Tekst og udgave
forrige næste

Tekst og arkivalske oplysninger efter Dipl. Svec.:

Premissa salutacione salutari. ♦ Nouerit uestra dileccio .. nostros nuncios P consulares una cum honorabilibus uiris dominis nunciis eximii principis et domini generosi domini/ ordinis fratrum domus Theutonice magistri generalis/ et consulum suarum ciuitatum terre Prucye/ ac nunciis consularibus ciuitatum maritimarum. festo Petri ad uincula nouissime preterito/ in ciuitate Grypeswoldensi fuisse congregatos ubi sic per ipsos omnes fuerat equanimiter concordatum/ quod debeat regnum et dominium Dacie et terra Schanie euitari/ nec per aliquem de hansa Teuthonicorum cum aliquibus bonis uisitari/ hoc quidem obseruando/ sub ammissione corporum et rerum atque pena/ ♦ Preterea quia rex Dacie cum suis in hac parte complicibus/ prochdolor/ communibus mercatoribus/ et omnibus ciuitatibus/ intulit in mari plura damna hoc anno/ prout uestram discrecionem credimus non latere. ideo .. dicte ciuitates concorditer decreuerunt/ quod in omnibus ciuitatibus tam maritimis/ quam Prvcye/ debet dari theoloneum de nauibus et de omnibus bonis que de predictis ciuitatibus/ siue portu siue terra enauigantur/ uidelicet de quolibet talento grossorum/ quatuor denarios sterlingorum et huiusmodi theoloneum debet instare atque tolli in primis diebus proxime post instantem hyemem/ uidelicet quando glacies consumpte fuerint/ et nauigari seu uelificari poterit affuturis/ et debet usque ad festum Mychaelis immediate tunc uenturum perdurare. ♦ Si autem ciuitatibus uideretur quod in huiusmodi theoloneo non possent contentari ad statum maris ut subsequitur defendendum/ extunc .. ciuitatesy diem placitorum uolunt congregari/ ad colloquendum et tractandum/ utrum post dictum festum Mychaelis/ alius terminus debeat prolongari/ ad accipiendum huiusmodi theoloneum tunc post Mychaelis sicut prius. ♦ Hoc eciam predictum theoloneum debet in illa ciuitate ubi illa bona enauigantur/ sub prestito subleuari iuramento/ et illa ciuitas litteras sibi tradet/ hoc in se continentes/ quod ab illis bonis sit datum theoloneum et solutum/ quo dato theoloneo illa bona libera a theoloneo exeundo debent esse et intrando/ ♦ Quidquid eciam de huiusmodi theoloneo collectum fuerit/ in terra Prvcye/ hoc ciuitatibus ad terciam partem Lubicensem spectantibus uidelicet ciuitatibus maritimis debet presentari. ♦ Si uero aliquis uel aliqui essent extra hansam Teuthonicorum qui huiusmodi theoloneum dare nollent ut prefertur/ et regnum seu terras regis Dacie seu partes Schanie uellent uisitare/ cum illo seu illis/ nullus mercatorum emere nec uendere debet quouis modo. ♦ Similiter si qui essent in hansa Teuthonicorum/ qui huiusmodi theoloneum dare nollent/ et dicta scilicet regna Dacie et Schanie uellent uisitare/ cum illis nullus emere nec uendere debet. ♦ Sed quia rex Dacie ut prefertur/ plurima dampna intulit ciuitatibus uniuersis. ideo .. ciuitates maritime/ uidelicet. Kolbergh. Stetyn. Anklem. Grypeswold. Demmyn. Stralessund. Rozstok. Wismer. Lubeke. Kyl. et alie ciuitates maritime/ ut status maris ab huiusmodi tribulacionibus liberabitur/ et illis qui mare et portum Noressund uelint frequentare/ accessus pateat liber et recessus/ cum .. consiliariis regum Swecie et Norwegie/ multis tractatibus interuenientibus in unum conuenerunt/ quod dicti reges cum suis/ prefatis ciuitatibus et .. ciuitates/ regibus/ uolunt adherere et astare/ et dicto regi Dacie et illis qui statum maris uolunt deprauare/ resistere toto posse/ cum nauibus/ uiris et armatis/ et pro huiusmodi sunt nuncii ad dictos reges/ ut ad litteras sigillandas/ et ad certificacionem premissorum faciendam destinati qui nondum sunt reuersi/ ♦ Quare uestre dileccioni supplicamus perinstanter/ quatenus premissa pie perpendendo/ quia nunquam tam necesse fuit omnibus mercatoribus et mare uisitantibus/ in resistendo sicut nunc est/ dignemini/ dictis ciuitatibus/ adherere fideliter et astare/ ipsisque subsidium ad huiusmodi defensionem/ cum nauibus/ et armatis uiris faciendo/ et sic de theoloneo dando et tollendo et ceteris faciendo/ firmiter obseruando// ♦ Petimus eciam non haberi pro ingrato/ quod premissa non prius fecimus uobis intimari/ ♦ Causa suffuit/ quia huiusmodi tribulacio mercatoribus euenit ita repentine/ quod uestri presenciam ad hoc non poterant habere commodose/ ♦ Litteras eciam tenoris consimilis .. ciuitatibus/ uidelicet/ Campen et aliis residentibus in der Sudersee et Flamingis ut idem faciant uolumus destinare/ ♦ Aliis eciam ciuitatibus uobis circumiacentibus et uicinis/ que mare solent uisitare petimus intimari/ supplicando ut premissa teneant illesa et idem faciant in effectu/ quod grata uicissitudine erga uos et ipsos cupimus deseruire. ♦ Et quid in premissis facere uestra decreuerit dileccio petimus remandari per terras .. consulibus terre Prvcye atque nobis/ quia ipsi .. consules terre Prvcye/ nobis ut premissa uobis scriberemus supplicarunt. ♦ Presens littera propter uiarum discrimina est duplicata. ♦ Datum nostro sub secreto in die beate Elizabeth uidue gloriose.

