Tekst og udgave
forrige næste

Wi her Droyseke van Crocheren her Henning van Blankenburg her Busso van der Dolle vnde her Georgius Hasencop spreken endrechtliken dat recht is ♦ Swene men schuldeghet vmme breue bekant he der he schal holden allent dat dar inne steyt vorsaket he der he schal se vten vnde vorleggen mit sinem ede uppen hilghen ♦ Sprikt he ok dat he al dat gheholden hebbe dat in den breue steyt gheschreuen/ des schal he vulkomen mit twen bederuen mannen de it ghehort vnde ghesen hebben de vnuorleghet sin eres rechtes mit éeren eden uppen hilghen. ♦ Wi spreket ok dat recht is ♦ So we den anderen schuldeghet vmme schaden oder vmme schult/ bekant eme iene des dar he ene vmme schuldeghet he schal dat ghelden dar na binnen verteynachten vorsaket he des/ he schals unschuldigh werden mit sinem ede vppen hilghen he si herre oder arm man ♦ Des schal me an beyden siden leghlike daghe lekgen/ dar se am beydent siden comen moghen velich/. ♦ Wi spreken ok dat recht is ♦ Wat iewelken manne ghenommen is in varender haue er dem orloghe vnde na der sone/ bekant is de iene dem me dar vmme to sprekt he schal dat wederdon binnen verteynachten vorsaket he des he schal is vnschuldigh werden mit sinem ede vppen hilghen/ de schulle wi en an beydent siden leglike daghe leggen/ dar se velich comen moghen. ♦ Wi hebben ok ghesat na der herren wilkore. so weme to sprikt vmme vengnisse/ dat he in truwen eme louet hebbe bekant he des he schal inkomen als en ghevangen man/ vnde schal holden dat he ghelouet heft vppe beschedene tit vorsaket he des men ene schuldeghet/ he schal sik vtten sulph vifte mit eden vppen hilghen alsodaner lude de eres rechtes vnuorleghet sin ♦ Queme he auer nicht vore to deme daghe/ also wi vere bescheiden vnde dar he to beludet worde vnde helde he ok nicht dat he ghelouet hedde/ so scholde ene sin herre dar he vnder beseten were insenden deme dem he ghelouvet heft vor enen vangenen man to behaldende/ it ne neme em echt not/ benemet eme echt not/ so scholde he enen hebben vp deme daghe dar he bescheyden were de sine echte not bescheneghde warvmme he dar nicht komen mochte/ vnde scholde darna inkomen so he erst mochte van der echten not; ♦ Worde he vluchtich so scholde sin herre vnde vnse herren alle an beydent siden ene vorvolghe<n> vnde jaghen vnde nemen eme al sin gut. ♦ Wi hebben ok ghesat/ ♦ We den anderen schuldeghet vmme truwe louede vmme schult dat he eme ghelouet hebbe vnde gheredet hebbe den schal de here vorbringen dar he vnder gheseten is dat he jeneme de eme schult ghift bekenne oder vorsake bekant he eme he schal ene bereden binnen verteynachten vorsaket he em he maghes vnschuldich werden mit sinem ede vppen hilghen. ♦ Vnde welke daghe wi vorbenomeden vere leggen vnde bescheden de schal man halden; ♦ Vinde hebben disse bref beseghelet mit vsen ingheseghelen ♦ Dat is gheschen na der bort godes dusent jar drehundert jar in dem seuen teyenden jare/ in dem achten daghe sunte Iohannes to middensomere/ in der stat to Lichen.

Vi herr Droiseke von Kröcher, herr Henning von Blankenburg, herr Busso von der Dollen, og herr Georg Hasenkopf erklærer enstemmigt, at dette er ret. Hvis man rejser beskyldninger mod nogen på grundlag af breve, anerkender han da (de deri indeholdte forpligtelser), skal han holde alt, som står deri; fornægter han (forpligtelserne), da skal han fralægge sig og afvise dem med sin ed på de hellige relikvier. Siger han også, at han har holdt alt det, som står skrevet i brevet, skal han bevise det med to gode mænd, som har hørt det og set det, og som er ukrænkede på deres ret, med deres ed på de hellige relikvier. Vi siger også, at det er ret således: Hvis nogen beskylder den anden for skade eller for skyld, bekender hin ham det, som han beskylder ham for, skal han derefter erstatte det inden fjorten dage. Nægter han det, skal han blive sagesløs ved sin ed på de hellige re likvier, han være herre eller af ringe stand. Derfor skal man på begge sider fastsætte bekvemme dage, da man kan komme på begge sider med frit lejde. Vi siger også, at det er ret: når noget er blevet taget fra nogen mand i rørlig ejendom før krigen og efter sonen: bekender han, som man tiltaler derfor, skal han erstatte det inden fjorten dage; nægter han det, skal han blive sagesløs ved sin ed på de hellige relikvier. Derfor skal vi på begge sider fastsætte lovlige dage for dem, hvor de kan komme med frit lejde. Vi har også fastsat efter herrernes vilkår: når man tiltaler nogen for fængsel, det som han i troskab har lovet ham, anerkender han det, skal han indkomme som en fangen mand og skal holde det, som han har lovet, til bestemt tid; nægter han det, som man beskylder ham for, skal han rense sig selvfemte med ed på de hellige relikvier af sådanne folk, som er ukrænket på deres ret. Men indkommer han ikke til den dag, sådan som vi fire bestemmer, og som det bliver forkyndt for ham, og holder han heller ikke det, som han havde lovet, så skal hans lensherre indsende ham til den, han har lovet, at beholde, som en fangen mand, når han ikke er i nogen nød; hindrer nogen nød ham, skal han have en mand på den forhandling han var indkaldt til, som skulde bevise hans sande nød, hvorfor han da ikke kunde indkomme, og han skal derefter indkomme, så snart han kan for sin sande nød. Og hvis han flygter, så skal hans herre og alle vore herrer på begge sider forfølge ham og jage ham og fratage ham al hans ejendom. Vi har også fastsat: Den, som på sin tro har lovet den anden for gæld, som han har lovet og aftalt, ham skal hans lensherre lade fremstille, så at han bekender eller nægter overfor dem, der beskylder ham; bekender han, skal han betale ham inden fjorten dage; nægter han, skal han bevise sin uskyld med sin ed på de hellige relikvier. Og de dage, som vi fire fornævnte fastlægger og bestemmer, dem skal man holde. Og vi har beseglet dette brev med vore indsegl.

Dette er sket i år efter Guds fødsel 1317 ottendedagen efter St. Hansdag i midsommer i staden Lychen.