© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In godes namen amen ♦ We jvncher Woldemar/ van der gnade godes/ hertoghe to Slesewich\ bekennet vnde betvghet an dessen openen breuen dat we ghedeghedinchet hebbet/ mit vsem leuen vedderen greve Johan van Holtzeten vnde Stormeren/ also hir na ghescreuen is/ dat we greue Johanne gheven scolen/ ver dusent marc lodeghes svlueres/ Colnescher wichte/ ♦ Desses svlueres/ scole we eme bereden/ vifhvndert lodeghe marc/ nv to sante Johannes daghe/ de neghest to kvmpt\ vnde vifhvndert marc scole we eme bereden dre weken na deme neghesten sante Michahelis daghe/ ♦ Desse vorbenomeden dusent marc lodegh/ scole we eme bereden/ mit wande oder mit werke/ also/ en kopman de anderen mede waren mach/ den Ghenteschen doc vor ver lodeghe marc/ den Ordenburghechen vor dre lodeghe mark\ ♦ Dat werk also twe bederue copman spreken/ dat it lich si\ ♦ De anderen dusent marc scol we eme bereden/ to den neghesten paschen/ ♦ De dridden dusent lodeghe mark/ scol we eme bereden to deme neghesten sante Martines daghe dar na/ ♦ De verden dusent mark de scole we bereden eme/ to den neghesten paschen/ echter dar na\ ♦ Vor dit benomede svluer scole we setten greue Johanne de stad to Ekerenvorde/ vnde den Denschenwolt/ vnde allent dat we hebbet twischen Sly vnde Eydere/ ane de kercspele vnde man/ de vse leue om greue Gherard van Holtzsten heft in dem lande\ ♦ Dit vorbenomede slot scole we vseme vedderen greue Johanne antwerden/ vnde de man de in dem vor benomeden lande woneth/ de scolen eme hvldeghen/ ♦ Vnde vse veddere greue Johan moth och wol buwen ene veste to Ekerenvorde inde stad oder vp de veltmarke oft he wil/ were dat/ eme yenech man dat weren wolde/ so scole we vsem vedderen helpen dat it ghebvuuet werde\ ♦ Vortmer dat it yenegh man weren wolde van vser weghene/ oder van yeneghes mannes weghene/ dat scole we eme helpen becreftheghen/ ♦ Kvnne we des nicht don/ so scal vse om greue Gherard vseme wedderen greue Johanne antwarden dat hvs vnde stad to Segheberghe also it beleghen is/ mit voghedye/ vnde mit mannen/ also langhe wante we dit vorbenomede dinch wllen toghen hebben\ ♦ Vortmer were dat vse veddere greue Johan yeneghen scaden neme in sime gvde dat he an/ deme rike heft/ dat scole we eme wedderlegghen mit der vyende gvde ofte we dat hebben moghen/ ♦ Moghe we nicht/ so scole we vnde vse helpere vns nicht sonen/ vseme vedderen en si sin scade wedderleghet also dat eme noghe/ ♦ Vortmer vmme vses vedderen scult de eme de koning sculdich is/ de he mit sinen openen breuen bewisen mach/ dar scole we eme to helpen vnde vsich nicht sonen/ eme en si wlle dan also sine breue spreket/ ♦ Vortmer dat gut dat vse veddere heft in Denemarken/ dat scal eme de konnig ghelden/ also als it sinen vader cofte\ ♦ Desse pant vnde lant de hir vorbenomet sint/ scal vse veddere greue Johan holden twe iar na der lesten tid/ der beredinghe de hir vorbescreuen is/ ♦ De en scal he nicht vor copen noch vorsetten yeneghem manne/ mer stvnde se ouer de twe iar/ so mach vse veddere de beholden/ vor copen/ vnde vor setten weme he wil/ vnde we se beholt/ deme scole we se lenen/ ♦ Vortmer vse veddere scal den mannen sine openen breue gheuen/ dat he se laten scal/ bi also daneme rechte/ als sine man hebbet in dem lande to Holtzsten/ vnde vse veddere scal en och breue gheuen/ als dese sin/ dese nv hebbet vp er ghvt/ ♦ Vortmer were dat dese ersten dusent mark vppe de tid de vorbenomet sin/ we eme nicht en beredden/ so en scal vse veddere nicht riden in vse denest/ we ne hebben de wissende wllen toghen/ alsso it ghesproken is/ ♦ Were dat dit dingh ane orleghe sonet worde/ so scole we vsem vedderen greue Johanne gheuen twe dusent lodeghe mark van den ver dusent marken de vorsproken sin/ ♦ De ersten dvsent marc van dessen twen de scole we bereden/ als hir vor screuen steyt/ vnde de anderen dusent mark/ dar scal vse veddere de pant vore holden/ oc also dar vore is be sereuen/ vnde lesten twe dusent/ de scolen quit wesen/ ♦ Vortmer scole we vs nicht sonen/ wene hebben vseme vedderen wedder hvlpen