© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
We Cristofer van der ghnade ghodes. en koningh dher Denen vnde der Wende be kennen vnde be thugen oppenbare in dessen iewardeghen breuen. dat twiscen vns vnde al vnse hulpere af ene sid vnde vnsem leuen broder. ghreue Johan van Holsten vnde al syne hulpere af ander sid. ghededinghet is en ghanze sone in der wise also hir na be schreuen steyt. ♦ <1> Tu dem ersten male. lathe we vnde vse rechten eruen. dat ghanze land tu Vemeren. tu rechtem lene ghreue Johan vnde al synen rechten eruen beyde sonen vnde dochteren tu rechtem erue lene. ewechliken tu besittende mit allem konigliken rechte vnde mit aller ghulde. vnde we. vnde vnse eruen dar nicht mer op to sakende. ♦ <2> Vortmer hebbe we vnde vsen eruen. ghreue Johan vnde synen eruen. dat ghanze land tu Lalande mit dem hus tu Alholme sat tu pande vor twintich dusent mark lodeghes suluers Kolnisscher wicht. mit allem rechte also ith be leghen is. ♦ Vnde want we eder vnse eruen. den ghreuen Johan vnde synen eruen. be redet dat vorscreuen suluer. also dat em n{ov}ghe. so scollen se vns wedder antwerde vnbeworren beyde land vnde slothe tu Lalande. ♦ <3> Vortmer we vnde vse eruen. setten tu pande. dem ghreue Johan vnde synen eruen. de lande. Schone vnde Selande. behaluen Kalingborch vnde dat dar tu lighen schal vnde behaluen dat. dat de van Wenden. de van Mekelenborch vnde hertoghe Knut in den landen hebben. ♦ Desse land vnde slote dar inne lathe wi dem ghreuen vnde synen eruen. vor so vele suluers. also he vns rekenen vnde be wisen mach redelken/ ♦ <4> Vortmer sette we ghreue Johan. vnde synen eruen. dat hus tu Hintzeghauel. vor dat hus tu Kalingborch vnde wat ghulde men leghen scal. tu dessen beyden husen. dar man se redelken van holden moghe. dat scal stan van vser weghen. oppe hern Johan van Plesse vnde Clawes. van Lobek van des ghreuen weghen. op hern Marquart Staken. vnde op Echart Brucdorpe. ♦ Wer it ok. dat we dat hus tu Hinceghauel mit dedinghen. eder mit mynne. nicht krighen kunden so scolle we vns dar vor leghen mit al vnser macht. vnde scollen vns dar nummer sonen oder daghen we ne hebben dat hus. ♦ Is vs des ghreuen Johane dar tu noth. so schal he vs dar tu volghen mit syner macht. also it redelk is. ift we en dar tu bebodet. vnde wan vs dat hus aler ers wert. so scholle wet dem ghreuen antwerden ane weddersprake vmbeworren. ♦ <5> Vortmer wat van schatte valt oppe Jutlande. vnde Fune. dar scolle we vnde vse eruen. ghreue Johan. vnde synen eruen van laten op boren den susten penningh. vnde den scollen se opboren alle iar. bet in den dach. dat se ere suluer ghanzeliken op ghenomen hebben. dar em vnse land vnde slote vor stan. ♦ <6> Vortmer scal men in den vorsproken sloten desser lande. de ghreue Johan van vs tu pande heft. also vele ghulde legen. also twe dudissche ridder spreken van vnser weghene. vnde twe dudessche ridder van des ghreuen weghene also se er recht dar tu dun willen. dat men desse slote redelken van holden moghte vnde wat ghreue Johan vnde syn eruen bouen de leghinghe desser slote opboren vt dessen landen. dat scollen se. vs vnde vsen eruen rekenen alle iar vnde afslan. an dem suluer. dar en vnse land vnde slote vorstan. ♦ <7> Vortmer muthe we wol oft we willen. vse boden hebben bi dem schatte den de ghreue vnde de syne opboret in dessen landen. dat sulue muth he wol wedder dhun by der opboringhe vses schattes. ♦ <8> Vortmer ghreue Johan vnde de van syner weghen de slote inne hebbet. de scollen vs des vorwissen. so wan de ghreue vnde syne eruen. dat suluer ghanzliken inne hebbet dar en desse slote vnde land vor stan tu pande. so scollen se vs vnde vsen rechten eruen. de land vnde slote wedder antwerden ane weddersprake vmbeworren. ♦ <9> Vortmer de ertzebisscop van Lu<n>den. sin