© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Dilecto filio nobili uiro Ludouico nato quondam Alberti comitis de Euersten/ et dilecte in Christo filie nobili mulieri Elizabet eius uxori Wibergensis diocesis salutem. ♦ Prouenit ex uestre deuotionis affectu quo nos et Romanam ecclesiam reueremini/ ut petitiones uestras illas presertim/ que animarum uestrarum salutis incrementa respiciunt/ ad exauditionis gratiam promptis affectibus admittamus. ♦ Hinc est quod nos uestris deuotis supplicationibus inclinati/ ut uos et quilibet uestrum aliquem discretum/ et ydoneum sacerdotem in uestrum possitis eligere confessorem qui omnium peccatorum de quibus corde contriti/ et ore confessi fueritis eam plenam remissionem quam Romani pontifices consueuerunt per speciale priuilegium aliquibus impertiri quatenus claues ecclesie se extendunt et gratum in oculis diuine maiestatis extiterit semel in mortis periculo uobis et cuilibet uestrum auctoritate apostolica concedere ualeat deuotioni uestre auctoritate presentium indulgemus/ sic tamen quod idem confessor uester de hiis/ de quibus fuerit alteri satisfactio impendenda eam uobis per uos si superuixeritis/ uel per heredes uestros si tunc forte transieritis faciendam iniungat quam uos uel illi facere teneamini ut prefertur. ♦ Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam) nostre concessionis infringere (uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum). ♦ Datum Auinione. vii. idus februarii anno. undecimo.
12 nulli ... incursurum] nulli ergo etcetera nostre concessionis infringere etcetera Aa.
Til vor elskede Søn Ludvig, Søn af den afdøde Grev Albert af Eberstein, og vor i Kristus elskede Datter den fornemme Frue Elisabeth, hans Hustru, fra Viborg Stift, vor Hilsen. Den oprigtige Hengivenhed, hvormed I ærer os og Romerkirken, foranlediger, at vi med redebont Sind antager Ansøgninger fra Eder til naadig Bønhørelse, og da især saadanne Ansøgninger, som tager Sigte paa at skaffe Fremgang for Eders Sjælefrelse. Derfor bøjer vi os for Eders fromme Bønner og giver ved nærværende Brev Eders Fromhed Bevilling til, at I og hver enkelt af Eder kan vælge til Skriftefader en forstandig og egnet Præst, som een Gang, naar I er Døden nær, med apostolisk Myndighed kan meddele Eder og hver enkelt af Eder — naar I af Hjertet har angret og har skriftet — den fulde Syndsforladelse for alle Eders Synder, som de romerske Paver plejer ved særligt Privilegium at meddele nogle enkelte, saa vidt Kirkens Nøglemagt strækker sig, og det er den almægtige Guds Øjne velbehageligt at se, dog saaledes, at denne Eders Skriftefader med Hensyn til Ting, hvorfor I er skyldige at yde andre Oprejsning, skal paalægge Eder selv, hvis I lever, og hvis I er gaaet bort, ved Eders Arvinger at lade gøre det, som I eller de efter det ovenfor nævnte maatte være pligtige til. Ingen maa vove at bryde dette vort Bevillingsbrev eller dumdristigt handle herimod. Hvis nogen drister sig til at prøve derpaa, maa han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den Almægtiges og hans hellige Apostles Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Avignon den 7. Februar i det 11. Aar.