© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In godes namen amen/ ♦ We Johan van godes gnaden greue to Holsten vnde to Stormeren/ bekennet vnde betvghet in dessen openen breuen/ dat we ghedeghedinghet hebbet/ mit vsem leuem vedderen greue Gherarde van Holsten/ also hir na ghescreuen is/ dat vse leue veddere jynchere Woldemer/ hertoghe van Slesewich/ vs geuen scal/ verdusent marc lodeghes svlueres/ Colnescher wichte/ ♦ Desses svlueres scal man vs bereden/ vifhundert lodeghe marc/ nv to sante Johannes daghe de neghest to kvmpt/ vnde vifhvndert marc scal man vs bereden/ dre weken na deme neghesten sante Michaelis daghe/ ♦ Desse vorbenomeden dvsent lodeghe marc/ de scal man vs bereden/ mit wande/ oder mit werke/ also en kopman den anderen mede waren mach/ den Ghenteschen dok/ vor ver lodeghe marc/ den Ordenberghechen vor dre lodeghe marc/ dat werk also twe bederve kopman spreken/ dat it lich si/ ♦ De anderen dusent marc/ scal man/ vs greue Johanne/ bereden/ to den neghesten paschen/ ♦ De dridden dusent marc/ scal man vs bereden to dem neghesten sante Martines daghe dar na/ ♦ De verden dvsent marc/ de scal man bereden vs to den neghesten paschen echter darna/ ♦ Vor dit benomede svluer/ scal man setten vs greue Johanne/ de stad to Ekerenvorde/ vnde den Densghen wolt/ vnde allent dat de hertoghe heft twischen Sly vnde Eydere/ ane de kercspele vnde de man de vse veddere greue Ghert heft in deme lande/ ♦ Dit vorbenomede slot/ scal vse veddere greue Ghert/ vs antwerden/ van vses vedderen/ weghene hertoghe Woldemeres/ vnde de man de in deme vorbenomeden lande wonet/ de scolen vs hvldeghen/ vnde we greue Johan/ moten oc wol buwen ene veste/ to Ekerenvorde inde stad/ oder vp de veltmarke ofte we willit/ ♦ Were dat yenich man vs dat weren wolde/ so scal vse veddere greue Ghert/ vs helpen/ dat it ghebuwet werde/ ♦ Vortmer dat it yenich man weren wolde/ van des hertoghen weghene/ oder van yeneghes mannes weghene/ dat scal vse veddere greue Ghert/ vs helpen becreftheghen/ ♦ Kan he des nicht don/ so scal he vs antworden/ dat hvs vnde stad/ to Segheberghe/ also it beleghen is/ mit voghedye/ vnde mit mannen/ also langhe/ wante he dit vorbenomede dinch vullentoghen heft/ ♦ Vortmer were dat we scaden nemen in vseme gvde/ dat we an deme rike hebbet/ dat scal man vs wedderlegghen mit der vyende/ gvdhe/ ofte man dat hebben mach/ ♦ Mochte man nicht/ so en scolen vse vedderen de hertoghe vnde greue Ghert/ vnde ere helpere sich nicht sonen/ vsek en si vse scade wederleghet/ also dat vs/ noghey ♦ Vortmer vmme vse sevlt/ de vs de koningh scvldich is/ de we mit vsen openen breuen bewisen moghen/ dar scolen se vs to helpen/ vnde sich nicht sonen/ vs en si vulle dan also vse breve spreket/ ♦ Vortmer dat gvd dat we hebbet in Denemarken/ dat scal vs de koningh ghelden/ also als it vse olderen cofteny ♦ Desse pant vnde lant scole we greue Johan holden twe jar/na der lesten tid/ der beredinghe/ de hir vor screuen is/ ♦ De pant scole we nicht vorcopen oder vorsetten/ yenighe manne/ mer stvnde se vs over de twe iar/ so moghe we se svluen beholden/ vorcopen oder vorsetten weme we willit/ vnde we se beholt/ dem scal de hertoghe lenen/ ♦ Vortmer we scolen de mannen vse opene breue gheuen/ dat we se laten scolen bi also daneme rechte/ als vse man hebbet in deme lande to Holzsten/ vnde we scolen en oc gheuen alsodane breue/ als de sin/ de se nv hebbet oppe er gvd/ ♦ Vortmer were dat desse ersten dusent marc/ oppe de tid/ de vornomet is vs nicht bereden worden/ so en scole we nicht riden in des hertoghen/ noch greue Gherdes denest/ de wissende de en werde vullen toghen/ also als it ghesproken is/ ♦ Were dat dit dinch/ ane orleghe sonet worde/ so scal man vs gheuen twe dusent lodeghe marc/ van den ver dusent marken de vorsproken sint/ ♦ De ersten dusent marc van dessen twen/ de scal man bereden also hir vor screuen steyt/ vnde de anderen dusent marc/ dar scole we de pant vore holden/ oc also dar vore is bescreuen/ vnde lesten twe dusent marc/ de scolen quit wesen/ ♦ Vortmer en scal vse veddere de hertoghe noch greue Ghert sich nicht sonen/ wene hebben de breue wedder van deme koninche/ de we eme