Tekst og udgave
forrige næste

Wi Waldemar van ghodes gnaden hertoghe van Sleswich bikennen vnde bitvghen openbare in desseme breue dath wi vns gesonet hebben vrvntlichen vnde gantz. mit vnsen leuen ømen. Hinrike vnde Clawese greuen tho Holtsten vnde tho Stormeren. vmme alle de skelvnghe de twisken en vnde vns gewesen heft an allen stvcken de in desseme ørløghe geskeen sint went in dessen dach. also dath vser beyder ratgheuen vnde man. dar wi vnses dinghes tho ghan weren in beyder siit. vnsich mith minne vmme alle stvcke geskeden hebben. also dath vns genøghet. ♦ Vortmer scůldeghet ienich man van vnser ømen manne vnse man wille wi den verdeghedinghen. wi skølen in helpen minne oder rechtes binnen vir weken dar na wanne he vor vns vorclaghet wirt. ♦ Dede wi des nicht. oder were wi des vnmechtich tho dvnde. so scølde wi vnsen ømen volghen mith aller macht oppe den man de vorclaghet is bet an de tiit. dath vnsen ømen den greuen vnde erem manne deme cleghere. vol geskeen were an minne oder an rechte. ♦ Vortmer werden vnse øme mith vns oder wi mith em an ienighen stvcken skelende. na desseme daghe. des schølden vnse øme dre vnde wi dre van vnseme rade senden in eyne stat. de sesse scholden nicht vt der stat chomen. se en hadden vns vntskeyden mith minne oder mith rechte. also dath wi dar vmme io nicht ørløghen scholden. vnde och en schøle wi dar io nicht vmme ørløghen. ♦ Vortmer eyn iuwelich man de sin ghůt vorloren heft in desseme ørløghe de schal dath weder hebben an beyden siden. also als he dath vint. ♦ Vortmer de olde sone vnde alle breue in beyden siden de schøllen bliuen in erer macht also se spreken vnde mith dessen deghedinghen vntobroken vnde vngekrencket wesen. ♦ Vortmer so schal vnser neyn des anderen man vordeghedinghen tho vnrechte. ♦ Desse bref is gegheuen vnde geskreuen tho Sunderborgh. vnder vnseme yngesegele na godes bort dvsent iar. drehvndert iar. in deme vir vnde virtigisten iare in svnte Aghaten daghes

Vi Valdemar, af Guds nåde hertug af Slesvig, erkender og bevidner åbenbart med dette brev, at vi har forligt os helt og holdent i venlighed med vore kære morbrødre Henrik og Klaus, grever af Holsten og Stormarn, med hensyn til al den splid, som har været mellem dem og os i alle de sager, som er opstået i denne krig indtil denne dag, således som vore rådgivere og mænd, som vi fra begge sider havde overdraget vore sager til, i mindelighed og til vor tilfredshed har gjort ret og skel i alle ting. Fremdeles hvis en af vore morbrødres mænd anklager en af vore mænd, og vi vil forsvare denne, så skal vi hjælpe ham til et mindeligt forlig eller til en afgørelse ad rettens vej i løbet af fire uger, efter at han bliver anklaget for os. Hvis vi ikke gør det, eller hvis vi ikke har magt til at gøre det, så skal vi med al vor magt følge vore morbrødre, greverne, mod den anklagede, indtil vore morbrødre, greverne, og deres mand, klageren, har fået fuld tilfredsstillelse med det gode eller ved retsafgørelse. Fremdeles hvis vore morbrødre efter denne dag bliver uenige med os, eller vi med dem, i nogle sager, så skal vore morbrødre sende tre fra deres og vi tre fra vort råd til en stad. De seks skal ikke forlade denne stad, førend de har truffet afgørelse mellem os i mindelighed eller ad rettens vej, således at vi ingensinde skal føre krig derom. Fremdeles skal alle og enhver på begge sider, der har mistet sit gods i denne krig, have det tilbage, således som han får fat i det. Fremdeles skal de gamle forligsaftaler og alle breve på begge sider forblive i kraft, således som deres ordlyd er, og de skal ikke brydes og krænkes ved denne overenskomst. Fremdeles skal ingen af os uretmæssigt forsvare den andens mænd. Dette brev er givet og skrevet under vort segl i Sønderborg år 1344 efter Guds fødsel på St. Agathes dag.