Valdemar o. s. v. til alle. Eftersom vi og vort rige Danmarks ypperste mænd, udpegede fra Jylland og Sjælland, forhindret af lovlige og påtrængende grunde, således som vore særlige udsendinge, nemlig herr Jakob Povlsen, dekan i Roskilde og Povl Glob i nærværelse af den stormægtige fyrste, herr Magnus, Sveriges, Norges og Skånes konge, fremførte, ikke kom til Varberg den 6. oktober, således som det for ganske nylig blev aftalt i HelsingborgN, for i forening med nævnte herre kong Magnus og hans rigers ypperste mænd, udpegede på samme måde, hvilke på ovennævnte sted og tidspunkt ventede os og vore, oprigtigt at tilvejebringe en evig fred og endelig endrægtighed mellem os, vore riger og herredømmer og begge parters undersåtter, samtykkede og lovede samme herre kong Magnus omsider efter at have overvejet sagen med sine råder på vore fornævnte særlige udsendinges anmodning, og for at det, som sigtede til tilvejebringelse af en fast og varig fred, kunde komme til en gavnlig afslutning, at begge parter ubetinget skulde mødes i Helsingborg den 21. i samme måned. Da vi imidlertid på grund af lovlig forhindring ikke personligt kan møde på fornævnte sted til fornævnte termin, godkender vi på ny med dette brev som sande voldgiftsmænd og venskabelige forligsmænd blandt de 24 af vort riges ypperste mænd, som er nævnt i brevet fra vor for nylig i Helsingborg afholdte forhandlingN, nedennævnte tolv, nemlig den ærværdige fader Svend, biskop i Århus kirke, Jakob Povlsen ..... N, Klaus Limbæk, Stig Andersen, riddere, ..... N, væbnere, tillige med den ærværdige fader i Kristus, herr Peder, ærkebiskop i Lund, som overvoldgiftsmand, eller, hvis samme herr ærkebiskop er lovligt forhindret, andre, antaget i hans sted som overvoldgiftsmænd, idet vi giver disse og nævnte overvoldgiftsmand eller overvoldgiftsmænd samme hverv, som vi tidligere gav ved den sidste forhandling, og fuldmagt og fuld frihed til i vort navn til sikring af evig fred og fast endrægtighed på begge sider at forbedre, udvide og fuldstændiggøre, ikke forringe, men meget hellere bestyrke og tillige, om de samvittighedsfuldt og hæderligt finder det tjenligt for begge parter, ved garantibreve eller på andre hensigtsmæssige måder endeligt og i troskab at afslutte alle de nu sidst i Helsingborg trufne skriftlige og mundtlige aftaler samt alle tidligere trufne skriftlige og mundtlige aftaler, uanset sted, tid og beskaffenhed, mellem samme herre kong Magnus, hans riger og herredømmer på den ene side og os, vort rige og vore herredømmer på den anden side, hvis der i en eller flere af disse skriftlige og mundtlige aftaler har været forsømmelser eller mangler. Med overdragelsen af dette hverv og med den aftale og det venskabelige forlig, som samme mænd under deres forhandling måtte afslutte, vil vi dog på ingen måde gøre indgreb i den i sin tid stedfundne forhandling i Helsingborg eller i andre skriftlige og mundtlige aftaler af enhver art, som tidligere er indgåede mellem nævnte herr kong Magnus og os, men langt snarere skal alle disse og enhver af dem med deres betingelser, bestemmelser og artikler bestandigt vedblive at stå ved magt og blive i kraft. Ydermere lover vi på tro og love og på vor ære fast og ukrænkeligt at overholde og at anerkende og godkende hvadsomhelst der på enhver måde gøres eller handles af fornævnte tolv voldgiftsmænd eller i givet fald over voldgiftsmanden eller overvoldgiftsmændene angående ovenstående eller noget af ovenstående uden nogen som helst modsigelse, mishag eller utaknemmelighed fra vor eller også fra vore efterfølgeres side. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet i Roskilde.