© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Mekl. UB.:
Wi Rauen, en ridder, Olrich, Godschalch vnde Hinrich, knechte, heten van Barnecow, bekennen in desme breue, dat wi dat hus to Stekeborch vnde dat land to Mone scolen antasten to sunte Gallen daghe, neghest tokomende is, vnde scolend beholden ver sunte Micheles daghe darna vnde scolen to eneme yewelken sunte Micheles daghe vpboren seshunderd lodighe march suluers vt deme lande, de scole wi afslan vsen heren Alberte vnde Iohanne, heren to Meclenborch, in den seuenvndtwintich hunderd march lodiges suluers, dar se vs dit vorbenomende hus vnde land vor ghelaten hebben. ♦ Des viften sunte Michels daghes scole wi dit hus vnde land wedder antworden vsen vorsprokenen heren to Meclenborch vmbeworen, mid kost, mid were vnd mid aller vrucht, nud vnde mid alleme reschoppe vp deme hus vnde in dem houe to deme ladehoue, an perden, an koyen, an anderme queke, an korne vnde an alleme vnrade, als se id vs nu antworden laten, vnde bi namen mid den plochsuluere, dat den dar vallen mach, den scolen se vs wisnen twehunderd march suluers lodich vnde viftich, dat wi bewaret sin to b<e>redende vp winachten darna, vnde scolent holden, als hirna screuen steyt: worde vs borst an bede, broke oder pacht, dat vor der tyd vorschuldet were, er wi en dat land wedder antworden, dat scal vs ere voghet vtpanden. ♦ Och scal dat hus binnen der tyd ere opene slod wesen, vnde wi en scolen dar nicht af orloghen oder don, id en si na ereme rade, vnde nemende darvp vntholden, dat weder en si. ♦ Wi en scolen och bede oder pacht nicht vorhoghen, vnde ere holte vnde wild scole wi nicht vorwosten. ♦ Worde och dat land roued oder brand, dat wi scaden in der ghulde nemen, des scolen se vs wedderleggen oder scolen vs bi dem lande vnde hus laten also lange, went wi so uele vpboret hebben, als vs enbrecht in vser ghulde, de hir vore screuen is. ♦ Worde dat slod bestalled, so scolent losen; word it ghewunnen, we<s> wi nicht vpboret hadden van seuen und twintich hunderd marken, dat scolen se vs bereden to Rozstoch to alsodanen tyden, als wi id vt dem lande scolden nomen hebben. ♦ Se scolet vs och dat suluer leyden binnen Rozstoch ver weke, dat wi id binnen der tyd voren moghen, wor wi willen. ♦ Wat se Beneke Belstere vp deme lande vorsettet hebben, dat scolen se vntweren. ♦ Hirmede scolen alle schulde, de ere vader vnde se oder ere rechten eruen vsen vadere, vs vnde vsen rechten eruen schuldich weren oder noch schuldich sin, id si van welken saken id si, degher vnde al ledich vnde los wesen, vnde scolen se dar nicht mer vmme manen. ♦ Och so scole wi vntweren, wat wi vorsat hebben in bede vnde in rychte in der voghedye to Sywan vnde Rozstoch dat vs boret to vntwerende, also dat se de bede vp sunte Micheles dach, nu tokumpt, leddich scolen vinden vnde och dat richte. ♦ Vp dat alle stucke stede vnd vast bliuen, so hebbe wi vorsprokenen ver brodere mid her Iohanne van Plesse, hern Egherde van Bybowe, hern Wernere van Cremon, riddern, mid Henneken van Barnecowe, vsen veddern, Dreus Vlotowen, Clawese Rutzen, Reymere van Plesse to Barnecowe, Reymer van Barnecowe to Koryn, vsen vorbenomeden heren hern Alberte vnde Iohanne, heren to Meclenborch, vnde to erer hand hern Otten van Dewitze, hern Alberte Warborch, hern Lyppold Beren, hern Godschalch Storme, hern Iohanne Vmmereyse, hern Henninghe van Ghodensweghene, riddern, Hinrike van Bulowe, Vicken Molteken van <W>okrente, Bernde Alkune vnde Hinrich Stralendorpe gheloued mit ener sameden hand in truwen vnde henghen vse ingheseghele mid eren vor dessen bref, de gheuen is tome Sterneberch, na godes bord dreteynhunderd iar in dem vervndvertighestem iare, in sunte Dynges daghe, per manus Godfridi notarii domini Magnopolensis.
