© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Pom. UB.
Wi Otto und Wartizslav, herthogen der Wende, der Cassuben und der Pomerenen, bekennen und thugen openbare in dessen breven, dat wi met den ratmannen und den meynen burgeren der stat to Primizslawe hebben gedegedingghet van uses hern wegene, hern Cristopheres, des konigges van Denemarken, also hirna bescreven steyt. ♦ Tů deme ersten hebbe wi den burgeren ghelaten und gegheven de vriheyt und den egendom over al de molen, de tů der selven stat lieghen, und moghe nye molen buwen, so wor id en evene kumt, binnen erer marke und in erer stat, also den egendům und de vriheyt van den molen de marcgreve hadde. ♦ Vortmer scolen se hebben dat overste richte in erer stat und dartů den tollen, also en de marcgreve hadde. ♦ Vortmer de juden, de dar binnen wonen, de scolen sitten under der ratmanne walt und tů burgere rechte. ♦ Vortmer scolen de ratman hebben richte und de vare over de muntmestere binnen erer stat, unde de muntmestere scolen ere penningghe holden bi wichte und bi svare, also se bi olden tiden sin gewesent. ♦ Vortmer scolen se hebben ene vlůtarken tuschen Primizslav und Posewalk, so wor id en evene kumpt, und holt howen vry dartů also dicke, also id en evene kumpt, in der heyde tů deme Turhglove, dar se willen. ♦ Vortmer en scal nyman inscepen oder ůtscepen in der Ukere tuschen Primizslav und Posewalc, mer de stede beyde. ♦ Vortmer scolen wi en gelden ere redelike sculde, de se bewisen moghen van der marcgreven wegene, davore scolen se ere scot oder ere plege inne beholden von jare tů jare, bed de scult vorgulden si, und wi scolen helpen mit truwen, dat de riddere und de knechte de meynen burgeren ghelden ere sunderliken sculde. ♦ Vortmer wi ne scolen in allen dessen landen nicht buwen, id en si der ratmanne wille van dessen vorbenomeden steden. ♦ Wi scolen ok en holden alle recht und alle dink, de se bewisen moghen mit breven und mit hantveste, und ere scot, hundert marc, de se pleghen tů gevende, scal men nicht vorhogen. ♦ Vortmer scolen de borgere tollenvry wesen in Denemarken, sunder tů Sconore und tů Valsterbode, und in al usen landen tollenvry in watere und in steden. ♦ Desulven vryheyt scolen use burgere hebben tů Primizslav, Posewalc und tů Templin. ♦ Vortmer tuschen Primizslav und Posewalc scal nyn wech mer gan over de Ukere, und ere corn und ere copmannescap mogen se vry utvoren, wor se willen, tů watere unde tů lande, unde de Ukere scole wi vryen den burgeren und ghesten bed in dat Haff. ♦ Vortmer welic burgere lengůt hedde van herren, van ridderen oder van knechten, dat scal man na syme dode lyen synen rechten erfnamen mit samender hand ane ghift. ♦ Vortmer so scolen alle riddere und alle knechte tů rechte stan vor usme lantrichtere, und alle bur scolen tů rechte stan in den steden vor deme sculten. ♦ Vortmer so wanne en orloge is, dat en scal man nicht vorsonen, de stede en sin darbinnen bedegedinget, und dat hus tů Nedam dat scal jo stan na allen sonen tů der burgere hant. ♦ Vortmer scolen se logerho<l>t halen in der heyde, wor se willen, und in ere stad mogen se leyden, so wen se willen und tů allen stunden. ♦ Vortmer bekenne wi des, dat desse vorbenomenden stede hern Cristophore, den könig van Denemarken, hebben genomen tů eneme rechten vormundere und bescermere und us tven van siner wegene. ♦ Vortmer so scole wi enen intogenen man setten deme lande tů eme vogede. ♦ Vortmer worde ein romes konig gekorn, in ener endrachticheyt alle der korhern, und de eynen vorsten in dese lant sende tů den steden und tů den mannen und us dat be wisede, dat he beter recht hedde tů den landen, wenne de konig van Denemarken, oder wi beyde oder user eyn oder use erfnamen, so scal de konig und wi van deser vormunderscap laten mit willen. ♦ Tů vorn scal man den vorbenomeden konig van Denemarken, us und use erfnamen afnemen und gelden alle kost, scult und scaden, de wi und de konig in der vormunderscap hebben gehat und gedragen. ♦ Dewile dat des nicht en scůt, so scolen de stede, de man unde de lant bi deme koninge van Denemarken bliven, bi us und usen erfnamen, wente de scult, kost und scade werde gegulden unde gelegert. ♦ Uppe dat de konig, wi und use erfnamen alle desse vorbescre- venen ding ewichliken, stede und vast holden, des hebbe wi tů dessen breven use ingesegele gehengghet und tů borgen gesat use stede, de hyrna bescreven stan, Gripeswold, Dymin, Tanglim, Stargarden, Stetin, Piriz, Griphenhagen, Gardiz und Pencun. ♦ Desse breve sint gescreven und gegheven na godes bort dusent jar drehundert jar in deme tvintigesten jare, in der stat tů Posewalc in suntte Bartolomeus avende.
