Valdemar til alle, der får dette brev at se o. s. v. Erfaringen, vor læremester i alt, belærer om og viser tilstrækkeligt, hvilke tab og store farer, ikke blot for verdsligt gods, men også for menneskene og — o ve! — for sjælene de krige og forstyrrelser, som nu ved djævelens tilskyndelse i høj grad har grebet om sig i de fleste egne af verden, plejer at bringe med sig, og hvor store glæder og fordele de besidder, som roligt nyder fredens frugter. Derfor bør enhver regent af alle kræfter og omsorgsfuldt skaffe sine undersåtter fredens og roens goder og fjerne enhver anledning til strid. Ledet af denne overvejelse har vi i samråd med og efter enstemmigt samtykke af vore tro mænd, såvel prælater som vort riges andre bedste mænd, indgået følgende overenskomst med den stormægtige fyrste, vor kære slægtning herr Magnus, Sveriges, Norges og Skånes konge. <1> For det første, at der til evige tider mellem samme herre konge, hans riger, lande og herredømmer og mænd, tilhængere og venner på den ene side og os, vort rige, vore lande og herredømmer, mænd, tilhængere og venner på den anden skal herske en fast og ærlig fred og en uopløselig og uforanderlig enighed. <2> Fremdeles at enhver af de øvrige riddere og riddermæssige mænd, borgere, klostre, kirker, gejstlige og lægfolk fra sammes herredømme frit skal kunne nyde alt deres gods beliggende i vort rige og i vore lande, således som det med rette tilhører dem, og at på samme måde vort riges indbyggere, uanset af hvad stilling eller stand de er, som nævnt ovenfor, frit skal kunne nyde alt deres gods beliggende indenfor samme konges herredømmer. <3> Fremdeles at ingen af os på nogensomhelst måde skal forulempe den anden i hans fornævnte lande og herredømmer eller rettigheder, men i alle forhold og på alle måder oprigtigt og fordelagtigt begunstige ham. <4> Fremdeles skal alle stridigheder, retssager og uoverensstemmelser, store og små, som indtil nu, uanset hvordan, er opstået mellem os og de høje fyrster Johan og Nicolaus af Werle, fra vor side være eftergivet og bilagt, uden at vi nogensinde skal tilbagekalde dem i erindringen til uheldssvanger gengældelse overfor dem, og de skal frit kunne nyde deres arvegods, som de besidder i vore herredømmer, således som det med rette tilkommer dem, og ukæret beholde deres panter, indtil der fuldt ud er ydet dem fyldest herfor. <5> Fremdeles hvis det skulde ske — hvad Gud forbyde — at vi ikke ubrydeligt overholder vor foranstående aftale med fornævnte herre konges velyndere og venner og med den berømmelige fyrstinde, vor elskede slægtning, fru Ingeborg hertuginde, samme herr konges moder, og med de høje fyrster, herrerne Johan, Henrik og Klaus, grever af Holsten og Stormarn, og sammes venner og tilhængere, skal nævnte herr kong Magnus kunne støtte dem og enhver af dem på tinge og hjælpe dem til deres ret som før, uden at nærværende overenskomst skal kunne hindre det. Vi lover altså fast og ubrydeligt på vor tro og ære at overholde alt det ovennævnte, således som det er aftalt, og ikke selv eller ved nogen anden juridisk eller de facto at handle derimod ved nogen lejlighed eller af nogen årsag. Men hvis vi skulde handle imod det ovennævnte eller noget af det ovennævnte, da ønsker og samtykker vi ganske i, at vore nedennævnte medlovere i kraft af samme handling og uden at pådrage sig vort mishag skal kunne modsætte sig os på fjendtlig vis og yde samme herre kong Magnus virksom bistand. Til vidnesbyrd og klarere bevis for alt dette er vort segl hængt under dette brev. Vi nedennævnte ... grever ... bisper ... riddere og ...N væbnere erklærer bestemt på vor tro sammen med fornævnte herre kong Valdemar, at alt det ovennævnte fast og ubrydeligt skal blive overholdt. Men hvis — hvad Gud forbyde — fornævnte herre konge handler imod ovenstående eller noget af ovenstående eller forsøger at handle derimod, vil vi i kraft af samme handling og i medfør af vort ovennævnte givne ord virksomt støtte oftnævnte herre kong Magnus og sammes arvinger imod kong Valdemar. Til sikkerhed og vidnesbyrd om det ovennævnte er vore segl o. s. v.