Tekst og udgave
forrige næste

Text efter Mekl. UB., da afskriften i Berlin paa grund af forholdene ikke har været tilgængelig.

Iohannes dominus de Werle, Iohannes comes Holtzatie et Stormarie, Iohannes domicellus de Werle, Petrus de Vindelbu, regni Dacie marscalcus, ac Engwarus dictus Hiort, milites, tenore presentium nosse cupimus uniuersos et singulos, quibus nosse fuerit oportunum, quod princeps excellens, dominus noster, dominus Cristoforus Danorum Slauorumque rex, arbiter ad amicitiam uel ad iusticiam a magnificis principibus dominis Ludouico Romanorum rege ac domino Ludouico marchione Brandenburgensi, eiusdem Romanorum regis primogenito, ex una, et nobili uiro domino Henrico domino Magnopolensi, parte ex alia, concorditer datus et electus ad controuersiam, ortam inter partes predictas, per ipsum dominum Danorum regem in iure seu amicitia decidendam, iuxta continentiam literarum a partibus datarum, licet hoc studiose atque crebrius attemptasset apud partem utramque, nullam inter ipsos amicitiam, sed ius seu iusticiam potestate arbitraria cum sollempnitate debita publice pronunciauit et promulgauit in parochiali ecclesia opidi Vorthingeborch, anno domini m ccc xxiiii, die beati Iohannis apostoli et ewangeliste, nobis presentibus, ad hoc rogatis specialiter, et presente multitudine copiosa. ♦ Cuius iuris seu iusticie pronunciationem ac promulgationem de uerbo ad uerbum audiuimus ab ipso Danorum rege, et in eiusdem instrumentum desuper confectum plenius est redacta. ♦ In cuius etc. ♦ Anno et loco ut supra.

11: cf. nr. 146.

14: cf. nr. 152.

Johan, Fyrste af Werle, Johan, Greve af Holsten og Stormarn, Johan, Junker af Werle, Peder Vendelbo, Kongeriget Danmarks Marsk, og Ingvar kaldet Hjort, Riddere, ønsker at alle og enhver, som gerne skulde vide det, af dette Brevs Ordlyd skal vide, at den ophøjede Fyrste, vor Herre, Hr. Kristoffer, de Danskes og Venders Konge, — der endrægtigt blev udpeget og udvalgt til Voldgiftsmand til Minde eller til Rette af de stormægtige Fyrster Herrerne Ludvig, romersk Konge, og Hr. Ludvig, Markgreve af Brandenburg, førstefødte Søn af samme romerske Konge, som den ene Part og den fornemme Mand Hr. Henrik, Fyrste af Mecklenburg, som den anden, for at en Uoverensstemmelse mellem fornævnte Parter kunde blive afgjort ved Voldgift eller Forlig af den Herre de Danskes Konge ifølge de Breve, der var udstedt af Parterne, — skønt han ivrigt og hyppigt havde prøvet det hos begge Parter, ikke forkyndte og bekendtgjorde noget venskabeligt Forlig mellem dem, men en retlig Kendelse i Kraft af sin Voldgiftsmagt med skyldig Højtidelighed i Sognekirken i Byen Vordingborg i det Herrens Aar 1324 paa Apostlen og Evangelisten St. Johannes Dag, idet vi efter udtrykkelig Opfordring var til Stede sammen med en talrig Mængde. Denne Doms Forkyndelse og Bekendtgørelse har vi Ord for Ord hørt af nævnte de Danskes Konge, og den er udførligt nedskrevet i hans Dokument om denne Sag. Til Vidnesbyrd om dette o. s. v. Aar og Dag som ovenfor.