© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wy Otto vnd Warthslaw van der gnaden gades herthogen der Wenden Cassuben vnd Pomeren bekennen vnd tughen jn dessem breue apenbare dath wy mith den radtmennen vnd den meynen borgheren der stadt to Pasewalck hebben gedeghedinghet van vnsers herren weghen, herren Cristoffers des koninghes van Dennemarken also hirnha beschreuen steydt. ♦ Tho deme ersten hebben wy den borgeren laten vnd gegheuen dhe fryheit vnd den eygendom auer alle molen de tho dersuluen stadt liggen also de de margraue hadde ♦ Vorthmere scholen sie hebben dath auerste richte jn erher stadt vnd dartho den tollen also ehn de marggraue hadde ♦ Vorthmere dhe Juden dhe darbynnen wanen de scholen sitten vnder der radtmanne walt vnd to borghere rechte ♦ Vorthmere scholen de radtmenne hebben/ richte vnd dhe vhare auer dhe munthemestere bynnen erher stadt vnd de muntemestere scholen erhe pennynghe holden by wicthe vnd schware also sie by olden tyden syn gewesen/ ♦ Vorthmere scholen sie hebben eyne fluthronne tusschen Prentzlow vnd erher stadt wor idt ehn even kummeth vnd holt howen fry dartho also dicke alse idt ehnn even kumpt in der heyde to Torgelow wor sie willen ♦ Vorthmere en schall niemandt inschepen edder vthschepenn jn der Vkere tusschen Prentzlow vnd Pasewalck mhere de borghere van den stedenn beyde/ ♦ Vorthmere scholen wy ehn vnd erhen borgheren gelden erhe redeliken schulde de sie bewisen moghen van des marggrauen weghenn ♦ Daruor scholen sie erhe schot inbeholden van jare to jare also langhe wenthe erhe schulde werden gegulden vnd wy scholen helpen mith truwen dath de riddere vnd knechte den meynen borgheren gelden erhe sonderlyke schulde/ ♦ Vorthmere wy nen scholen in allen dessen landen nicht buwen eth en sy der radtmane wille van den vorbenhomeden steden/ ♦ Wy scholen ock ehn holden alle recht vnd alle dynck dhe sie bewisen moghen/ mith breuen vnd mith hanthfesten/ ♦ Wy willen ock vnnd scholen de borghere laten/ by erhem rechten schathe szo dath sie van jare to jare nicht mhere en gheuen wan achtentich marck sulversz Brandenborges vnd wicht de helffte to sunte Mertens daghe de andere helffte vp sunth Wolborgen daghe/ ♦ Des schall ere Johann van Gardeleue vpboren tho lyffgedinghe twyntich marck van jare to jare nha synem dode szo scholen sie vthgheuen achtentich marck suluers vull als idt vorgeschreuen steydt ♦ Vorthmere scholen de borghere tollfry wesen jn Dennemarcken szunder to Schoenore vnd tho Valsterbode vnd jn alle vnsen landen toll fry jn wathere vnd jn stedenn/ ♦ Desulue fryheit scholen vnse borghere hebben jn den steden Prentzlow, Posewalck vnd Tempelyn ♦ Vorthmere tussehen Prentzlow vnd Pasewalck schall neyn wegh ghan auer dhe Vkere vnd erhe korne vnd andere kopenschafft mogen sie fry vthfuren wor sie willen to watere vnd to lande vnd die Vkere schole wy frygen den borgheren vnd gesten beth jn dath Haff ♦ Vorthmere welck borghere lehengudt hadde van herren van ridderen edder van knechten dath schall me nha synem dode lygen synen rechten er<f>nhamen mith samender handt ahne gyfft ♦ Vorthmere scholen alle riddere vnd knechte to rechte stan vor vnsem lanthrichtere vnd alle bure scholen to rechte stan jn den steden vor deme schulten ♦ Vorthmere wen eyne orlaghe is dath en schallme nicht vorsonen de stede en syn daryn bedeghedinget vnd dath husz to Nedym dathe schall jo stan nha allen szonen to der borghere handt ♦ Vorthmere scholen sie legherholt halen jn der heyden wor sie willen vnd jn erher stadt moghen sie leyden wen sie willen to allen stunden ♦ Vorthmer bekennen wy des dath de vorbenhomeden stede herren Cristoffere den konynck van Dennemarcken hebben genhamen tho eynem rechten vormundere vnd beschermere vnd vnszer twen van syner wegen/ ♦ Vorthmere scholen wy eynen jngetaghenen mhan jm lande setten to eynem vaghede ♦ Vorthmere wurde eyn romisch konynck gekoren jn eyner eyndrachticheit aller khorherren vnd eynen forsten jn desse landhe szande/ to den steden vnd landen/ vnd vnsz dath bewisede dath he betere recht hedde to den landen/ wen der konynck van Dennemarcken edder wy beydenn/ edder vnser eyn edder vnse erffnhamen szo schall de konynck vnd wy van desser vormunderschafft laten mith willen ♦ Thouoren schal men den vorbenhomeden konynck van Dennemarken vnsz vnde vnse erffnhamen/ affnhemen vnd geldenn alle kost schult vnd schaden/ de wy vnd de konynck jn der vormunderschafft hebben gehat vnd gedraghen ♦ Dewile dath des nicht en schuth/ scholen de stede mhan vnd landt by deme konynghe van Dennemarken blywen by vnsz vnd by vnsen erffnhamen wanth de schulde kosth vnd schade werden gegulden vnd geleghert ♦ Vp dath de konynck/ wy vnd vnse erffnhamen/ alle desse vorbeschreuene dynck ewychliken stede vnd vast holdenn/ des hebben wy to dessem breue vnse jngesegele gehenghet vnd to borghen gesettet vnse stede dhe hirnha geschreuen stan/ Grypeswoldt Demmyn Tanglym Stergarde Stettin Piritz Gryphnhagen Gartze vnd Penkuen ♦ Desse breue syn geschreuen vnd gegheuen nha gades boerth dusent jare drehundert jare jn deme twyntigesten jare jn der stadt to Pasewalck jn sunte Bartholomeus auende.