capittel. syn kerke vnde syne menen papen. de scollen mit vns hebben na dessen daghe vnde dar tu mit vsen eruen ene ghanze stede sone. ♦ Wer ok dat we desse land vol loseden. so scolle we se io by desser sone laten. ♦ <10> Vortmer al de ghone de bynnen Schone vnde Selande wonen de scollen ok na dessem daghe mit vns hebben ene ghanze sone vnde mit vsen eruen. by namen her Albert Albertsun marscalk Lodeghewes wif. kinder. vnde al ere vrent. her Peter Nicolssun Lukke. vnde prouest Jons syn broder. vnde al er vrent. her Anders Petersun van Allendorp. her Anders Nicolssun. her Anders vnde her Peter Stugghe. her Ketel Peterssun. her Peter Ionssun de kentseller vnde her Herman de kerkher van Syebu. vortmer Nicols Anderssun. Johan Hasenberch. Hinrik Peterssun. Erik Ionssun. Aghe Hase. vnde scollen se laten by al erme ghude rechteheyt vnde vriecheit. dat se redelken be wisen mochen. ♦ <11> Vortmer de sone de ghreue Johan twisscen vns vnde ghreue Gherarde dedinghet heft de scal mit vns vnde vsen eruen stede vnde ghanz bliuen. ♦ <12> Vortmer neme we an vse sone. drosten Laurencius. hern Offen Nicolssun. hern Esschel Krak. vnde al de tu vs ghekeret sint van Denen. de scollen by al erme ghode. rechteheyt vnde vriecheit bliuen. dat se redelken be wisen moghen ♦ <13> We scollen ok vnde vse eruen. hertoghen Alberte van Sassen syne dedinghe vnde breue holden dhe wy eme ghegheuen hebben. ♦ <14> Vortmer isses vs noth. so scal vs ghreue Johan volghen oppe Fune vnde Jutland mit hundert mannen. ♦ Is des ok noth. he scal vs dar volgen mit al syner macht. dat sulue scolle we em wedder dhun oppe Selande vnde Schone malk dem anderen tu helpende. vnde welk vser den anderen ladet de scal em vnde den synen de kost gheuen. ♦ <15> Vortmer vse slote oppe Fune vnde Jutland. scolle we be valen na erme rade. hern Johannes des heren van Wenden vnde hern Johan van Plesse. ♦ Desse twe scollet dhen ghreuen dar an bewaren oft it se suluen an ghinghe. des louet he en. ♦ <16> Vortmer de ghone. de van vser weghene. oppe Fune vnde Jutland de slothe in nemen scollen. de scollen ghreue Johanne dat vor wissen. ♦ Wer dat we desse vorscreuen sone an ieneghen stukken breken so scollen se by deme ghreuen bliuen mit den sloten bat in den dach. dat wi dat wedder dhun. ♦ <17> Vortmer de ghone. de oppe Selande vnde Schone van des ghreuen Johannes weghene de slote scollen in nemen. de scollen vs des vor wissen. ♦ Wer dat de ghreue desse vorscreuen sone an ieneghen dinghen breke. so scollen se mit den sloten by vs bliuen vnde helpen bet in den dach. dat de ghreue vs dat wedder deyth. ♦ Wer ok dat we desse dingh nicht en helden. so scollen de van [Wend]en vnde van Meklenborch. mit eren sloten de se an Dennema[rke]n hebben werden vse viende. vnde deme ghreuen helpen vnde scollen deme ghreuen volghen mit viftich mannen. vnde scollen vse vigende bliuen bet in den dach dat we dat wedder dhun. vnde dessen viftich mannen scal de ghreue gheuen de kost vnde eren schaden wedder leghen. ♦ Wer ok dat ghreue Johan desse vorscreuen dingh an ieneghen stukken breke. so scollen dessen vorsproken heren. vs dhun de vorbenomeden hulpe* .an aller wise also hir vor be schreuen steyt. ♦ <18> Vortmer wer dat we eder ghreue Johan desse sone an ieneghen dinghen breke welk vser se breket. deme scollen de van Wenden vnde van Meklenborch in dudesschem landen vmbehulpen wesen. vnde syne ridder des van Meklenborch. scollen im dat vor wissen. dat se dat weren scollen wor se moghen. dat vt synen hauenen vnde landen nen hulpe komen. dem ghonen de desse sone bricht. ♦ <19> Vortmer wer dat we hertogen Kanute de sone de twischen vns vnde em ghe dedinghet. an ieneghen stukken breke. so scollen de van Wenden vnde de van Mekelenborch mit eren sloten de se hebben an Denemarken. vnde ok de