© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Nos Iohannes dei gracia comes Holtzacie ac Stormarie uos consules Stralesundenses sincere salutamus. ♦ Ex relatu ueridicorum percepimus manifeste uos patruis nostris comitibus et nobis seu nostris adiutoribus non esse ut nostris inimicis uidelicet regi Dacie et suis magis inclinati; ita et nobis et nostris pro pecunia et denariis nostris et nostrorum adiutorum empciones cibariorum et aliorum necessariorum et eductionem ipsorum non fauetis nullis tamen nostris demeritis deo teste, cum tamen rex Dacie nobis maxime uidetur iniuriari, quia omnes domini et nobiles una uobiscum de composicione pacifica et omnibus utilibus plenam habebunt potestatem, ita quod nullam in istis nobis causam considerare possumus et probare nisi regis arroganciam non modicam et enormem. ♦ Uestram igitur rogantes famositatem studio diligenti, quatenus nos et nostros pro pecunia nostra in ciuitate uestra necessaria emere faciatis, et si qui de nostris adiutoribus nos sequi uoluerint, ipsos secundum ipsorum placitum* de portubus uestris exire faciatis, quemadmodum regem Dacie et suos adiutores exire secure faciatis et redire. ♦ Quod si facere nolueritis, causam et ex<c>essum nostrum nobis uel patruorum nostrorum rescribentes, similiter nostrorum adiutorum, petentes nobis de premissis finale responsum remandari. ♦ Ualete in Christo. ♦ Scriptum Alholm, sequente <die> beati Remigii, nostro sub secreto.
17 placitum*] herefter exire i A, udeladt i Hans. UB.
19 ex<cyessum] exessum A, rettet i Hans. UB.
22 <die)] mgl. A, indsat i Hans. UB.
Vi Johan, af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn hilser Eder, rådmænd i Stralsund, i oprigtighed.
Vi har af sandfærdige mænds beretning klart forstået, at I ikke er så velvilligt indstillet over for vore frænder, greverne og os eller vore tilhængere, som I er over for vore fjender, nemlig kongen af Danmark og hans mænd; således ser I ikke med velvilje på vore og vore mænds indkøb af levnedsmidler og andre fornødenheder for vore og vore tilhængeres penge og penninger og ejheller på udførslen af disse ting. Dette skyldes dog — det bevidne Gud — ikke vore forseelser, da dog Danmarks konge i højeste grad ses at gøre os uret, eftersom alle herrer og velbårne mænd har fuldmagt til at afslutte et fredeligt forlig og afgøre alt på bedste måde med Eder, således at vi ikke kan anerkende eller tage nogen anden årsag i betragtning ved disse forhold end kongens ikke ringe og grove anmasselse. Vi beder derfor Eder, berømmelige mænd, med eftertryk om, at I lader os og vore mænd købe fornødenheder for vore penge i Eders stad, og at I, hvis nogen af vore tilhængere vil følge os, lader dem efter deres forgodtbefindende drage ud af Eders havne, således som I vil lade kongen af Danmark og hans tilhængere drage ud og vende tilbage i sikkerhed. Men hvis I ikke vil gøre det, skal I skrive til os om vor eller vore frænders brøde og forseelse — og på samme måde om vore tilhængeres — idet vi beder om, at der må gives os endeligt svar i denne sag. Lev vel i Kristus. Skrevet på Ålholm dagen efter St. Remigius' dag under vort sekret.
Brevet er i Hans. UB. l.l. sat til 1342 under henvisning til, at grev Johan 3. i løbet af eftersommeren 1342 opgiver sit hidtidige forbund med kong Valdemar og går over til hans modstandere. De i brevet omtalte forestående forligsforhandlinger tænkes at sigte på de forhandlinger, der førte til overenskomsterne af 1342 13. oktober, cf. nr. 259-63 og Mekl. UB. IX nr. 6235. Svagheden ved denne datering er, at den ikke forklarer, hvorfor Grev Johan allerede den 2. oktober kan gøre krav på samme rettigheder i Stralsund som kong Valdemar, byens forbundsfælle. Tidsgrænsen for brevets datering må derfor udvides til 1345, da Ålholm i løbet af 1346 gik over på kong Valdemars hænder, cf. Annales Danici 174 og Reinhardt 150; selve året 1346 er udelukket, fordi Grev Johan i oktober i dette år opholdt sig i Oldenburg, cf. Schlesw.-Holst. Reg. u. Urk. IV nr. 256 og 159.