Peder, af Guds nåde ærkebiskop i Lund, Hemming, af Guds nåde ærkebiskop i Uppsala, Peter af Linköping, Sigge af Skara, Frender af Strängnäs, Ødgisl af Västerås, Hemming af Åbo og Bo af Växjö, af samme nåde bisper, Jens, abbed i Allehelgenskloster i Lund, Ragvald, abbed i Alvastra, Svend, abbed i Herrevad, GunnarN, abbed i Varnhem, Anders, abbed i Öved, Folke, abbed i Nydala, Mikkel, abbed i Bækkeskov, Henrik, abbed i Juleta, .....N, abbed i Tommerup, og Anders, abbed i Ås, Peder, prior i Dalby, og Godfred, prior i Eskilstuna, og kapitlerne og konventerne ved de fornævnte domkirker og klostre til alle, som får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.

Da Sveriges rige og Skånes land er så lovformeligt og uløseligt forenede og sammenknyttede, at de for fremtiden til evig tid må regnes for et rige og styres ved en konges ledelse, således som åbne breve og vitterlige dokumenter, der er udstedt herom, klart udviser og erklærer, lover vi, som omfatter den nævnte forbindelse med beredvillig og velvillig bevågenhed, udtrykkeligt, at vi med ord, gerning, råd og hjælp trofast og efter evne vil bistå den stormægtige fyrste, vor kæreste herre, herr Magnus, den berømmelige konge af Sverige, Norge og Skåne, og hans efterfølgere og arvinger i at holde nævnte rige Sverige og Skåne sammen i nævnte forbund og endvidere forsvare det tillige med alle dets rettigheder og retssædvaner mod hvem som helst, dog med forbehold af kirkens ret og vor stand og embedspligt, idet vi fremtidig vil betragte grænserne for nævnte Sveriges rige, som tidligere lå på denne side Skåne, som liggende i selve Øresund, og disse vil vi tillige med de øvrige skillelinjer og grænser for samme rige Sverige og Skåne, hvor som helst de måtte blive genstand for et fjendtligt angreb, med al trofasthed og af al vor magt med Guds hjælp forsvare mandigt og endrægtigt. Idet vi desuden omhyggeligt betænker i vore hjerters inderste, i hvor høj grad indre uenighed rummer farer og er bebyrdet med skadelige virkninger, i særdeleshed den, som mange gange plejer at opstå af en vaklende styrelse, og idet vi ønsker at træffe forholdsregler mod slige onder — i den grad Gud tillader det — i rigets styrelse, lover vi udtrykkeligt, at vi enstemmigt og endrægtigt vil vælge den berømmelige junker, junker Erik, den ældste søn af vor nævnte herre konge i overensstemmelse med samme vor herre konges råd og vilje til vor konge og herre over nævnte Sveriges og Skånes rige og de lande, herreder og afgiftspligtige øer, som hører til samme rige, med al skyldig ære og i overensstemmelse med den skyldige form og sædvane, som ifølge gammel ret er godkendt i Sveriges rige, på det sted, der er bestemt til kongevalg, idet vi forpligter os og hver enkelt af os til for eftertiden at tjene ham med al lydighed, troskab, tjeneste, mandsed og gunst, således som det er sande undergivnes skyldighed over for deres herre og sande konge, dog i alle forhold med forbehold af samme herre, vor konge Magnus, hans faders, ret til som tidligere at herske, påbyde, og træffe forordninger og bestemmelser i hele hans levetid, sålænge han er i live, angående os, hans undergivne, og rigets forhold og anliggender, sådan som det synes ham at være til gavn og nytte for samme rige. Ligeledes lover vi udtrykkeligt som tidligere, at dersom det skulde ske — hvad Gud forbyde —, at vor fornævnte herre kong Magnus skulde afgå ved døden, medens vi er i live, vil vi trofast være vor berømmelige frue, fru dronning Blanca og vor nævnte herre, kong Erik, til ære og tjeneste i alt og efter evne trofast bistå dem i (at hævde) deres rettigheder i Sverige og Skåne, og dersom vor samme konge Erik på det tidspunkt er mindreårig, da skal der beskikkes en indfødt formynder for ham og hans rige Sverige og Skåne efter råd, samtykke og beslutning af de fornemme i samme rige Sverige og Skåne, og alle rigets borge og fæstninger skal ved de sammes råd og fremsyn styres af indfødte, indtil Gud