Tekst og udgave
forrige næste

Martinus Dotenberch clericus presentatus ab inclitis dominis Hinrico Magnopolensi et Iohanne seniori et Iohanne iuniori de Werle ad ecclesiam Sundis pro iure suo racione dominorum predictorum. Primo ponit, quod quicumque habet domineum utile in opido Sundis, ille habet ius patronatus in ecclesia Sundensi. Item ponit, quod dominus Wislaus bone memorie habuit huiusmodi domineum et ius ac suus auus ac proauus a tempore, cuius in contrarium non existit. Item ponit, quod dictus dominus Wyslaus ac suus auus ac proauus domineum et ius huiusmodi in pheodum a rege Dacie Christoforo nunc uiuente receperunt et a suis predecessoribus recipere consueuerunt a tempore, cuius memoria non existit. Item ponit, quod dictus Wyslaus sine herede discessit. Item ponit, quod dominus Christoforus rex et sui predecessores Danorum <reges> ac suus auus ac proauus habuerunt dictum domineum in dicto opido et ius patronatus in ecclesia predicta cum omnibus attinenciis tocius terre et principatus Ruyanorum. Item ponit, quod dictus rex et sui predecessores potuerunt dictam terram et principatum et opidum predictum dare in pheudum. Item ponit, quod mortuo principe Ruyanorum Wyslauo predicto sine herede deuolutum fuit domineum utile ad ipsum regem Christoforum predictum. Item ponit, quod deuoluto huiusmodi domineo ad regem i<d>em rex, ut de iure potuit, dominos Hinricum Magnopolensem et Iohannem seniorem et Iohannem iuniorem de Werle de huiusmodi terra tota et principatu et opido predicto legaliter inpheudauit. Item ponit, quod huiusmodi inpheodacionem sic generaliter factam tocius terre et principatus Ruyanorum et opidi predicti ius patronatus ecclesie dicti opidi Sundis omniumque aliarum ecclesiarum dicte terre transiuit. .....

Martin Dotenberg, Klerk, præsenteret af de højbaarne Herrer Henrik af Mecklenburg og Johan den Ældre og Johan den Yngre af Werle til Kirken i Stralsund til Forsvar for sin Ret med Paaberaabelse af de førnævnte Herrer. For det første hævder han, at enhver, der har Underejendomsret i Byen Stralsund, han har Patronatsretten i Kirken Stralsund. Ligeledes hævder han, at Hr. Vizlav — god Ihukommelse — havde saadan Ejendomsret og Patronatsret og ligeledes hans Bedstefader og Oldefader fra en Tid, fra hvilken der ikke huskes noget herimod stridende. Fremdeles hævder han, at nævnte Hr. Vizlav og hans Bedstefader og Oldefader har modtaget Ejendomsretten og denne Ret som Len af Danmarks Konge Kristoffer, som endnu lever, og plejede at modtage den af hans Forgængere fra en Tid, fra hvilken man ikke har nogen Erindring. Fremdeles hævder han, at nævnte Vizlav er død uden Arving. Fremdeles hævder han, at Kongen Hr. Kristoffer og hans Forgængere de Danskes Konger og hans Bedstefader og Oldefader havde nævnte Ejendomsret i nævnte By og Patronatsretten i fornævnte Kirke med alt dens Tilliggende i hele Landet og Rygboernes Fyrstendømme. Fremdeles hævder han, at nævnte Konge og hans Forgængere kunde give nævnte Land og Fyrstendømme og By i Forlening. Fremdeles hævder han, at da Rygboernes fornævnte Fyrste Vizlav var død uden Arving, tilfaldt Underejendomsretten den fornævnte Kong Kristoffer. Fremdeles hævder han, at da denne Ejendomsret var tilfaldet Kongen, har samme Konge, som han med Rette kunde det, lovligt forlenet Herrerne Henrik af Mecklenburg og Johan den Ældre og Johan den Yngre af Werle med hele dette Land og Fyrstendømme og fornævnte By. Fremdeles hævder han, at Patronatsretten til nævnte By Stralsunds Kirke og alle andre Kirker i nævnte Land gik over til denne saaledes almindeligt foretagne Forlening af hele Landet og Rygboernes Fyrstendømme og fornævnte Bys