Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter a:

Uniuersis præsentes literas inspecturis Petrus Wibergensis Nicolaus Burglanensis et Ioannes Ripensis dei gratia episcopi salutem in eo qui suorum est fidelium uera salus ♦ Scire uolumus uniuersos quod constitutus in præsentia nostra, anno domini m ccc xvii xiii kalendas septembris dominus Guilielmus Craak legum professor, procurator magnifici principis domini nostri Erici Danorum Schlauorumque regis illustris, nomine procuratorio eiusdem domini regis appellauit publice sub hac forma, ♦ In nomine domini amen. ♦ Ego Guilielmus Craak magnifici principis domini Erici Danorum Schlauorumque regis illustris procurator, sentiens eundem dominum meum regem a uenerabili patre domino Esgero archiepiscopo Lundensi primate Sueciæ contra iusticiam indebite grauari, pro eo quod idem archiepiscopus in ipsum dominum meum regem, consiliarios eius et adhærentes sibi post appellationem eilus pro se, fautoribus suis et adhærent<ibus> sibi ab eodem archiepiscopo ad sedem apostolicam legittime, interpositam excommunicationis sententiam contra iuris ordinem et causa ex falsis causis <facta> promulgauit de facto cum de iure non posset et insuper omnibus episcopis suffraganeis suis et omnibus ecclesiarum prælatis mandauit quod eum ac omnes consiliarios suos et adhærentes sibi singulis diebus dominicis in ecclesiis suis cum candelis accensis ac campanis pulsatis publice excommunicent, coram uobis uenerabilibus patribus, dominis Petro Wibergensi Nicolao Burglanensi et Ioanni Ripensi episcopis cum copiam eiusdem archiepiscopi habere non possim ut coram eo appellem ab huiusmodi mandato dicti archiepiscopi et etiam ne uos uel ceteri episcopi aut ecclesiarum prælati supradicti uel eorum siue uestrum aliqui seu aliquis auctoritate prædicti mandati in ipsum dominum meum regem consiliarios suos uel adhærentes sibi uel in aliqu<os> ipsorum excommunicationis uel suspensionis sententiam p<ro >feratis uel proferant uel eum siue eos auctoritate prædictæ sententiæ archiepiscopi excommunicatum uel excommunicatos denuncietis uel denuncient eos per uos uel per alios, siue illi per se uel per alios cum eadem sententia dicti archiepiscopi sit de iure nulla, tum quia post appellationem legittime interpositam, tum quia ab excommunicato existit promulgata, ad sedem apostolicam nomine procuratorio eiusdem domini regis in hiis scriptis appello et <apostolos> instanter instantius instantissime peto, ipsum dominum meum regem cum consiliariis suis et sibi adhærentibus protectioni eiusdem sedis supponendo protestans nomine quo supra, quod idem dominus meus rex a prædicta appellatione sua prius ab eodem archiepiscopo ad apostolicam sedem interposita recedere non intendit sed eam uult prosequi prout de iure fuerit opportunum. ♦ In cuius rei etcetera ♦ Datum anno loco et die supradictis.

7 adhærent<ibus>] SRD.; adhærentes a.

9 <facta>) eller lignende mangler a.

19 aliqu<os>] SRD.; aliqua a.

20 p<ro >feratis] SRD.; perferatis a.

26 <apostolos>] apellatos a.

Peder af Viborg, Niels af Børglum og Jens af Ribe, bisper af Guds nåde, til alle, der får dette brev at se, hilsen med Ham, som er sine troendes sande frelse.

Vi gør vitterligt for alle, at Vilhelm Krag, professor i lovkyndighed og befuldmægtiget for den stormægtige fyrste, vor herre Erik, de Danskes og Venders berømmelige konge, i vor nærværelse i det Herrens år 1317 den 20. August og på grundlag af samme herre konges fuldmagt offentligt appellerede i denne form: I Guds navn amen. Da jeg Vilhelm Krag, befuldmægtiget for den stormægtige fyrste, herr Erik, de Danskes og Venders berømmelige konge, føler, at den samme min herre konge utilbørligt tynges af den velærværdige fader, herr Esger, ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, imod retfærdigheden, fordi samme ærkebiskop imod min herre konge, hans råder og forbundsfæller, efter at denne for sig, sine tilhængere og forbundsfæller lovligt har appelleret fra samme ærkebiskop til det apostoliske sæde, imod retsordenen og efter at have opbygget en sag på falsk grundlag har afsagt banlysningsdom de facto, da han ikke kunde gøre det de jure og ydermere har pålagt alle sine lydbisper og alle kirkens prælater, at de offentligt skulde banlyse ham og alle hans råder og tilhængere hver søndag i deres kirker med tændte lys og klokkeringning, appellerer jeg for Eder velærværdige fædre, I herrer biskop Peder af Viborg, biskop Niels af Børglum og biskop Jens af Ribe, da jeg ikke kunde få lejlighed til at stedes for den samme ærkebiskop, så at jeg kunde appellere i hans nærværelse, fra nævnte biskops bud, og også for at ikke I og de øvrige bisper eller kirkernes fornævnte prælater eller nogen af dem eller Eder i kraft af fornævnte bud skal, enten I eller de, afsige ekskommunikations- og banlysningsdom mod den herre, min konge, hans råder eller hans tilhængere, eller I ved Eder selv eller ved andre eller de ved sig selv eller ved andre skal erklære ham eller dem i kraft af ærkebispens fornævnte dom for ekskommuniceret eller ekskommunicerede, da samme dom af nævnte ærkebiskop er retligt ugyldig, både fordi den er udstedt, efter at der er foretaget lovlig appel, og fordi den er udstedt af en banlyst, til det apostoliske sæde som befuldmægtiget for samme herre konge i dette brev, og jeg beder indtrængende, mere indtrængende, ja på det mest indtrængende om et appelbrev, idet jeg stiller min herre konge med hans råder og hans tilhængere under det samme sædes beskyttelse, og idet jeg bevidner af samme grund som før, at samme min herre konge ikke agter at opgive sin fornævnte appel, som han tidligere har indlagt fra samme ærkebiskop til det apostoliske sæde, men at han ønsker at forfølge den, sådan som det efter retten må være tjenligt. Til (vidnesbyrd) herom o.s.v. Givet ovennævnte år, sted og dag.