Til vor ærværdige broder, biskop (Peder) af Ribe, hilsen o. s. v.

Den sjældent oprigtige hengivenhed, som vor såre kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, viser os og den romerske kirke, og hans ophøjede rang fortjener, at vi omfatter ikke blot ham selv, men også de ham hengivne personer med særlig gunst og nåde. Idet vi derfor i betragtning af ovenstående ønsker at hædre samme konges person og ved den ham viste hæder også at sørge for andre, overdrager og pålægger vi Dig, broder, som vi har særlig tillid til i Herren, ved apostolisk brev, at Du blot for denne gang med vor myndighed til to egnede personer ved kirken i Lund og til lige så mange andre egnede personer ved Slesvig kirke, som nævnte konge måtte udpege, og som Du efter omhygge lig undersøgelse finder egnede hertil, hvilket vi overlader til Din samvittighed at afgøre, overdrager disse et kanonikat — d. v. s. et til hver — ved fornævnte kirker med fuld kanonisk ret og giver dem samme ved provision, idet Du med fornævnte myndighed lader samme personer eller deres befuldmægtigede for dem optage som kanniker og som brødre i nævnte kirker og anviser dem plads i koret og sæde i kapitlet ved samme kirker med fuld kanonisk ret. Og hvis der ved hver af disse kirker for tiden er to præbender ledige, eller når de bliver ledige ved samme og de fornævnte personer selv eller ved hver sin hertil lovligt indsatte befuldmægtigede inden en måned, efter at de eller deres fornævnte befuldmægtigede har fået kendskab til samme præbenders ledighed, beslutter at godtage hver sin, skal Du med samme myndighed reservere dem til overdragelse til samme personer, idet Du overdrager en til hver af dem, med al ret og tilbehør efter denne godtagelse, idet Du strengt forbyder vore ærværdige brødre (ærke)biskop Jakob af Lund og biskop Niels af Slesvig og vore kære sønner ved kapitlerne ved fornævnte kirker, eller den eller dem, under hvem overdragelse, provision af eller al anden rådighed over præbenderne ved nævnte kirker, i fællesskab eller hver for sig, hører, i mellemtiden, også før fornævnte godtagelse, at driste sig til på nogen måde at tage bestemmelse om disse, undtagen efter at have bragt i sikker erfaring, at de således udnævnte personer eller deres befuldmægtigede ikke har villet godtage dem; og nævnte præbender skal Du efter fornævnte godtagelse med al ret og tilbehør lade overdrage og overgive til nævnte personer, nemlig en til hver af dem, idet Du personligt eller ved en eller flere andre med samme myndighed indfører hver enkelt af dem eller deres befuldmægtigede for dem i faktisk besiddelse af hver deres nævnte præbender og deres ret og tilbehør og forsvarer dem efter indførelsen og sørger for, at der fuldt ud svares dem af alle frugter, indtægter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af kanonikaterne og præbenderne, idet Du med vor myndighed tugter dem, der sætter sig op herimod, under udelukkelse af appel, uanset bestemmelsen om et vist antal kanniker og alle andre bestemmelser og sædvaner ved samme kirker, som strider herimod, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller en hvilken som helst anden bekræftelse, eller om nogen med apostolisk eller hvilken som helst anden myndighed er anerkendt som kanniker ved samme kirker eller arbejder på at få anerkendelse eller med hensyn til provisioner, de skal have på kanonikater og præbender ved samme kirker har fået særlige eller angående kirkelige beneficier i de egne har almindelige breve af det apostoliske sæde eller dets legater, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at hver enkelt af de nævnte personer med hensyn til opnåelse af hver enkelt af de fornævnte præbender skal foretrækkes for alle undtagen for dem, der med vor myndighed har fået anerkendelse i nævnte kirker eller har ventebrev på præbender ved samme, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre præbender eller beneficier; (vor overdragelse gælder endvidere), uanset om samme biskopper og kapitler eller hvilke som helst andre, i fællesskab eller hver for sig, har fået bevilget af samme sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil, eller at de ikke kan lægges under interdikt, suspenderes eller bandlyses, og at kanonikater og præbender ved samme kirker eller andre kirkelige embeder, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse eller provision eller anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler den bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den end har, hvorved, når den ikke er tydeligt omtalt eller i fuld udstrækning optaget i dette brev, virkningen af denne vor nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (vor overdragelse gælder også,) hvis nævnte personer ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde samme kirkers bestemmelser og sædvaner, når blot de i deres fraværelse lader egnede befuldmægtigede aflægge den, og når de kommer til disse kirker, gør det i egen person. Thi hvis nogen med hvilken som helst myndighed, med eller uden viden herom, skulde forsøge at handle anderledes i denne sag, erklærer vi det fra nu af ugyldigt og magtesløst, som om vi dags dato ved en beslutning havde overdraget samme personer hver sit kanonikat og særligt havde ladet omtalte præbender, hvis sådanne var ledige, eller når de blev ledige ved samme kirker, og omtalte personer selv eller ved deres befuldmægtigede havde besluttet at godtage dem, reservere til apostolisk overdragelse til samme personer. Givet ved Villeneuve i stiftet Avignon den 7. september i vort tredie pontifikatsår.