23 er(fynhamen] ernhamen Aa.
Vi Otto og Vartislav, af Guds nåde vendernes, kassubernes og pommeranernes hertuger, erkender og gør vitterligt med dette brev, at vi med rådmændene og de menige borgere i staden Pasewalk på vor herres, herr Kristoffers, Danmarks konges vegne har sluttet følgende overenskomst.
For det første har vi tilstået og givet borgerne den frihed og ejendomsret over de til staden liggende møller, sådan som markgreven havde dem. Fremdeles skal de have den øverste domsmyndighed i deres stad og desuden tolden, således som markgreven havde den. Fremdeles skal jøderne, der bor i staden, være undergivet rådmændenes magt og stadens lov. Fremdeles skal rådmændene have doms- og undersøgelsesret over møntmestrene i deres stad, og møntmestrene skal holde deres penge i den vægt og lødighed, hvori de har været fra arilds tid. Fremdeles skal de have en rende mellem Prenzlau og deres stad, hvor det passer dem, og de kan frit hugge træ til denne så ofte som det passer dem, på Torgelow hede, hvor de vil. Fremdeles skal ingen undtagen borgerne fra de to stæder lade eller losse skibe på Uker mellem Prenzlau og Pasewalk. Fremdeles skal vi betale dem og deres borgere deres ærlige gæld, som de kan bevise på markgrevens vegne. Til gengæld for den skal de tilbageholde deres skatter fra år til år sålænge, indtil deres gæld er betalt, og vi skal i troskab hjælpe med til, at ridderne og svendene betaler de menige borgere deres private gæld. Fremdeles skal vi ikke bygge borge i alle disse lande, medmindre det er efter rådmændenes ønsker. Vi skal fremdeles hævde alle deres rettigheder og andet, som de kan bevise med breve og håndfæstninger. Vi vil fremdeles, og skal lade borgerne blive ved deres rette skat, så at de år efter år ikke giver mere end firsindstyve mark brandenburgsk sølv og vægt, halvdelen på St. Mortens dag og den anden halvdel på St. Valborgs dag. Deraf skal herr Johan af Gardelene oppebære tyve mark i livgeding år efter år, men efter hans død skal de betale fulde firsindstyve mark sølv, som foran skrevet står. Fremdeles skal borgerne være toldfri i Danmark, undtagen i Skanør og Falsterbo, og i alle vore lande toldfri på vandet og i stæderne, Den samme frihed skal vore borgere nyde i Prenzlau, Pasewalk og Templin. Fremdeles: mellem Prenzlau og Pasewalk skal ingen vej gå over Uker, og deres korn og andre varer kan de frit udføre, hvorhen de vil, tilvands og tillands, og Uker skal vi gøre fri, så at borgerne og fremmede kan færdes på den helt til havet. Hvad nogen borger fremdeles har holdt af lensgods fra herrer, riddere eller svende, det skal man efter hans død give i len til hans rette arvinger i fællesskab uden afgift. Fremdeles skal alle riddere og svende stå under vor landsdommers domsmyndighed og alle bønder under schultheiss'erne i stæderne. Når der fremdeles er en krig, skal den ikke bilægges, medmindre stæderne er medindbefattede, og huset i Nedin skal efter alle soner stå i borgernes besiddelse. Fremdeles kan de hente kvas på heden, hvor de lyster, og de må til enhver tid føre hvem de vil ind i deres stad. Fremdeles erklærer vi dette, at de fornævnte stæder har taget herr Kristoffer, konge af Danmark, til rette værge og skytsherre og os to på hans vegne. Fremdeles skal vi indsætte en indfødt mand som foged i landet. Bliver der fremdeles valgt en romersk konge med alle kurfyrsternes endrægtighed, og sender denne en fyrste over disse lande til stæderne og landene, og beviste han det for os, at han har større ret til landene end kongen af Danmark eller vi to eller en af os eller vore arvinger, så skal kongen og vi frivilligt afstå fra det formynderskab. Forinden skal man dog befri og erstatte fornævnte konge af Danmark, os og vore arvinger alle omkostninger, al gæld og skade, som vi og kongen har haft og båret under formynderskabet. Sålænge det ikke sker, skal stæderne, mændene og landene blive ved kongen af Danmark, os og vore arvinger, indtil gæld, omkostning og skade bliver betalt og erlagt. For at kongen, vi og vore arvinger kan overholde alle disse ting fast og ubrødeligt til evig tid, har vi hængt vore segl under dette brev og til sikkerhed stillet vore efterskrevne stæder Greifswald, Demmin, Anklam, Stargard, Stettin, Pyritz, Greifenhagen, Gartz og Penkun. Dette brev er skrevet og givet året efter Guds byrd tretten hundrede og tyve i staden Pasewalk dagen før St. Bartolomeus' dag.