© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Heyl to Gode al dhen dhe dhessen breef seen vnde horen/ we Gherd van dher gnadhe Godis hertoghe to Jutlande/ greue to Holzsthen/ en vormunt koningh Woldemers to Denemarken/ vnde dhar to dher kindere hertoghen Wertzlauis/ vnde we Johan/ vnde Alef/ van der siluen gnadhe greuen tho Holzsthen/ Sthormeren/ vnde tho Schowenborgh/ bikennen vnde tůghen in dhessime openem breeue/ dhat we vns bi louit hebben to samene/ vnde ver bunden/ mit dheme edhelen vorsthen hertoghen Erike van Sassen/ vnde he weddher mit vns/ to vier iaren dhe nu neghist to comende sint also dhat he binnen dhessen siluen vier iaren vsime heren koningh Woldemer vnde vns/ to dheniste sitten schal mit tuintich mannen op orsen/ vnde dhar to met alle sinen sloten/ vnde alle sinen landen/ oppe alle vse viende/ vnde to alle vse n{ov}den/ vnde schal vns/ vnde vsen hoflůden dhe m{ov}ghe gheuen vnde laten/ dhat wie dhar in legkhen vser helpere also vele/ als we willen vnde moghen vnde bi h{ov}uen/ ♦ Oc scholle we eme weddher dhenen/ binnen dessen siluen vier iaren mit hundirt mannen op orsen so wor eme dhes noth is/ ane oppe hertoghen Albrechte van Sassen/ worde ienich schelinghe tuisghen hertoghen Erike/ vnde hertoghen Albrechte van Sassen/ dher scholle we m{ov}ghe hebben to likende in minnen odher in rechte; mochte we dhes nicht doon/ so m{ov}te we hertoghen Albrechte wol helpen/ ♦ Were ock dat ienick man in hertoghen Erikis lant/ toghe dhe sine land slote bi stallide; oder nyie slote dhar inne buwede/ dhat scholle we eme helpen weren mit alle vnser macht/ vnde nimmer s{ov}nen/ sine slote seen ghe lost; vnde dhe nygen nedher gheleghit/ odher in sinen minnen to bliuende/ ♦ Vnde dhat silue schal ock hertoghe Erick vns wedder bi vns doon/ vortmer scholle wie eme vor sine lant weddher wisen vredhe gůd in dher viende lande/ also vele/ als it lik is; vnde so wor eme dhat bileghen is; ♦ Hir en bouen scholle we eme gheuen tuelfhundirt marck to minnem vnde to vrinscapt lodisghis siluers/ binnen dhessime siluen iare to vier tyden/ nu to dhessime neghisten sente Jacobs daghe/ drehundirt marck lodighis siluers/ dhar na tho sente Mertins daghe/ drehundirt marck lodighis siluers/ dhar na to tuelften/ echt drehundirt marck/ vnde dhar na to paschen/ dhe lesten drehundirt marck/y ♦ Were dhat sake/ dhat we dhit siluer to dhessen siluen tiden aldus nicht ene bi redden/ so solle we vor sproken greuen/ we Gherd/ vnde Johan in riden to Lůbike/ vnde we Alef tho Hamborgh vnde nicht vt dhit siluer ene si bi ret/ oder it ene si mit hertoghen Erikis willen/ ♦ Oppe dhat/ dhat alle dhesse dhing stede vnde vast biliuen/ dhesse hebbe we vse jnghe seghele ghehanghen to dhessime siluen breue to tůghe vnde orkunne alle gůder lůde ♦ Vnde is gheuen vnde screuen to Reyndesborgh na Godis bord dhusint jar drehundirt jar in dheme seuen vntvintighiste iare dhes neghisten sonen daghis/ na sente Wolberghe daghe.
24 bi vns] herefter underprikket: wedder.
Hilsen med Gud til alle dem, som faar dette Brev at se eller høre.
Vi Gerhard, af Guds Naade Hertug af Jylland, Greve af Holsten og Værge for Kong Valdemar af Danmark samt for Hertug Vartislavs Børn, og vi Johan og Adolf af samme Naade Grever af Holsten, Stormarn og af Schauenburg, erkender og gør vitterligt med dette aabne Brev, at vi tilsammen har forpligtet os paa Tro og Love og forbundet os med den ædle Fyrste Hertug Erik af Sachsen og han til Gengæld med os i 4 Aar, som nu nærmest kommer, saaledes at han i disse samme 4 Aar skal tjene vor Herre Kong Valdemar og os med 20 beredne Mænd og dertil med alle sine Borge og alle sine Lande mod alle vore Fjender og i alle vore Trængsler, og skal give og lade os og alle vore Svende Lejlighed til, at vi lægger saa mange af vore Forbundsfæller derind, som vi vil og kan og behøver. Vi skal ogsaa tjene ham til Gengæld i disse samme 4 Aar med 100 beredne Mænd, hvor han end trænger til det, undtagen mod Hertug Albrecht af Sachsen. Opstaar der nogen Tvist mellem Hertug Erik og Hertug Albrecht af Sachsen, den skal vi have Magt til at forlige med Minde eller med Ret. Evner vi ikke at gøre det, maa vi godt hjælpe Hertug Albrecht. Men sker det, at nogen drager ind i Hertug Eriks Land og belejrer hans Landborge eller bygger nye Borge derinde, da skal vi hjælpe ham med Forsvaret af al vor Magt og aldrig slutte Fred, med mindre hans Borge er gjort fri, og de nye nedlagte eller bliver liggende med hans Samtykke, og det samme skal ogsaa Hertug Erik gøre overfor os hos os. Fremdeles skal vi for hans Lande anvise ham Krigserstatning i Fjendernes Land, saa meget som er rimeligt, og hvor det end er ham belejligt. Ud over dette skal vi i Kærlighed og Venskab give ham 1200 Mark lødigt Sølv i Løbet af dette samme Aar i 4 Terminer: nu den førstkommende St. Jakobs Dag 300 Mark lødigt Sølv, derefter St. Mortensdag 300 Mark lødigt Sølv, derefter Hellig tre Kongers Dag atter 300 Mark og derefter til Paaske de sidste 300 Mark. Skulde det ske, at vi ikke saaledes betaler dette Sølv til disse samme Terminer, saa skal vi førnævnte Grever Gerhard og Johan ride ind i Lübeck og vi Adolf ride ind i Hamborg og ikke forlade disse Byer, med mindre Sølvet er betalt, eller medmindre det sker med Hertug Eriks Vilje. For at alle disse Ting kan staa ved Magt og Gyldighed, har vi hængt vort Segl under dette samme Brev til Vidnesbyrd og Stadfæstelse for alle gode Folk, og det er givet og skrevet i Rendsburg Aar 1327 efter Guds Byrd første Søndag efter St. Valborgs Dag.