23 b<e>redende] bredende forlægget, rettet Mekl. UB.
1 we<s> we forlægget, rettet Mekl. UB.
21 <W>okrente] Pokrente forlægget.
Vi Raven, ridder, Ulrik, Godskalk og Henrik, væbnere, kaldet v. Barnekow, erkender med dette brev, at vi skal overtage borgen Stegeborg og landet Møn på næstkommende St. Gallus dag, og vi skal beholde det fire St. Mikkelsdage derefter og skal på hver St. Mikkelsdag oppebære 600 lødige mark sølv af landet; dem skal vi afskrive på de 2700 mark lødigt sølv, for hvilke vore herrer Albrecht og Johan af Mecklenburg har overladt os førnævnte borg og land som pant. Den femte St. Mikkelsdag skal vi atter overantvorde vore fornævnte herrer af Mecklenburg dette hus og land, uhindret, med proviant, med våben, med al udbytte og nytte og med alle redskaber i borgen og i gården ved ladegården, med heste, køer og andet kvæg, med korn og med al tjenestepligt, således som de nu lader det overantvorde til os, og især med plovsølvet, som til den tid kan falde der; da skal de tilsikre os med fuld garanti 250 mark lødigt sølv, at udbetale julen derefter; og de skal overholde, hvad herefter følger: hvis vi har haft tab som følge af restance med hensyn til bede, bøde eller afgift, som var forfaldet, inden vi tilbagegiver dem landet, skal deres foged udpante dette for os. Endvidere skal huset under denne periode være deres åbne slot, og vi skal ikke føre krig derfra eller foretage noget, medmindre det er efter deres råd, og ikke underholde nogen der, som er deres modstander. Vi skal ej heller forhøje bede eller pagtafgift, og ikke ødelægge deres skove og vildt. Hvis landet bliver hærget ved røveri eller brandskattet, så vi lider skade i vort tilgodehavende, skal de erstatte os det eller lade os forblive ved land og borg så længe, indtil vi har oppebåret så meget, som der fattes os i vort tilgodehavende, som er nævnt her foran. Hvis slottet bliver belejret, så skal de befri det; hvis det bliver erobret, så skal de i Rostock betale os, hvad vi ikke har oppebåret af de 2700 mark, til de terminer, hvor vi skulle have oppebåret det af landet. De skal også i fire uger give os lejde og sikkerhed for sølvet i Rostock, så vi under den tid kan føre det hvorhen vi vil. Hvad de har pantsat til Bennike Belster, skal de frigøre. Hermed skal al gæld, hvordan den end er fremkommet, som deres fader og de eller deres rette arvinger har skyldt eller endnu skylder vor fader, os og vore rette arvinger, være helt og holdent kvit og frit, og vi skal ikke mere rykke dem for den. Endvidere skal vi frigøre, hvad vi har pantsat af bede og domsret i fogediet Schwan og Rostock, og som vi er forpligtet til at frigøre, således at de skal finde beden og domsretten ubehæftet på førstkommende St. Mikkelsdag. Vi føromtalte fire brødre med herr Johan v. Plessen, herr Eggert v. Bibow, herr Werner v. Kramon, riddere, med vor fætter Henneke v. Barnekow, Dreus Flotow, Klaus Rutze, Reimar v. Plessen til Barnekow, Reimar v. Barnekow til Korin, har i fællesskab på vor tro lovet vore føromtalte herrer herr Albrecht og Johan, herrer af Mecklenburg, og på deres side herr Otto v. Dewitz, herr Albrecht Warburg, herr Lippold Behr, herr Godskalk Storm, herr Johan Ummereiseke, herr Henning v. Wodenswegen, riddere, Henrik v. Bülow, Fikke Moltke til Wokrente, Bernhard Alkun og Henrik Stralendorf, at alle bestemmelser skal forblive stadige og faste, og vi hænger vore segl sammen med deres under dette brev, som er givet i Sternberg år 1344 på St. Dionysius' dag ved Godfrids hånd, notar hos herren af Mecklenburg.