ghone. de van vser weghene op Jutland vnde Fune de slote inne hebben. bliuen by hertogen Kanute. vnde werden vse vigende. bet in den dach dat we dat wedder dhun. ♦ <20> Vortmer mit desser sone scollen los wesen alle vanghene. de nicht en dinghet hebbet. vnde alle reyseghe haue de bynne vrede ghenomen is de scal men wedder gheuen. ♦ <21> Vortmer de koninghinne van Sweden. vnde ghreue Ghunsels kinder van Wittenborch. vnde alle dudesschen de vse man sint. se sin we se syn. de scollen al eres rechten erue ghodes. dat se hat hebben. vnde noch hebben an Denemarken bruken. ♦ Weret ok dat ieman hadde breue tu vordende op erue ghut. deme scolle wi stede des an Denemarken en reicht is\ ♦ <22> Vortmer de schade de bynnen vrede schen is. de scal stan van vser weghene op hern Hinrik Moltzan. vnde hern Johanne van Plesse. vnde van des ghreuen weghen scal it stan op dem van Oldenborch. vnde Echart Brucdorp. ♦ <23> Vortmer wer dat we Seborch vnde Kalingborch loseden. er we loseden de slote vnde land de ghreue Johan van vs tu pande heft. so scollen de ghone dar wi Kalingborch vnde Seborch van losen se deme vor sproken ghreuen antwerden. ♦ Wer ok dat we vse land vnde slote van ghreue Johan vor loseden. so scollen de ghone de Kalingborch vnde Seborgh inne hebben vs antwerden wanne we it van en losen vor dat suluer dar it en vor steyt. ♦ <24> Vortmer al desse vorbenumende land Schone. Seland vnde Lalande. vnde slote dar inne. Helsingborch. Valsterbode vnde Schonore. Wordingborgh. Seborch. Corshu. vnde Alholm. de late we koning Cristofer. vnde vse rechte eruen. ghreue Johanne vnde al synen rechten eruen tu pande. mith allem konichlikem rechte. vnde vriheit. mit nuth mit vrucht. mit bede mit scatte. vnde mit allen dinghen de dar van komen moghen. also alse sy beleghen sint mit kerklen. vnde allen ghestliken lenen. vnde gheuen eme vrige macht tu lenende alle gestlike lene in dessen lande. de us moghen boren tu lenende. bet in den dach. dat we eder vse eruen. van dem ghreuen Johan vnde synen eruen desse land vnde slote losen. alse hir vorbeschreuen steyt. ♦ Vnde wer dat dhen ghreuen Johan oder syn eruen. wil em desse land vnde slote tu pande stan. ieman wolde be weren in den landen vnde sloten. dat scolle we vntwerren in minne oder an rechte. ♦ Kunne we des nicht dun. so sculle wy vnde vse eruen dat helpen keret mit al vnser macht. ♦ <25> Vortmer nu en dinghesdaghe vort ouer achtedaghen. scal man leghen enen hof tu Helsingborch. dar scal vse sone koningh Erik allen. Denen ene ghanze sone dhun. vmme de dhingh dhe an em ghe schen sint. ♦ Vnde des negesten mitwekens na dem houe scal ghreue Johan. vsen vorsproken sone antwerden vsen ridderen. vnde scal en ok op der stede wedder senden alle velich. ♦ <26> Vortmer dat we vnde vse erue desse vorsereuen sone stede vnde vast holde. dat loue wi vor vntruwen mit vsen twen sonen. Erik vnde Otten. vnde mit vs louet her Hinrik Moltzan. her Hinrik Morder. her Heyne van <R>etzowe. vnde her Conrad Molteke riddere. Conrad Pren. Clawes Hane. Vicko. Otto vnde Thideke Molteke knechte. ♦ Vortmer louet mit vs her Johan vnde Henneke heren van Werle vnde dar tu. her Vicko van Lobek. her Herman van Cremůn her Hinrik Nortman riddere. vnde Clawes van Lobek eyn knecht. ♦ Vortmer louet mit vns jungher Albert van Meklenborgh. her Wipert Lutzow. her Hinrik van Barnekow. her Johan von Plesse. riddere. Henneke Molteke vnde Ghodeke van der Molen knechte. ♦ Desse hebbet mit vns ghe louet untruwen. vnde er ingheseghele ghe henghet vor desse breue. ♦ Dhe sint ghe screuen vnde ghe gheuen in der stat tu Ringhstede na der bort ghodes dusent iar drehundert iar. neghen vnde twingtich iar des sonendaghes negest na sunte Mertens daghe des hilghen bisscoppes
9 Lu(nyden) Luden A.
20 Aghe Hase] Agheksse 4.
8 bat = bet.
