DD nr. 13611023004

1361. 23. oktober. Avignon96

Daniel Nielsen, præst i Odense stift, ansøger pave Innocens 6. om tilladelse til at opnå et andet kirkeligt beneficium end det, han tidligere har fået, da dette er ødelagt på grund af krig og den store dødelighed.

A: tabt — Aa: Reg.Suppl. 35 f.252v (=gl. foliering 249v), i marginen Extra dispensacio sine defectu; cf. nr. 93 — Ab: Instrumenta misc. 5439 f.3r.

Tryk: Ny kirkehist. Saml. V 849 nr. 180 — Reg. Dan. nr. *2412; Acta Pont. I 226 nr. 534. Dipl. Dan. 3. rk. VI nr. 96; DRB. III:6 nr. 96 (i oversættelse).

Tekst efter Aa, for den forkortede formel se nr. 93:

Significat sanctitati uestre deuotus orator uester/ Daniel Nicolai presbiter Othoniensis diocesis/ quod olim cum eo super defectu natalium/ quem patitur de presbitero genitus et soluta/ ut huiusmodi defectu non obstante/ ad omnes possit ordines promoueri/ et ecclesiasticum beneficium obtinere/ eciam si curam animarum haberet/ fuit auctoritate apostolica dispensatum/ uirtute cuius dispensacionis/ ecclesiam parrochialem fuit canonice assecutus/ et ad omnes ordines promotus. ♦ Uerum pater sanctissime cum dicta eccle5 sia totaliter sit destructa propter guerras et mortalitates/ ita quod nulli redditus sunt de quo possit uiuere/ ne autem in obproprium cleri cogatur mendicare et paratus sit dimittere/ eandem ecclesiam supplicat humiliter/ quatinus cum ipso dispensare dignemini/ ut aliud beneficium ecclesiasticum/ etiam si curam habeat animarum ualeat obtinere. ♦ ..... ♦ Sanctissime pater (– – –) ♦ Datum Auinione x. kalendas nouembris anno nono.

27 soluta] her bryder Ab af med bemærkningen Uacat folium et inuenies (ikke udfyldt).

26: c. 1. 11. 14 X de filiis presbyterorum ordinandis uel non I 17.

2: Dipl. Dan. 3. rk. I nr. 236 (1342. 22. juli).

Eders hengivne supplikant Daniel Nielsen, præst i Odense stift, tilkendegiver Eder, hellige fader, at han, da man fordum med apostolisk myndighed meddelte ham dispensation for den mangel ved hans fødsel, som han lider under ved at være født af en præst og en ugift kvinde, så at han uanset denne mangel kan forfremmes til alle grader og opnå et kirkeligt embede, endogså med sjælesorg, i kraft af denne dispensation på kanonisk vis opnåede en sognekirke og blev forfremmet til alle grader. Men, hellige fader, da nævnte kirke helt er ødelagt på grund af krig og dødelighed, således at der ingen indtægter er, hvoraf han kan leve, bønfalder han ydmygt om, at I, for at han ikke til skændsel for gejstligheden skal tvinges til at tigge, og da han er rede til at afstå samme kirke, vil værdiges at give ham dispensation, således at han kan opnå et andet kirkeligt beneficium, endogså med sjælesorg ..... Lad det ske, G. Givet i Avignon den 23. oktober i vort niende pontifikatsår.