gheuen hadden vp den Kil/ ♦ Vmme alle desse vorbenomeden stvcke/ scole we greue Johan/ vsen vorbenomeden vedderen dem hertoghen vnde greue Gherd/ denen dat ganze orleghe vt/ mit hvndert mannen op orsen/ ♦ Is ouer dat ses bedoruen we scolen en volghen mit aller macht/ vnde wanne se dit denest hebben willen/ dat scolen se vs vor kvndeghen vif weken/ ♦ Vortmer neme we yeneghe scaden in dessem orleghe/ in vanghenen oder in verlust reysergherhave/ den scal man vs wedderlegghen na man cale/ in vromen/ efte man vromen neme an vanghenen/ an landen oder in sloten/ ♦ Were dat vs dar an en breke/ so scole we dat vorles/ vp de pande rekenen/ ♦ Vortmer vorlore we entele orse/ de scal man vs ghelden/ binnen dren manden dar na/vnde de entelen perdhe/ dar na dat men de lvde ridende wel hebben/ ♦ Vortmer vmme ses ors oder sevene/ scole we nene reyse vorsvmen/ noch vmme twintich perdhe ♦ Mer vorlore we mer/ dat scal man vs ghelten/ also dar vor bescreuen is/ ♦ Vortmer hebbe we greue Johan/ hertoghe Woldemer/ vnde greue Gerd vs vorbvnden to teyn jaren/ malc dem anderen bi to stande in allen sinen node<n>/ mit mannen/ mit lande/ mit sloten/ vnde mit aller macht/ na dessen orleghe malk/ vppe sin eghene win vnde vorles/ ♦ Wille we oc anders yeneghen heren to desser vorbindinghe hebben/ dat scole we don malk mit des anderen rade. vnde vser nen scal sonen noch daghen/ noch yenigleye veligheut nemen mit vsen vienden/ it en si mit vser aller rade. vnde yewelc scal des anderen viende hinderen/ vnde sine helpere desses orleghes vorderen wor he mach/ ♦ Alle desse stvcke/ de hir vor sereuen sin/ de scal man deme hertoghen vnde greue Gherde holden/ beholdet se dat lif/ ♦ Mer worde erer to kort binnen desser benomeden tid/ wor en nicht vullen dan en worde/ dar scolde men vul don eren rechten erven/ vnde de eruen de scolden vs greue Johanne vnde vsen erven oc don vnde holden/ also hir vor bescreuenis. ♦ Vppe dat alle desse dinch/ vast stede/ vnde vnghebroken bliuen/ so hebbe greue Johan/ vsen vedderen/ deme hertoghen vnde greue Gherde en truwen ghelouet/ vnde se vs wedder/ vnde hebbet vse ingheseghel/ to ener betvghinghe desser dinghe/ henghet to dessen breue/ ♦ Desse bref is ghescreuen vnde gheuen to dem Kile/ na godes bort dusent jar/ drehvndert iar. in deme vifvndetwinteghesten jare des vridaghes na raschen.
18 node<n>] nodem A.
Guds Navn Amen. Vi Johan, af Guds Naade Greve af Holsten og Stormarn, erkender og gør vitterligt med dette aabne Brev, at vi har aftalt med vor kære Fætter Grev Gerhard af Holsten, som herefter skrevet staar, at vor kære Fætter Junker Valdemar, Hertug af Jylland, skal give os 4000 Mark lødigt Sølv efter kølnsk Vægt. Af dette Sølv skal man betale os 500 lødige Mark nu til St. Hansdag, som nærmest kommer, og 500 Mark skal man betale os tre Uger efter den næste Mikkelsdag. Disse førnævnte 1000 Mark skal man betale os med Klæde eller med Graaværk, saaledes som en Købmand kan garantere den anden, Klædet fra Gent for 4 lødige Mark, det fra Aardenburg for 3 lødige Mark, Graaværket, som to retskafne Købmænd siger, at det er rimeligt. Det andet Tusind Mark skal man betale os Grev Johan til næste Paaske. Det tredie Tusind Mark skal man betale os til næste Mortensdag derefter. Det fjerde Tusind Mark skal man betale os til næste Paaske derefter igen. For dette nævnte Sølv skal man pantsætte til os Grev Johan Staden Eckernförde og Dänischwohld og alt, hvad Hertugen har mellem Slien og Ejderen, undtagen de Sogne og Mænd, som vor Fætter Grev Gerhard har i Landet. Denne førnævnte Borg skal vor Fætter Grev Gert overantvorde os paa vor Fætter Hertug Valdemars Vegne, og de Mænd, som bor i det før omtalte Land, skal hylde os, og vi Grev Johan maa ogsaa godt bygge en Borg i Eckernförde, i Staden eller paa Bymarken, hvis vi vil. Sker det, at nogen vil hindre os deri, saa skal vor Fætter Grev Gerhard hjælpe os til, at den bliver bygget. Hvis fremdeles nogen vilde hindre det paa Hertugens Vegne eller paa nogen andens Vegne, skal vor Fætter Grev Gerhard hjælpe os Johan med at tage det i Besiddelse. Kan han ikke gøre det, saa skal han overgive os Borgen og Staden Segeberg, som den er