21 hulpe”] hulpedun A. 4 (R)etzowe] Betzowe A.
22: cf. ur.72.
28: cf. nr. 126.
Vi Kristoffer, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, erklærer og bevidner aabent med dette Brev, at der mellem os og alle vore Hjælpere paa den ene Side og vor kære Broder, Grev Johan af Holsten og alle hans Hjælpere paa den anden Side er sluttet Aftale om en fuldstændig Fred paa den Maade, som herefter staar anført. <1> For det første forlener vi og vore rette Arvinger Grev Johan og alle hans rette Arvinger, baade Sønner og Døtre, med hele Landet Femern som retmæssigt Arvelen, at besidde evigt med alle kongelige Rettigheder og alle Afgifter, og vi og vore Arvinger skal ikke mere have Krav derpaa. <2> Fremdeles har vi og vore Arvinger pantsat Grev Johan og hans Arvinger hele Landet Lolland med Slottet Aalholm og alle Rettigheder, som hører dertil, for 20,000 Mark Sølv i Kölnsk Vægt, og naar vi eller vore Arvinger betaler førnævnte Pengesum til Grev Johan og hans Arvinger, saaledes at de er stillet tilfreds, skal de kvit og frit tilbagegive os baade Landet og Slottet paa Lolland. <3> Fremdeles pantsætter vi og vore Arvinger Grev Johan og hans Arvinger Landene Skaane og Sjælland med Undtagelse af Kalundborg og dets Tilliggende og med Undtagelse af det, som de fra Werle og de fra Mecklenburg og Hertug Knud har i de Lande. Disse Lande og Slottene deri overlader vi Greven og hans Arvinger for saameget Sølv, som han redeligt kan give os Regning paa og godtgøre for os. <4>. Fremdeles pantsætter vi Grev Johan og hans Arvinger Borgen Hindsgavl i Stedet for Borgen Kalundborg; hvad man skal henlægge af Afgifter til disse to Borge, for at man dermed redeligt kan bestride Omkostningerne paa dem, det skal paa vore Vegne afhænge af Hr. Johan af Plessen og Klaus af Lobecks Kendelse og paa Grevens Vegne af Hr. Markvard Stakes og Eggert Brockdorfs. Og hvis vi ikke kan faa Borgen Hindsgavl ved Forhandling eller Overenskomst, skal vi belejre det med al vor Magt og ikke slutte Fred eller Forlig, førend vi har den Borg. Behøver vi hertil Grev Johans Hjælp, skal han give os Følge med hele sin Magt, som det bør sig, hvis vi opfordrer ham dertil, og saasnart Borgen bliver vor, skal vi uden Modsigelse overgive det kvit og frit til Greven. <5> Fremdeles skal vi og vore Arvinger overlade Grev Johan og hans Arvinger hver sjette Penning af de Skatter, som falder i Jylland og Fyn, og de skal oppebære dem hvert Aar, indtil den Dag, da de helt og holdent har oppebaaret de Penge, for hvilke vort Land og vore Slotte er pantsat ham. <6> Fremdeles skal man til førnævnte Slotte i de Lande, som Grev Johan har i Pant af os, lægge saa mange Afgifter, som to tyske Riddere paa vore Vegne og to tyske Riddere paa Grevens Vegne afgøre, at man redeligt kan holde disse Slotte for, og hvad Grev Johan og hans Arvinger oppebærer af disse Lande udover det, som er tillagt Slottene, skal de aarligt gøre os og vore Arvinger Regnskab for og fradrage i den Pengesum, for hvilken vort Land og vore Slotte er pantsat ham. <7> Fremdeles maa vi, hvis vi vil, lade vore Udsendinge overvære Grevens og hans Folks Skatteopkrævning i disse Lande; det samme maa han paa sin Side gøre ved Opkrævningen af vor Skat. <8> Fremdeles skal Grev Johan og de, som paa hans Vegne sidder inde med Slottene, garantere os, at Greven og hans Arvinger frit og kvit og uden Modsigelse skal tilbagegive os og vore Arvinger disse Lande og Slotte, naar de fuldt ud har oppebaaret de Penge, for hvilke Slottene og Landene er