Peder, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, til alle, der får dette brev at se, hilsen evindelig med Gud.

Blandt alle de vanskelige opgaver, der påhviler os, findes især den, at vi ved Guds forsorg sammen med vort elskede kapitel må træffe sådanne bestemmelser, at vor kirkes kanniker, og særlig de, som beklæder en dignitet og sammen med os skal styre og værne den, kan have et hæderligt udkomme, som det sømmer sig, så at de i første række oppebærer løn, større eller mindre, alt efter deres højere og lavere rang. Da derfor i sin tid herr Esger, ærkebiskop af Lund, vor forgænger — lykkelig ihukommelse — oprettede en ny dignitet i vor Lundekirke, som almindeligvis kaldes kan tordømme, og doterede den med noget godsN, og vi har forefundet samme i den grad forringet i sine midler, rettigheder, indtægter og besiddelser, at næppe nogen kannik begærede den, har vi i bestræbelsen for at våge over Guds og vor Lundekirkes hæder og at arbejde for deres tarv, som tjener der, såvidt det forundes os ved hans nåde, i samråd med og med samtykke af vort elskede kapitel besluttet at gå frem på følgende måde med hensyn til fornævnte dignitet, kantordømmet i Lund, som siden sin oprettelse og indtil nu, som ovenfor nævnt, har haft i høj grad usikre rettigheder og besiddelser, det være sig med hensyn til indretning, fornyelse, fastlæggelse, unddragelse, forøgelse, henlæggelse eller bekræftelse af enhver art, og vi har herved fjernet og borttaget, hvad utilbørligt og tvivlsomt er, og hvad der kunde give anledning til trætte og retslige stridigheder, vi har styrket og stadfæstet, hvad tilladt og tilbørligt er, og vi har betænksomt tilføjet og henlagt dertil, hvad nyttigt og nødvendigt er. Vi fastslår da og erklærer for det første, at der i vor fornævnte Lundekirke i sin tid af herr Esger, vor forgænger, er blevet oprettet en dignitet, kantordømmet, i overensstemmelse med den fortrinsstilling, der er givet, den fremgangsmåde, der er anvendt og den sædvane, der er overholdt i andre domkirker i vor kirkeprovins Danmark, som har digniteten kantordømme, og den blev oprettet i tilknytning til og på grundlag af jomfruen, den hellige Marthas alter i vor fornævnte kirkes kor med nedennævnte gods, som er anvist til udstyr, nemlig gods i Råby Lilla eller gods i Stora Råby og i Errarp, mageskiftet dermed; og siden er kantordømmet blevet forøget med andet gods, som senere er føjet dertil af vor forgænger, afdøde herr Karl, nemlig to tofter i IgelösaN og kirken i Barkåkra med alle dens tilliggender, dog således at den, der nu og til enhver tid er kantor i Lund, skal svare sin vikar, som holder messer ved samme alter, en sådan årlig ydelse for hans arbejde som almindeligvis plejer at ydes ved andre af vor fornævnte kirkes altre. Om alt det øvrige gods, der med rette hører til vort ærkebiskoppelige bord, men måtte være henlagt til samme eller til den kannikpræbende, som nu afdøde Jens Franz fordum besad som kantor i Lund, eller hvis samme dignitet, kantordømmet, af den afdøde samme herr Esger måtte være blevet forenet med nævnte kannikpræbende, erklærer vi af gyldige grunde og for at afværge adgang til trætter, idet vi følger i vor nævnte forgænger, herr Karls fodsporN, i samråd med og med samtykke af vort fornævnte kapitel, at en sådan henlæggelse og forening aldeles ikke har gyldighed og ikke kan have nogen bestand, ja, vi omstøder, kasserer og sætter den ganske ud af kraft. Men eftersom det fornævnte gods, som vore nævnte forgængere, som ovenfor nævnt, har overdraget og henlagt til nævnte dignitet, har vist sig at være utilstrækkeligt til kantorens sømmelige og standsmæssige underhold, har vi draget omsorg for, og drager vi omsorg for, at sognekirken i Västra Skrävlinge i Oxie herred med billigelse af herr Bennike, vor Lundekannik, samme kirkes nuværende sognepræst, til hvilken kirke patronatsretten tilkommer os tillige med andre patronatsejereN, henlægges til fornævnte dignitet, kantordømmet, og med vor almindelige myndighed, i samråd med og efter samtykke af vort fornævnte kapitel samt efter forudgående omhyggelig rådslagning med samme herom, og idet også de andre patronatsejere til samme Skrävlinge kirke har samtykket, henlægger vi med forbehold af vor ærkebiskoppelige ret samme kirke tillige med alle dens tilliggender til omtalte dignitet, kantordømmet, som vi også med vort nævnte kapitels samtykke nylig har overdraget til fornævnte herr Bennike, kantor i Lund, ligesom vi ved vor ring har investeret ham i samme embede; vi forener og forbinder samme, idet vi heraf opretter, skaber, anordner og ubrydeligt stadfæster een udelelig dignitet, kantordømmet, i vor fornævnte Lundekirke, uanset de af vor fornævnte forgænger udstedte breve, bestemmelser eller forordninger, som måtte stride herimod. Intet menneske må bryde eller ubesindigt krænke denne vor forordning, bestemmelse, henlæggelse og stadfæstelse. Til vidnesbyrd om alt dette har vi ladet vort segl tillige med vort fornævnte kapitels segl hænge under dette brev. Forhandlet og givet i Lund i nærværelse af vort kapitel i det Herrens år 1351 fredagen før biskoppen og bekenderen St. Ambrosius' dag.