Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

I skal vide, at i det Herrens år 1353 fredagN før St. Hans blev der over for os på vort retterting, som vi da afholdt i Antvorskov kloster, rejst en strid mellem herr Hartvig Krummedige, ridder, og herr abbeden og det menige konvent i Esrom angående noget gods i Uggeløse, som fru Ingefred af Ganløse havde overdraget Esrom kloster, og de appellerede til Sjællands landsting vedrørende dette, nemlig om samme fru Ingefred personligt var fremmødt på dette landsting og der havde valgt en egnet værge til at skøde det nævnte gods, og om, hvis en sådan værge der havde skødet det nævnte gods, fru Ingefred da selv havde været til stede og havde holdt den skødendes arm i overensstemmelse med landets skik, og I skal vide, at de torsdagN før ottendedagen efter de hellige apostle Petrus' og Paulus' dag i samme år atter gav møde på vort retterting i Roskilde, idet de havde to vidner med sig, som kaldes 'tinghøringe', og som var udmeldt hertil på nævnte ting, nemlig Niels Manderup og Mogens Nielsen af Bringstrup, som, efter at der var påbudt tavshed, bevidnede, at de, da de var blevet udmeldt på nævnte landsting, har hørt, at dengang nævnte fru Ingefred skænkede det omtalte gods i Uggeløse til nævnte kloster, var hun — adskillige år før hun døde — personligt til stede på det samme landsting, hvor hun ved fuld fornuft, sund på sjælen, karsk og rask udpegede en egnet og retmæssig værge til at skøde omtalte kloster nævnte gods, nemlig herr Niels Absalonsen, ridder, og at denne, da han var udnævnt til rette værge, i hendes navn skødede nævnte gods Uggeløse til det omtalte kloster til evig besiddelse, idet samme frue, som før er sagt, holdt nævnte værges arm under skødningen og af fri vilje gav sit samtykke til alt og hvert. Da disse tav, rejste en vis Niels Degn sig, vor foged i Helsingør, som vi fra vort retterting, der som nævnt tidligere, afholdtes i Antvorskov, havde sendt til Lynge herredsting for at anstille undersøgelser i denne sag, og som nu var vendt tilbage til dette vort retterting i Roskilde sammen med Jens Frændesen, som nævnte ting havde sendt med ham, og han sagde, at sidst forgangen tirsdagN var fornævnte herr Hartvigs bud og herr abbeden af Esrom i egen person til stede på Lynge herredsting, og at to fra hver tingstok, som af fogeden særligt var udmeldt hertil, enigt erklærede, at Jakob Karlsen, efter først at have fremvist et åbent fuldmagtsbrev fra samme fru IngefredN, sammesteds i hendes navn skødede det omtalte gods Uggeløse til oftnævnte kloster, at besidde evindelig, og at han straks indførte herr abbeden af Esroms sendemænd i faktisk besiddelse af det nævnte gods og overrakte dem nøglerne i nærværelse af de tingsøgende, kaldet 'tinghøringe'. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Roskilde i nærværelse af de herrer Evert Moltke, Niels Knudsen og Jakob OlufsensN, riddere, og adskillige andre troværdige mænd, der da overværede samme vort ting, ovennævnte år, fornævnte torsdag, nemlig torsdagen efter de hellige apostle Petrus' og Paulus' dag, med Niels Jensen af Keldebæk, vor justitiar, som vidne.