© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Cristoforus dei gracia. Danorum. Slauorumque rex et dux Estonie. omnibus presens scriptum cernentibus seu audientibus. salutem in domino et noticiam subscriptorum. ♦ Benignitas et deuocio quibus burgenses ciuitatis Lubicensis nobis et predecessoribus nostris regibus Dacie semper inseruire curarunt prouide nos inducunt ad aliqua statuendum pro utilitate publica eorundem et ad innouandum et confirmandum quasdam iusticias et libertates quas ipsi burgenses Lubicenses in regno nostro nostris et predecessorum nostrorum regum Dacie temporibus hactenus habuerunt. ♦ <1> Unde de consilio et consensu nostrorum fidelium in primis statuimus ius et edictum perpe- tuo duraturum. uidelicet ut cum mercatores de Lubeke naufragium paciuntur nullus hominum in omnibus finibus regni nostri bona eorum cum ad terram qualicumque modo peruenerint nostro nomine debeat uel audeat rapere seu usurpare. sed uolumus et ordinamus quod omnia et singula bona naufraga. siue wrack. aut aliis uocabulis appellentur illis personis debeant post naufragium pertinere de iure quibus eadem bona antea pertinebant. ♦ Que persone si naufragio alias perierint bona naufraga debent earum proximioribus heredibus integriter conseruari et reddi. omnem abusum contrarium deponentes ♦ Quod ius ciuibus de Lubeke specialiter. presentibus nostris litteris stabilimus et damus. ♦ <2> Preterea confirmamus et innouamus ut quod hactenus est seruatum. burgenses de Lubeke in nundinis nostris Skanœr. et Falsterbodhe. uendere possint libere pannos tam laneos quam lineos per ulnas eos incidendo in locis in quibus hoc facere est consuetum ♦ <3> Preterea bona quelibet que cum pundare. uel cum bisemer. seu cum aliis ponderibus uendi debent. et alia bona quelibet tam magna quam parua burgenses Lubicenses ibidem libere uendere poterunt thelonio nostro solito nobis saluo. ♦ Ement eciam quecumque uenalia reperiuntur ibidem. et deducent libere quicquid emerint prohibicione contraria si qua fieret uel alia causa qualibet non obstante. ♦ <4> Insuper ipsi burgenses de Lubeke in eisdem nundinis nostris, Skanœr. et Falsterbodhe. iudicem seu aduocatum sibi congruum habebunt quem eligent et statuent ex se ipsis. ♦ Hic iudex seu aduocatus omnes excessus et causas burgensium eorundem. eciam exigentes penas manus aut colli et alia omnia inferiora iudicia ipsos burgenses tangencia secundum ius ciuitatis Lubicensis libere iudicabit. ♦ <5> Uolumus eciam et ordinamus ut cum aliquis burgensis de Lubeke. moriatur nundinis in predictis aduocatus eorum seu ualenciores ex ipsis tunc existentes ibidem bona defuncti proximioribus heredibus si presentes ibidem fuerint applicabunt. uel eis absentibus apportabunt. in quo non debent nostro nomine per aliquem inpediri. ♦ <6> Statuimus eciam quod bona ipsorum burgensium quamdiu iacent in curribus ea deferre debentibus ad naues. et hii currus aquam non tetigerint. talia bona sunt. vnvorvaren et de bonis eisdem adhuc thelonium dari possit absque ulla capcione bonorum seu arrestacione facienda. ♦ <7> Insuper naues eorum cum primum aduenerint exonerare poterunt sine omni inpedimento ex parte nostra licite omni tempore quando uelint. ♦ <8> Item uolumus quod die dominica proxima ante diem beati Michaelis. et non prius quolibet anno ipsi burgenses Lubicenses nouos nummos pro thelonio in ipsis nundinis dent et soluant. ♦ <9> Preterea uolumus et sanximus quod in vitta burgensium Lubicensium nemo iacere debet nisi aduocatus eorum/ et ipsi ciues Lubicenses/ et quos ipsi secum ibidem duxerint admittendos. ♦ In qua vitta tabernam habere non debent. sed damus ipsis burgensibus Lubicensibus potestatem uendendi seruisiam in vitta sua. et eam cum amphoris mensurandi. ut huc usque fecerunt. ♦ <10> Item quicumque burgensis Lubicensis in Skanœr. aut Falsterbodhe. bodam propriam habuerit eam hereditat suo proximiori heredi. dummodo de loco sicut ius exigit satisfiat. ♦ <11> Uolumus insuper et ordinamus quod ipsi burgenses Lubicenses in nundinis sepedictis/ et eciam extra eas quolibet tempore ubique in regno nostro libere et pacifice fruantur bonis et mercacionibus suis absque ulla uiolencia seu iniuria ipsis in hiis inferenda/ necnon omni iure et libertate in omnibus eorum negociis atque causis prout eisdem iuribus et libertatibus usi fuerint liberius ab antiquo. ♦ <12> Preterea priuilegia gracias et libertates uniuersas a predecessoribus nostris regibus Dacie ipsis tradita et indultas. auctoritate regia et presentibus nostris litteris confirmamus. uolentes omnia et singula premissa a nobis et a nostris heredibus officialibusque qui pro tempore in regno Dacie fuerint firmiter et inuiolabiliter obseruari. ♦ In testimonium et euidenciam pleniorem premissorum omnium et singulorum munimento sigilli nostri presens scriptum iussimus et fecimus roborari. ♦ Testes huius rei sunt. Ulricus Moltzan. Hinricus Moltzan. Iohannes de Plesse. milites. Boecius cappellanus noster. et quamplures alii fidedigni. ♦ Datum et actum Lubeke. in presencia nostra. anno domini · millesimo · trecentesimo · uicesimo octauo · in festo beati. Andree apostoli.
9 Quod ius] A, Quod ius et edictum B.
8 seruiciam = ceruisiam.
24 cappellanus = capellanus.
26: cf. Dipl. Dan. 2. rk, IX nr. 294.
Kristoffer, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge og Estlands Hertug, til alle, som ser eller hører dette Brev, Hilsen med Gud og Meddelelse om nedenstaaende.
Den Velvilje og Hengivenhed, hvormed Borgerne i Staden Lübeck altid omhyggeligt har tjent os og vore Forgængere Danmarks Konger, tilskynder os til at forordne noget til deres almene Nytte og til at forny og bekræfte nogle Rettigheder og Friheder, som samme Borgere i Lübeck indtil nu har haft i vort Rige i vor og vore Forgængeres de danske Kongers Tid. <1> Derfor fastslaar vi for det første med Raad og Samtykke af vore tro Mænd, at den Lov og Bestemmelse skal gælde til evig Tid, nemlig at, naar Købmænd fra Lübeck lider Skibbrud maa ingen Mand i hele vort Riges Omraade fordriste sig til i vort Navn at røve eller bemægtige sig deres Gods, som paa en eller anden Maade driver i Land, men vi vil og forordner, at alt skibbrudent Gods eller Vrag, eller med hvilke andre Navne det kan benævnes, efter Skibbrudet skal tilhøre dem, hvem samme Gods tidligere med Rette tilhørte. Hvis nogen ellers omkommer ved Skibbrudet, skal det skibbrudne Gods opbevares og udelt tilbagegives deres nærmeste Arvinger, idet al Misbrug herimod afskaffes. Denne særlige Ret fastslaar og giver vi Borgerne i Lübeck ved dette Brev. <2> Desuden bekræfter og fornyer vi, at Borgerne i Lübeck — saaledes som det hidtil har været Tilfældet — frit maa sælge Klæde, saavel Uld som Linned, og udskære dem i Alenmaal paa vort Marked i Skanør og Falsterbo paa de Steder, hvor det