pantsat dem. <9> Fremdeles skal Ærkebispen af Lund, hans Kapitel, hans Kirke og hans menige Gejstlighed herefter leve i fuld og stadig Fred med os og desuden med vore Arvinger. Hvis vi ogsaa fuldt indløser disse Lande, skal vi for stedse lade dem forblive i denne Fred. <10> Fremdeles skal alle de, som bor i Skaane og paa Sjælland, ogsaa herefter leve i Fred med os og vore Arvinger, nemlig Hr. Albert Albertsen, Marsk Ludvigs Hustru og Børn og alle deres Frænder, Hr. Peder Nielsen Lykke og Provst Jons Broder og alle deres Frænder, Hr. Anders Pedersen af Alnarp, Hr. Anders Nielsen, Hr. Anders og Peder Stygge, Hr. Kjeld Pedersen, Kansleren Hr. Peder Jonsen og Hr. Hermann, Sognepræst i Sæby, fremdeles Niels Andersen, Jens Hasenberg, Henrik Pedersen, Erik Jonsen, Ove Hase, og vi skal lade dem beholde det Gods og de Rettigheder og Friheder, som de redeligt kan godtgøre Adkomsten til. <11> Fremdeles skal den Fred, som Grev Johan har forhandlet mellem os og Grev Gerhard, forblive ubrudt af os og vore Arvinger. <12> Fremdeles medtager vi i vor Fred Drosten Lars, Hr. Uffe Nielsen, Hr. Eskil Krage og alle de Danske, som har sluttet sig til os; de skal forblive i deres Besiddelser, Rettigheder og Friheder, som de redeligt kan godtgøre Adkomsten til. <13> Vi og vore Arvinger skal ogsaa holde de Aftaler og Breve, som vi har givet Hertug Albrecht af Sachsen. <14> Fremdeles skal Grev Johan give os Følge med 100 Mand paa Fyen og i Jylland, hvis vi har det yderligere behov; og han skal følge os der med hele sin Magt, hvis vi har det behov; det samme skal vi gøre for ham paa Sjælland og i Skaane, idet den ene hjælper den anden, og den, som opbyder den anden, skal udrede Kosten til ham og hans Folk. <15>. Fremdeles skal vi overdrage vore Slotte paa Fyn og i Jylland efter Raad af Hr. Johan, Herre til Werle, og Hr. Johan af Plessen. Disse to skal forsvare Grevens Interesser i dem, som om det var deres egne; det lover han dem. <16> Fremdeles skal de, som paa vore Vegne skal overtage Slottene paa Fyn og i Jylland, stille Grev Johan Sikkerhed for dem. Sker det at vi bryder denne foranstaaende Fred paa noget Punkt, skal de forblive i Grevens Tjeneste med Slottene indtil den Dag, hvor vi gør det godt igen. <17> Fremdeles skal de, som paa Grev Johans Vegne skal overtage Slottene paa Sjælland og i Skaane, stille os Sikkerhed for dem. Hvis Greven bryder denne foranstaaende Fred paa noget Punkt, skal de forblive i vor Tjeneste med Slottene og hjælpe os, indtil den Dag, hvor Greven gør os det godt igen. Endvidere hvis vi ikke overholder disse Ting, saa skal de fra Werle og Mecklenburg med de Slotte, som de har i Danmark, blive vore Fjender og hjælpe Greven og følge ham med 50 Mand, og de skal forblive vore Fjender indtil den Dag, hvor vi gør det godt igen. Og disse 50 Mand skal Greven give deres Kost og erstatte deres Tab. Men hvis Grev Johan bryder disse foranstaaende Aftaler paa noget Punkt, skal de førnævnte Herrer yde os den føromtalte Hjælp i alle Henseender som omtalt ovenfor. <18> Fremdeles hvis vi eller Grev Johan bryder denne Fred paa noget Punkt skal de fra Werle og fra Mecklenburg undlade at hjælpe Fredsbryderen i de tyske Lande, og Mecklenburgerens Riddere skal tilsikre ham, at de overalt, hvor de kan, skal forhindre, at der fra hans Havne og Lande kommer nogen Hjælp til ham, som bryder denne Fred. <19> Fremdeles hvis vi paa noget Punkt bryder den Fred, som er sluttet mellem Hertug Knud og os, skal de fra Werle og Mecklenburg med de Slotte, som de har