beliggende, med Fogderi og med Mænd, saa længe indtil han har fuldbyrdet førnævnte Ting. Sker det fremdeles, at vi lider Skade paa vort Gods, som vi har i Riget, det skal man erstatte os med Fjendernes Gods, hvis man kan faa det. Kan man ikke det, saa skal vore Fætre Hertugen og Grev Gerhard og deres Hjælpere ikke slutte Fred, med mindre vi har faaet erstattet vor Skade, saaledes at vi er stillet tilfreds. Angaaende vort Tilgodehavende, som Kongen skylder os, og som vi kan bevise med vore aabne Breve, skal de endvidere hjælpe os til det og ikke slutte Fred, med mindre vi er fyldestgjort saadan, som vore Breve udsiger. Fremdeles det Gods, som vi har i Danmark, det skal Kongen erstatte os, saaledes som vore Forældre købte det. Disse Panter og Lande skal vi Grev Johan beholde i to Aar efter den sidste Termin for Betalingen, som er beskrevet her foran. Panterne skal vi ikke sælge eller pantsætte til nogen; men staar de som Pant hos os ud over de to Aar, saa kan vi besidde dem selv, sælge eller pantsætte dem til hvem vi vil, og Hertugen skal forlene dem til den, som besidder dem. Fremdeles skal vi give Mændene vort aabne Brev paa, at vi skal lade dem have slige Rettigheder, som vore Mænd har i Landet Holsten, og vi skal ogsaa give dem saadanne Breve, som de nu har paa deres Gods. Sker det fremdeles, at disse første 1000 ikke bliver betalt os til den aftalte Termin, saa skal vi ikke ride i Hertugens eller Grev Gerhards Tjeneste, med mindre Sikkerhed blev ydet, saaledes som det er aftalt. Sker det, at dette Forhold bliver udsonet uden Krig, saa skal man give os 2000 lødige Mark af de 4000, som før er omtalt. De første 1000 Mark af disse tvende skal man betale, som det staar skrevet her foran, og for det andet 1000 Mark skal vi beholde Panterne, — ogsaa som før beskrevet, — og de sidste 2000 Mark skal være kvit. Fremdeles skal vore Fætre Hertugen og Grev Gerhard ikke slutte Fred, med mindre vi igen har faaet de Breve af Kongen, som vi havde givet ham paa Kiel. Angaaende alle disse føromtalte Ting skal vi Grev Johan tjene vore før omtalte Fætre Hertugen og Grev Gerhard hele Krigen igennem med 100 beredne Mænd. Men hvis de behøver det, skal vi følge dem med al vor Krigsmagt, og naar de vil have denne Tjeneste, skal de meddele os det 5 Uger i Forvejen. Hvis vi fremdeles lider nogen Skade i denne Krig i Henseende til Fanger eller Tab af Krigsudrustning, den skal man erstatte os efter Mandtallet af Byttet, hvis man tager Bytte af Fanger, Lande eller Borge. Hvis vi lider Afbræk deri, saa skal vi afregne Tabet paa Panterne. Mister vi fremdeles enkelte Stridsheste, dem skal man erstatte os inden 3 Maaneder derefter, og de enkelte Heste alt eftersom man vil have Folkene beredne. Endvidere skal vi for 6 Stridsheste eller 7 ikke forsømme nogen Rejse, eller for 20 Heste; men mister vi flere, det skal man erstatte os, som det er beskrevet foran. Fremdeles har vi Grev Johan, Hertug Valdemar og Grev Gerhard forpligtet os til i 10 Aar efter denne Krig hver af os at staa den anden bi, i alle hans Trængsler, med Mænd, Land, med Borge og med al Magt, enhver paa egen Vinding og Tab. Men hvis vi vil have nogen anden Herre med i dette Forbund, skal vi gøre det hver af os med den andens Raad, og ingen af os skal slutte Forlig eller forhandle eller slutte nogen Slags Vaabenstilstand med vore Fjender, det være da med alles Raad, og enhver skal hindre den andens Fjender og hjælpe hans Hjælpere i denne Krig, hvor han kan. Alle disse Punkter, som er nedskrevet ovenfor, skal man holde overfor Hertugen og Grev Gerhard, hvis de bliver i Live. Men hvis de dør inden den førnævnte Frist, og de da ikke er fyldestgjorte, saa skal man fyldestgøre deres rette Arvinger, og Arvingerne skal ogsaa overfor os Grev Johan og vore Arvinger gøre og overholde, hvad der her ovenfor er beskrevet. For at alle disse Ting kan forblive faste, varige og ubrydelige, saa har vi Grev Johan paa vor Tro givet Løfte til vore Fætre Hertugen og Grev Gerhard og de os til Gengæld, og vi har til Vidnesbyrd om disse Ting hængt vort Segl under dette Brev. Dette Brev er skrevet og givet i Kiel Aar 1325 efter Guds Byrd Fredagen efter Paaske.