der breue/ de he deme konnighe gheuen heft vppe den Kil/ vmme alle desse vorbenomeden stveke/ scal vse veddere greue Johan vs denen dat gantze orleghe mit hvndert mannen vp orsen/ ♦ Js dat we is bedorven he scal vs volghen mit aller macht/ vnde wanne we dit denest hebben willen/ dat scole we vsem vedderen vore kvndeghen vif weken/ ♦ Vortmer neme vse veddere greue Johan yeneghen scaden/ in desseme orleghe/ in vanghenen/ oder in vorlust in reysegherhaue/ den scole we wedderlegghen greue Johanne na mantale in vromen/ ifteman vromen neme an vanghenen/ an sloten vnde an landen/ were dat eme dar an vnbreke/ so scolde he dat vor les vp de pande rekenen/ ♦ Vortmer vorlore vse veddere entele ors/ de scole we eme ghelden binnen dren manden dar na/ vnde entele perde dar na we se willet ridende hebben/ ♦ Vortmer vmme søs ors oder seuene scolen se nene reyse vorsvmen/ noch dorch twintigh perde/ mer vorlore he mer dat scole we eme ghelden als dar vor bescreuen is/ ♦ Vortmer hebbe we hertoghe Woldemar vnde greue Johan vs vorbvnden to teyn iaren malk deme anderen bi to stande in alle sinen noden/ mit lande mit mannen/ mit sloten/ vnde mit aller macht/ na desseme orleghe malk vp sin eghene win vnde vor les/ ♦ Wille we oc anders yeneghen heren to desser vorbindinghe hebben/ dat scole we don malk mit des anderen rade/ vnde vsernen scal sonen noch daghen/ noch yenegherleye veligheyt nemen mit vsen vyende/ it en si mit vser aller rade/ vnde yewelich scal des anderen vyende hinderen/ vnde sine helpere desses orleghes vorderen wor he mach/ ♦ Alle desse stucke de wore screuen sin de scole we greue Johanne holden/ beholt he dat lif/ ♦ Mer worde siner to kort binnen desser vorbenomeden tid/ wor eme nicht wlle dan en worde/ dar scole we wl don sinen rechten erven/ vnde de eruen de scolen oc vs don vnde holden als hir vor screuen is/ ♦ Vppe dat alle desse dingh vast/ stede vnde vntobroken bliuen/ so hebbe we her toghe Woldemar/ vseme vedderen greue Johanne intruwen ghelovet/ vnde he vs wedder/ vnde hebbet vse ingheseghel to ener betvghinghe desser dinghe henghet to dessem breue/ ♦ Desse bref is gheuen vnde screuen to deme Kile/ na godes bort dusent jar/ dre hvndert iar/in deme vifvndetwinteghesten iare/ des vridaghes na paschen.
3 is] o.l. i A.
Guds Navn Amen. Vi Junker Valdemar, af Guds Naade Hertug af Jylland, erkender og gør vitterligt med dette aabne Brev, at vi har aftalt med vor kære Fætter Grev Johan af Holsten og Stormarn, som herefter skrevet staar, at vi skal give Grev Johan 4000 Mark lødigt Sølv efter kølnsk Vægt. Af dette Sølv skal vi betale ham 500 lødige Mark nu til St. Hansdag, som nærmest kommer, og 500 Mark skal vi betale ham 3 Uger efter nærmeste Mikkelsdag. Disse førnævnte 1000 Mark lødigt Sølv skal vi betale ham med Klæde eller Graaværk, saaledes som en Købmand kan garantere den anden, Klædet fra Gent for 4 lødige Mark, det fra Aardenburg for 3 lødige Mark, Graaværket, som to retskafne Købmænd siger, at det er rimeligt. Det andet 1000 Mark skal vi betale ham til næste Paaske. Det tredie 1000 lødige Mark skal vi betale ham til næste Mortensdag derefter. Det fjerde 1000 Mark skal vi betale ham til næste Paaske derefter igen. For dette nævnte Sølv skal vi til Grev Johan pantsætte Staden Eckernförde og Dänischwohld og alt, hvad vi har mellem Slien og Eideren, undtagen de Sogne og Mænd, som vor kære Onkel Grev Gerhard af Holsten har i det Land. Denne førnævnte Borg skal vi overantvorde vor Fætter Grev Johan, og de Mænd, som bor i det før omtalte Land, skal hylde ham. Og vor Fætter Grev Johan maa ogsaa godt bygge en Borg i Eckernförde i Staden eller paa Bymarken, hvis han vil. Sker det, at nogen vil hindre ham deri, saa skal vi hjælpe vor Fætter til, at den bliver bygget. Hvis fremdeles nogen vilde hindre det paa vore Vegne eller paa nogen andens Vegne, skal vi hjælpe ham med at tage det i Besiddelse. Kan vi ikke gøre det, saa skal vor Onkel Grev Gerhard overgive vor Fætter Grev Johan Borgen og Staden Segeberg, som den er beliggende med Fogderi og med Mænd, saa længe indtil vi har