i Danmark, og ligeledes de, som paa vore Vegne sidder inde med Slottene paa Fyn og i Jylland, staa paa Hertug Knuds Side og blive vore Fjender indtil den Dag, hvor vi gør det godt igen. <20> Fremdeles skal med denne Fred alle Fanger, som ikke har tinget (om deres Løsladelse), løslades, og alt Krigsmateriel, som er taget inden Freden, skal man give tilbage. <21> Fremdeles skal Dronningen af Sverige og Grev Gunzelins af Wittenburgs Børn og alle tyske, som er vore Mænd — det være, hvem det være vil — nyde alt deres rette Arvegods, som de har haft og endnu har i Danmark. Hvis der ogsaa er nogen, som har Adkomstbreve paa Arvegods, skal vi skaffe ham, hvad der er hans Ret i Danmark. <22> Fremdeles skal den Skade, som er sket inden Freden, paa vore Vegne henskydes til Hr. Henrik Maltzahns og Hr. Johan af Plessens Kendelse og paa Grevens Vegne til Oldenburgerens og Eggert Brockdorfs Kendelse. <23> Fremdeles hvis vi indløser Søborg og Kalundborg, førend vi indløser de Slotte og Lande, som Grev Johan har i Pant af os, saa skal de, fra hvem vi indløser Kalundborg og Søborg, overgive dem til førnævnte Greve. Hvis vi forinden indløser vore Lande og Slotte fra Grev Johan, skal de, som sidder inde med Kalundborg og Søborg, overgive dem til os, naar vi indløser dem for de Penge, med hvilke de er pantsat dem. <24> Fremdeles pantsætter vi, Kong Kristoffer og vore retmæssige Arvinger, alle disse førnævnte Lande Skaane, Sjælland og Lolland og Slottene i disse Lande, Helsingborg, Falsterbo og Skanør, Vordingborg, Søborg, Korsør og Aalholm, til Grev Johan og alle hans retmæssige Arvinger med alle kongelige Rettigheder og Friheder, med Nytte, Frugter, Bede, Skatter og alt, som kan flyde deraf, saaledes som det findes, med Patronater og alle gejstlige Len, og vi giver ham Fuldmagt til at bortgive alle gejstlige Len i disse Lande, hvor det tilkommer os at bortgive dem, indtil den Dag, da vi eller vore Arvinger indløser disse Lande og Slotte, saaledes som de her er nævnt, fra Grev Johan og hans Arvinger. Og sker det, at nogen vil rejse Krav paa disse Lande og Slotte mod Grev Johan eller hans Arvinger, medens disse Lande og Slotte er pantsat ham, skal vi afgøre disse Krav i Mindelighed eller ad Rettens Vej. Kan vi ikke gøre det, skal vi og vore Arvinger hjælpe til at afværge det med al vor Magt. <25> Fremdeles skal man Tirsdag otte Dage holde et Hof i Helsingborg; der skal vor Søn Kong Erik slutte Fred med alle Danske om det, som er gjort imod ham; og den næste Onsdag efter Hoffet skal Grev Johan overgive vor førnævnte Søn til vore Riddere og skal straks sende ham tilbage med Lejde for alle. <26> Fremdeles lover vi paa Tro og Love med vore to Sønner Erik og Otto og sammen med os Hr. Henrik Maltzahn, Hr. Henrik Mörder, Hr. Henrik af Retzow og Hr. Konrad Moltke, Riddere, Konrad Preen, Klaus Hane, Frederik, Otto og Tideke Moltke, Væbnere, at vi og vore Arvinger fast og ubrydeligt vil overholde denne Fredsaftale. Fremdeles lover Hr. Johan og Henneke, Herrer til Werle, og dertil Hr. Frederik af Lobeck, Hr. Herman af Kramon, Hr. Henrik Normann, Riddere, og Klaus af Lobeck, Væbner, sammen med os. Fremdeles lover Junker Albrecht af Mecklenburg, Hr. Vichbert Lützow, Hr. Henrik af Barnekow, Hr. Johan af Plessen, Riddere, Henning Moltke og Godfred v. d. Mühlen, Væbnere, sammen med os. Disse har lovet paa Tro og Love sammen med os og hængt deres Segl under dette Brev. Dette er skrevet og givet i Staden Ringsted i Aaret 1329 efter Guds Byrd Søndag efter Mortensdag.