Tekst og udgave
forrige næste

Wi Iohan van der gnade ghodes greue to Holsten vnde to Stormeren/ bekennet openbare an dessen breuen allen gůden lůden dath wi deghe dinghet hebben mith rade vnde volborth vnser wysen ratgheueren mit den edelen mannen her Woldemar der Denen vnde der Wende en konigh vnde en herthoge to Estlande vsem leuen vedderen ene st{ee}de gantze sone vmme alle schelinghe de twisschen vns vnde vsen deneren vp en ende/ vnde twisschen em vnde synen deneren vp dat andere ende wesen is vppe Selande/ nu an dessem lesten orloghe; vnde hebben de vorbreuet/ vnde en truwe louet/ ♦ Wolde nu ienichman desse sone de we an beyden syden vorbreuet vnde en truwen louet hebben vnser denere edder helpere* de vppe Selande syn*/ breken vnde nith holden so scal van vnser weghene; Hartwik van Plone vnse houetman vppe Selande/ vnde her Niclawes van Lembeke sineme houetmanne behulpen syn dat men dem stiren/ dat sylue scal her Niclaues Hartwik wedder d{ou}n; wenner erer en dat van deme anderen esscheth/ icht erer en deme anderen bynnen ver weken nith en kan helpen minne edder reychtes/ vnde scon des de twe houetman vnder en anderen sodane wisscheyth důn dar wi vnde se mede vorwareth”* syn/ ♦ Stůrue ok/ edder werde desser houetmanne ghynech vorwandelt/ wi in syme stede seet werth de scal deme anderen so dane wysheyth důn alse se vordan hebben/ mith en anderen; ♦ To enem orkůnden desser dink hebbe wi vnse ingheseghel henghen laten an dessem bref/ de ghegheuen vnde screuen is to Nestwede na ghodes bo{ou}rth dertenhundert iaar in deme veervndeverteghesten iare des důnredaghes vor lychmyssen.

16 helpere”"] helperer A.

— syn"] herefter gentaget desse sone de wi an beyden syden vor (jf.1.70-71); kun vor er underprikket A.

17 holden] d'et er forskrevet; ordet kan også læses helden, en form, som kunde skyldes wi i det fejlagtigt gentagne tekststykke.

23 vorwareth"] vortwareth A.

Vi Johan, af Guds nåde greve af Holsten og Stormarn, erkender åbenbart med dette brev overfor alle gode mænd, at vi med vore vise råders råd og samtykke har holdt dagtingning med den ædle mand herr Valdemar, de Danskes og Venders konge og hertug i Estland, vor kære fætter, og aftalt et varigt og fuldstændigt forlig om al den splid, som nu under den sidste krig på Sjælland har rådet mellem os og vore tjenere på den ene side og ham og hans tjenere på den anden side; og vi har stadfæstet det skriftligt og afgivet løfte herom på tro og love. Ifald nu nogen af vore tjenere eller hjælpere, som er på Sjælland, bryder og ikke holder dette forlig, som vi fra begge sider har stadfæstet skriftligt og afgivet løfte om på tro og love, så skal på vore vegne Hartvig v. Plön, vor høvedsmand på Sjælland, være herr Klaus v. Limbæk, hans høvedsmand, behjælpelig med, at man aver ham (fredsbryderen), og det samme skal herr Klaus til gengæld gøre overfor Hartvig, hvis en af dem kræver det af den anden. Og på det skal de to høvedsmænd yde hinanden en sådan sikkerhed, at vi og de er sikrede derved, hvis en af dem ikke inden fire uger kan hjælpe den anden til mindeligt forlig eller til en afgørelse ad rettens vej. Ifald en af disse høvedsmænd dør eller bliver afløst, skal den, der bliver sat i hans sted, yde den anden slig sikkerhed, som de har gjort tidligere overfor hinanden. Til vidnesbyrd om disse ting har vi ladet hænge vort segl under dette brev, som er givet og skrevet i Næstved, år 1344 efter Guds fødsel torsdag før kyndelmisse.