem per nostros heredes posset aliqualiter attemptari, ♦ Per hanc insuper piam nostram donationem bonorum omnium predictorum, iuri et iustitie dicti monasterii et sororum in bonis quibuscunque relictis in Dacia et ubicunque post prefatas domicellas Iuttam et Agnetem que ipsi monasterio iuste debentur ut dicunt nequaquam preiudicare intendimus, quin potius in ipsa bona ac ipsorum bonorum detentores quoscunque heredes nostros et alios liberam habeant actionem tam post mortem nostram quam in uita, hoc adiecto ut in hiis bonis que tenemus et tenebimus diebus nostris tantummodo, nos nullatenus molestare debeant sed super hoc nos excusatos coram deo dimittant. ♦ In quorum omnium firmitatem, sigillum uenerabilis patris domini O. episcopi Roskildensis et nostrum presentibus sunt appensa. ♦ Datum Skielfiskør anno domini m. ccc xvi. feria sexta post dierum cinerum.

18 O. = Olaui.

20 dierum = diem.

Sofie, enke efter den berømmelige herr Erik, fordum herre af Langeland, til alle, der får dette brev at se, hilsen med alles frelser.

Da vi opfyldt af hellige og frelsebringende tanker ønsker ved fromme gerninger på en heldbringende måde at drage omsorg for vor sjæl, har vi personligt nærværende hos den berømmelige fyrste og herre vor konge på Tranekær slot og ved fornødent godt helbred dagen efter den hellige jomfru Katrines dag, i overværelse af mange velbyrdige og gode mænd til frelse for vor og vor elskede fornævnte ægtefælles og vore berømmelige afdøde forfædres sjæle frit og fromt skænket priorinden og søstrene og lovligt skødet til St. Agnete kloster i Roskilde af dominikanerordenen og, uden omsvøb og uigenkaldeligt, uden nogen betingelse eller undtagelse alt vort gods, løst og fast, byer, gårde, agre, enge, skove, fiskeri, fiskevande, søer og møller, med alt tilbehør, undtagen byen Skelskør, beliggende på Sjælland og tilhørende os i kraft af arveretten efter vore søstre, de velbyrdige frøkener Jutta og Agnes, og fremdeles alt vor gods beliggende på Als med al ret, som vi har dertil, at besidde evindelig. Og særlig har vi ved skriftlig erklæring skænket og ved skødning anvist dem to gårde på Sjælland i Vigersted, fire gårde i Snesere med en mølle, to gårde i Bårse, fem gårde i Skibinge, tre gårde i Allerslev, en gård i Stuby og fire gårde i Brandelev, med alt løst og fast, der hører til det fornævnte. Vi har også gentaget den samme gave og skødning til dem og bekræftet den til evig sikkerhed herom ved at overdrage den legemlige besiddelse på Sjællands landsting for at udelukke al trætte og hindring, som på nogen måde kunde forsøges af vore arvinger mod denne vor bestemmelse og gave. Ved denne vor fromme gave af alt det forannævnte gods tilsigter vi ydermere på ingen måde at foregribe nævnte klosters og søstres ret og berettigede krav med hensyn til alt det gods, som de fornævnte frøkener Jutta og Agnes har efterladt sig i Danmark og hvor som helst, som efter hvad der siges med rette tilhører samme kloster, men snarere, at de imod dette gods, og ligegyldigt hvem der besidder det, vore arvinger og andre, skal have fri søgsmålsret såvel efter vor død, som mens vi lever, med denne tilføjelse, at hvad angår det gods, som vi besidder og blot skal besidde i vor levetid, skal de på ingen måde krænke os, men med hensyn hertil lade os være undskyldte for Gud. Til vidnesbyrd om alt dette er den ærværdige fader herr Oluf, biskop af Roskildes, og vort segl hængt under dette brev. Givet i Skelskør i det Herrens år 1316 fredag efter askeonsdag.