er Sædvane at gøre det. <3> Desuden maa Borgerne fra Lübeck sammesteds frit sælge alt det Gods, som skal sælges med Pund eller Bismervægt eller med andre Vægte, og alt andet Gods, stort eller smaat, under Forbehold af vor sædvanlige Told. De maa ogsaa købe alt, hvad der er til Salg der, og frit udføre, hvad de køber, uanset Forbud herimod, hvis et saadant udstedes, og uanset hvilkensomhelst anden Grund. <4> Endvidere maa Borgerne fra Lübeck som Dommer eller Foged paa vort Marked i Skanør og Falsterbo vælge og indsætte blandt dem selv, hvem der passer dem. Denne Dommer eller Foged kan frit paadømme nævnte Borgeres Forseelser og Sager, idet han ogsaa udøver Hals- og Haandsretten og al anden ringere Domsmyndighed over Borgerne efter Staden Lübecks Ret. <5> Ligeledes vil og forordner vi, at naar en Borger fra Lübeck dør paa førnævnte Marked, skal deres Foged eller de mægtigste af dem, som ved den Lejlighed er tilstede, overvise Afdødes Gods til hans nærmeste Arvinger, hvis de er tilstede, eller bringe det til dem, naar de er fraværende, og heri skal der ikke lægges dem Hindringer i Vejen af nogen i vort Navn. <6> Vi har ogsaa fastsat, at saalænge Borgernes Gods ligger paa Vogne, som skal bringe det til Skibene, og disse Vogne ikke rører Vandet, er saadant Gods at betragte som ikke udsmuglet, og af dette Gods kan der endnu betales Told uden nogen Beslaglæggelse eller Arrest i Godset. <7> Saasnart deres Skibe ankommer, kan de endvidere lovligt losse, naar det passer dem, uden nogen Hindring fra vor Side. <8> Fremdeles vil vi, at Borgerne fra Lübeck hvert Aar fra Søndag før Mikkelsdag — og ikke tidligere — skal give og betale Tolden paa dette Marked med nye Penge. <9> Desuden vil og fastsætter vi, at ingen maa være paa de lybske Borgeres Fed undtagen deres Foged og de lybske Borgere selv og dem, som de har givet Adgang. Paa dette Fed maa de ikke holde Kro, men vi giver Borgerne fra Lübeck Ret til at sælge Øl paa deres Fed og at udmaale det kandevis, saaledes som de hidtil har gjort. <10> Fremdeles kan enhver lybsk Borger, som har egen Bod i Skanør eller Falsterbo, lade den gaa i Arv til sin nærmeste Arving, naar han blot betaler den Afgift af Stedet, hvad Loven kræver. <11> Vi vil og forordner endvidere, at disse lybske Borgere til enhver Tid frit og uforstyrret maa nyde deres Gods og Købmandskab paa nævnte Marked og ogsaa udenfor dette overalt i vort Rige, uden at nogen krænker eller foruretter dem i den Henseende, men saaledes at de bevarer enhver Rettighed og Frihed i alle deres Forretninger og Sager, saaledes som de fra Arilds Tid frit har nydt deres Rettigheder og Friheder. <12> Desuden bekræfter vi med kongelig Autoritet og ved dette Brev alle Privilegier, Naadesbevisninger og Friheder, som er givet og tilstaaet dem af vore Forgængere Danmarks Konger, idet vi vil, at foranstaaende Bestemmelser, alle og enhver, fast og ubrydeligt skal overholdes af os og vore Arvinger og af vore Befuldmægtigede, som til hver Tid er i Kongeriget Danmark. Til Vidnesbyrd og til yderligere Sikkerhed for alt det førnævnte og hver enkelt Del deraf har vi befalet at lade dette Brev bekræfte med vort Segl som Værn. Vidner hertil er Ulrik Maltzahn, Henrik Maltzahn, Johan af Plessen, Riddere, Bo, vor Kapellan og adskillige andre troværdige Mænd. Givet og forhandlet i Lübeck i vor Nærværelse i det Herrens Aar 1328 paa Apostelen St. Andreas' Dag.