fuldbyrdet førnævnte Ting. Sker det endvidere, at vor Fætter Grev Johan lider nogen Skade paa sit Gods, som han har i Riget, det skal vi erstatte ham med Fjendernes Gods, hvis vi kan faa det. Kan vi ikke det, saa skal vi og vore Hjælpere ikke slutte Fred, med mindre vor Fætter har faaet erstattet sin Skade, saaledes at han er stillet tilfreds. Angaaende vor Fætters Tilgodehavende, som Kongen skylder ham, og som han kan bevise med sine aabne Breve, skal vi endvidere hjælpe ham til det og ikke slutte Fred, med mindre han er fyldestgjort saadan, som hans Breve udsiger. Fremdeles det Gods, som vor Fætter har i Danmark, det skal Kongen erstatte ham, saaledes som hans Fader købte det. Disse Panter og Lande, som her er omtalt foran, skal vor Fætter Grev Johan beholde i to Aar efter den sidste Termin for Betalingen, som er beskrevet her foran. Dem skal han ikke sælge eller pantsætte til nogen. Men staar de som Pant ud over de to Aar, saa kan vor Fætter besidde, sælge og pantsætte dem til hvem han vil, og med dem skal vi forlene den, som besidder dem. Fremdeles skal vor Fætter give Mændene sit aabne Brev paa, at han skal lade dem have slige Rettigheder, som hans Mænd har i Landet Holsten, og vor Fætter skal ogsaa give dem Breve af samme Slags, som de nu har paa deres Gods. Sker det fremdeles, at vi ikke betaler ham disse første 1000 Mark til den aftalte Termin, saa skal vor Fætter ikke ride i vor Tjeneste, med mindre vi har ydet Sikkerheden, som det er aftalt. Sker det, at dette Forhold bliver udsonet uden Krig, saa skal vi give vor Fætter Grev Johan 2000 lødige Mark af de 4000 Mark, som er før omtalt. De første 1000 Mark af disse tvende skal vi betale, som det staar skrevet her foran, og for det andet 1000 Mark skal vor Fætter beholde Panterne, ogsaa som før beskrevet, og de sidste 2000 skal være kvit. Fremdeles skal vi ikke slutte Fred, med mindre vi har hjulpet vor Fætter til atter at faa de Breve, som han har givet Kongen paa Kiel. Angaaende alle disse føromtalte Ting skal vor Fætter Grev Johan tjene os i hele Krigen med 100 beredne Mænd. Hvis vi behøver det, skal han følge os med hele sin Krigsmagt, og naar vi vil have denne Tjeneste, skal vi meddele vor Fætter det 5 Uger forinden. Hvis fremdeles vor Fætter Grev Johan lider nogen Skade i denne Krig i Henseende til Fanger eller Tab af Krigsudrustning, det skal vi efter Mandtallet erstatte Grev Johan af Byttet, hvis man tager Bytte af Fanger, Borge og Lande; hvis han lider Afbræk deri, saa skal han afregne Tabet paa Panterne. Mister vor Fætter fremdeles enkelte Stridsheste, dem skal vi erstatte ham inden 3 Maaneder derefter, og enkelte Heste alt eftersom vi vil have dem beredne. Endvidere skal de for 6 Heste eller 7 ikke forsømme nogen Rejse, eller for 20 Hestes Skyld; men mister han flere, det skal vi erstatte ham, som det er beskrevet foran. Fremdeles har vi Hertug Valde mar og Grev Johan forpligtet os til i 10 Aar efter denne Krig hver af os at staa den anden bi i alle hans Trængsler, med Land, Mænd, med Borge og med al Magt, enhver paa egen Vinding og Tab. Men hvis vi vil have nogen anden Herre med i dette Forbund, skal vi hver af os gøre det med den andens Raad, og ingen af os skal slutte Forlig eller forhandle derom eller indgaa nogen Slags Vaabenstilstand med vore Fjender, det være da med alles Raad, og enhver skal hindre den andens Fjender og fremme hans Hjælpere i denne Krig, hvor han kan. Alle disse Punkter, som er nedskrevet ovenfor, skal vi holde overfor Grev Johan, hvis han bliver i Live. Men hvis han skulde dø inden den før nævnte Frist, og han da ikke er fyldestgjort, saa skal vi fyldestgøre hans rette Arvinger, og Arvingerne skal ogsaa overfor os gøre og overholde, hvad der her ovenfor er skrevet. For at alle disse Ting kan forblive faste, varige og ubrydelige, har vi, Hertug Valdemar, paa Tro og Love givet Løfte til vor Fætter Grev Johan og han os til Gengæld, og vi har til Vidnesbyrd om disse Ting hængt vort Segl under dette Brev. Dette Brev er givet og skrevet i Kiel Aar 1325 efter Guds Byrd Fredagen efter Paaske.