9 wi] 0.1. A.
17 logerho<l)t] logerhot A.
22 man] 0. I. A.
Vi Otto og Vartislav, af Guds nåde vendernes, kassubernes og pommeranernes hertuger, erkender og gør vitterligt med dette brev, at vi med rådmændene og de menige borgere i staden Prenzlau på vor herres, herr Kristoffers, Danmarks konges vegne har sluttet følgende overenskomst.
For det første har vi tilstået og givet borgerne den frihed og ejendomsret over de til staden liggende møller, som markgreven havde, og de må bygge nye møller, hvor det passer dem, inden for deres område og i deres stad. Fremdeles skal de have den øverste domsmyndighed i deres stad og desuden tolden, således som markgreven havde den. Fremdeles skal jøderne, der bor i byen, være undergivet rådmændenes magt og stadens love. Fremdeles skal rådmændene have doms- og undersøgelsesret over møntmestrene i deres stad, og møntmestrene skal holde deres penge i den vægt og lødighed, hvori de har været fra arilds tid. Fremdeles skal de have en rende mellem Prenzlau og Pasewalk, hvor det passer dem, og de kan frit hugge træ til denne så ofte, som det passer dem, på Torgelow hede, hvor de vil. Fremdeles skal ingen undtagen borgerne fra de to stæder lade eller losse skibe på Uker mellem Prenzlau og Pasewalk. Fremdeles skal vi betale dem deres rimelige gæld, som de kan bevise på markgrevens vegne. Til gengæld for det skal de tilbageholde deres skat og afgifter fra år til år så længe, indtil deres gæld er betalt, og vi skal i troskab hjælpe med til, at ridderne og svendene betaler de menige borgere deres private gæld. Fremdeles skal vi aldrig bygge borge i alle disse lande, medmindre det er efter ønske fra rådmændene i de fornævnte stæder. Vi skal fremdeles hævde alle deres rettigheder og andet, som de kan bevise med breve og håndfæstning. Fremdeles skal man ikke forhøje deres skat, 100 mark, som de plejer at give. Fremdeles skal borgerne være toldfri i Danmark, undtagen i Skanør og Falsterbo, og i alle vore lande toldfri på vandet og i stæderne. Den samme frihed skal vore borgere nyde i Prenzlau, Pasewalk og Templin. Fremdeles: mellem Prenzlau og Pasewalk skal der ikke mere gå nogen vej over Uker, og deres korn og andre varer kan de frit udføre, hvorhen de vil, til vands og til lands, og Uker skal vi gøre fri, så at borgerne og fremmede kan færdes på den helt til havet. Hvad nogen borger fremdeles har holdt af lensgods fra herrer, riddere eller svende, det skal man efter hans død forlene til hans rette arvinger i fællesskab uden afgift. Fremdeles skal alle riddere og svende stå under vor landsdommers domsmyndighed og alle bønder under schultheiss'erne i stæderne. Når der fremdeles er en krig, skal den ikke bilægges, med mindre stæderne er medindbefattede, og huset i Nedin skal efter alle soner stå i borgernes besiddelse. Fremdeles kan de hente kvas på heden, hvor de lyster, og de må til enhver tid føre hvem de vil ind i deres stad. Fremdeles erklærer vi dette, at de fornævnte stæder har taget herr Kristoffer, konge af Danmark, til rette værge og skytsherre og os to på hans vegne. Fremdeles skal vi indsætte en indfødt mand som foged i landet. Bliver der fremdeles valgt en romersk konge med alle kurfyrsternes endrægtighed, og sender han en fyrste over disse lande til disse stæder og mænd, og beviser denne for os, at han har større ret til landene end kongen af Danmark eller vi to eller en af os eller vore arvinger, så skal kongen og vi frivilligt afstå fra dette formynderskab. Forinden skal man dog befri og erstatte fornævnte konge af Danmark, os og vore arvinger alle omkostninger, al gæld og skade, som vi og kongen har haft og båret under formynderskabet. Sålænge det ikke sker, skal stæderne, mændene og landene blive ved kongen af Danmark, os og vore arvinger, indtil gæld, omkostninger og skade bliver betalt og erlagt. For at kongen, vi og vore arvinger kan overholde alle disse ting fast og ubrødeligt til evig tid, har vi hængt vore segl under dette brev og til sikkerhed stillet vore efterskrevne stæder Greifswald, Demmin, Anklam, Stargard, Stettin, Pyritz, Greifenhagen, Gartz og Penkun. Dette brev er skrevet og givet året efter Guds byrd tretten hundrede og tyve i staden Pasewalk dagen før St. Bartolomeus' dag.