Der fandtes ifølge Stephanius' registratur over A5 en række breve vedrørende Schwan i rigsbrevbogen; hvorfor de er optaget i det danske kancellis brevsamling er ikke umiddelbart indlysende. Stephanius' registraturer af disse breve efter A5 lyder saaledes: Pag. 622. Priuilegium, quod dominus Nicolaus de Werle dat ciuibus de Syuan. 1271 — Pag.526. De hiis, quæ dominus Nicolaus de Rostoch contulit ciuibus Syuan. 1294, cf. Dipl. Dan. 2. rk. IV nr.146 — Pag.617. Qualiter Henricus dominus de Werle confirmat ciuitati Syuan iura eis a suis progenitoribus concessa — Pag.618. Qualiter Nicolaus et Henricus de Rostock concedunt ciuitati Syuan tura ciuitatis Suerinensis. 1335. Gustrouii.

Som ogsaa Repertoriet bemærker, maa det sidste aarstal 1335 være galt, dels fordi der i rigsbrevbogen ikke findes andre breve efter 1319, cf. Rep. udat. nr. 199 og IV p.11 note 2, dels fordi Nikolaus af Rostock døde 1314, cf. Mekl. UB. V nr. 3234. Endvidere maa bemærkes, at Hvitfeld, idet han i udtog gengiver et privilegium af Nikolaus af Rostock til Schwan, lader dette være udstedt: Datum Gustrow/ aar 1318. pridie idus iunii, cf. Dipl. Dan. 2. rk. IV nr.146. Baade Stephanius og Hvitfeld lader altsaa brevet være udstedt i Güstrow, men angiver forskelligt aarstal. Stephanius' aarstal er som sagt uden tvivl galt, men heller ikke Hvitfelds aarstal kan uden videre accepteres, eftersom Nikolaus af Rostock var død 1314. Endvidere ses der at være en yderligere uoverensstemmelse mellem Stephanius og Hvitfeld, idet Stephanius registrercr brevet som udstedt af Nikolaus og Henrik af Rostock, medens Hvitfeld kun har Nikolaus, cf. Dipl. Dan. 2. rk. IV nr.146.

Hvorfor er disse breve vedrørende interne nordtyske forhold optaget i rigsbrevbogen? Og hvorledes forholder det sig med Hvitfelds aarstal 1318? For at besvare disse spørgsmaal maa der gives en kort oversigt over landet Schwans historie. Schwan tilhørte Nikolaus 1. af Werle indtil hans død 1276, da det tilfaldt Heinrich 1. af Werle (Güstrow), som 1291 blev dræbt af sine egne sønner Heinrich 2. og Nikolaus. Disse blev 1294 fordrevet af deres frænder Nikolaus 2. af Werle og Nikolaus af Rostock; sidstnævnte havde halvdelen af landet Schwan i pant indtil 1301, da kong Erik 6. Menved erhvervede baade Nikolaus af Werles og Nikolaus af Rostocks andel, cf. Dipl. Dan. 2. rk. V nr. 155. 1294 havde Nikolaus af Rostock givet staden Schwan samme ret, som brugtes i hans andre købstæder, cf. Dipl. Dan. 2. rk. IV nr. 146, hvilket vil sige den lybske stadsret, mens Werlerne tidligere havde givet staden den schwerinske stadsret, som gjaldt i deres lande, cf. W. Böttchen, Geschichte der Verbreitung des lübeckischen Rechtes p. 74, 83. Antageligt har dette forhold senere forårsaget en strid, som er blevet forelagt den danske lensherre, kong Erik (siden 1301) til afgørelse. Dette maa antages at være sket 1318 12. juni med fremlæggelse af 1) Nikolaus 1.s privilegium af 1271; 2) Heinrich 1. af Werles (Güstrows) privilegium fra tiden 1276-91; 3) Nikolaus af Rostocks fra 1294; 4) et brev af 1318 12. juni til kongen om, at Nikolaus 1. og Heinrich 1. af Werle (Güstrow) har givet staden den schwerinske stadsret. Stephanius' registratur til pag. 618 qualiter Nicolaus et Henricus de Rostock maa nemlig rettes til qualiter Nicolaus et Henricus de Werle, eftersom der aldrig har været nogen Heinrich af Rostock, der har været herre over Schwan, og Nikolaus af Rostock 1294 gav Schwan den rostock-lybske stadsret. MUB. V nr. 3234, cf. rettelse X p. 622, kender kun Hvitfelds referat af 1294 og foreslår dette rettet til 1298. Men de anførte Stephaniske registraturer kan kun forklares som led i en proces eller strid, og denne kan kun have fundet sted efter 1301, da kongen formelt var landets overlensherre.