giver, at han når til den lovmæssige alder. Men dersom det skulde ske, at vor nævnte herre Erik skulde dø uden at efterlade sig børn, da vil vi på lovlig og retmæssig vis, som det passer sig, vælge en anden af vor fornævnte herre kong Magnus' efterlevende sønner, som må anses for mest velegnet og passende, til konge og herre over Sveriges og Skånes fornævnte rige og over de omtalte lande, provinser og øer, og ingen anden. Dersom det ligeledes skulde ske, medens vor ovennævnte herre kong Erik eller hans børn er i live, at hans broder, junker Håkon, som deres fader, vor herre kong Magnus har ladet sætte i spidsen for sit rige Norge, vil bemægtige sig herredømmet eller styrelsen i Sveriges og Skånes rige imod disse hans faders og vore dispositioner, da vil vi af alle vore kræfter modsætte os samme junker Håkon, ligesom også stormændene og herrerne i Norges rige har lovet, at de overhovedet ikke vil yde samme junker Håkon noget råd, nogen hjælp eller gunst på noget punkt, som han kunde anvende som påskud til at gå imod eller i fremtiden at prøve at gå imod denne bestemmelse. Dersom det ligeledes skulde ske, at vor ovennævnte herre kong Erik vil anfalde Norges rige, da lover vi på lignende måde junker Håkon og hans i live værende børn, at vi på ingen måde vil hjælpe eller begunstige samme vor herre kong Erik i denne handling, og dersom det skulde ske, at begge de nævnte brødre eller den ene af dem skulde nære ønske om at gå imod deres faders og vore forudskikkede dispositioner og til hjælp herfor vilde indføre udlændinge eller fremmede og herved forsøge på fjendtlig vis at trænge ind i eller angribe noget af de fornævnte riger, da vil begge rigerne Norge og Sverige-Skåne, endrægtigt og i fællesskab af alle kræfter og al evne, hvilket af de fornævnte riger der end først får brug for sligt, og uanset om det flere gange får brug herfor, virksomt arbejde på at modsætte sig dette deres ønske, endegyldigt og fast besluttet på, at deres faders bestemmelse, der i så høj grad drager omsorg såvel for freden som for enigheden, kan vedblive ubrydeligt at være i kraft og fuld styrke. Og dersom det skulde ske, at vor nævnte herre kong Magnus skulde få flere børn, da lover vi som ovenfor, at vi vil hjælpe hvem som helst af dem af begge køn til deres ret og ære, således som det sømmer sig og tilkommer deres stand, stilling og tillige deres køn, i overensstemmelse med fornævnte rigers, såvel Sverige-Skånes som Norges love og bestemmelser og i overensstemmelse med de sædvaner, der er godkendt i samme riger. Men dersom nogen uanset hans stilling eller stand, skulde forsøge i vor levetid at sætte sig op imod det fornævnte eller noget deraf, det være sig helt eller delvis, eller at tilintetgøre det eller bryde det på nogen som helst måde, da lover vi udtrykkeligt som ovenfor, at vi med alle kræfter og af al vor evne mandigt og endrægtigt skal bekæmpe ham med råd og dåd, så meget vi kan, for at han ikke skal kunne sætte det i værk — dette dog med forbehold af kirkens ret og vor stand og embedspligt. Men skønt det vides, at vi for at opnå fredens gode har øvet denne handling af fri og egen vilje og af et hengivent sind, ønsker vi dog, at der herved på intet som helst punkt gøres nogen indskrænkning i de rettigheder og sædvaner, der fra gammel tid er overholdt i Sveriges og Skånes rige med hensyn til kongevalg, men at kongevalget med alle dets rettigheder frit skal vende tilbage til os og vore efterfølgere, efter at vor nævnte herre, kong Erik, eller en anden af vor herre, herr Magnus' sønner er død — idet vi, som foran er omtalt, vil vælge en anden af dennes sønner til konge i tilfælde af, at vor herre, fornævnte kong Erik — det ske ikke — skulde dø uden børn. Men for at alt det forudskikkede og en hvilken som helst del deraf skal have større styrke og fasthed, har vi ladet vore segl hænge under dette brev. Givet i Varberg i det Herrens år 1343 på ottendedagen efter den hellige Martin biskop og bekender.