Per .. consules Lubicenses.

28 astare/] herefter overstreget et dicto regi Dacie A.

32 repentine] Hans. UB., repentiue Dipl. Svec.

Med forudskikket frelsebringende hilsen.

I skal vide, elskede herrer, at vore rådsudsendinge sidst forgangne 1. august har holdt møde i staden Greifswald med de hæderværdige mænd, de herrer udsendinge fra den højtstillede (kirke)fyrste og herre, den herre højmester for ordensbrødrene af det tyske hus, og med udsendinge for rådmændene i hans stæder i landet Preussen og med rådsudsendinge fra søstæderne, på hvilket møde alle disse endrægtigt vedtog dette: at man skal undgå Danmarks rige og område og landet Skåne, og at ingen fra den tyske hanse må søge dertil med noget gods, og dette skal overholdes under straf på liv og gods. Endvidere, eftersom kongen af Danmark sammen med sine medskyldige i den sag i dette år har tilføjet — o, ve — hansekøbmændene og alle hansestæder adskillige tab på søen, således som vi tror, det ikke er ukendt for Eder, gode herrer, har de nævnte stæder af den grund endrægtigt bestemt, at man i alle stæder, såvel i søstæderne som i Preussen, skal betale en toldafgift af de skibe og af alt det gods, som udskibes fra fornævnte stæder, hvad enten det sker fra havn eller fra landområde, nemlig fire penning sterling af hvert pund grot, og denne toldydelse skal påbegyndes og opkræves dagene straks efter den tilstundende vinter, nemlig når isen er brudt op, og man kan sejle eller sætte sejl, og den skal vare ved indtil den næste mikkelsdag derefter. Men hvis stæderne skulde synes, at de ikke kan nøjes med denne toldydelse til det forsvar af de bestående forhold, som er angivet i det følgende, da er det stædernes vilje, at der skal indstævnes til en dagtingning for at drøfte og forhandle, om man efter nævnte mikkelsdag skal forlænge opkrævningen af denne told til en anden termin; i så fald (skal den ydes) efter mikkelsdag som tidligere. Ligeledes skal den fornævnte told oppebæres under eds aflæggelse i den stad, hvor godset udskibes, og den stad skal udlevere vedkommende et brev indeholdende, at der er givet og betalt told af dette gods, og når denne told er ydet, skal det gods være frit for told ved udførsel og indførsel. Og alt hvad der bliver indsamlet af denne told i landet Preussen, skal overgives til de stæder, der hører til den lybske trediedel, nemlig søstæderne. Men hvis der skulde være en eller anden eller nogle, som står uden for den tyske hanse, som ikke vil udgive den told, som før er nævnt, og som vil besøge kongen af Danmarks rige eller lande eller landet Skåne, skal ingen hansekøbmand på nogen måde købe eller sælge noget til ham eller dem. Hvis der på samme måde skulde være nogle i den tyske hanse, som ikke vil udgive den told, og som vil besøge nævnte lande, nemlig rigerne Danmark og Skåne, skal man ikke købe eller sælge noget til dem. Men eftersom kongen af Danmark som fornævnt har tilføjet alle stæder såre mange tab, har søstæderne, nemlig Kolberg, Stettin, Anklam, Greifswald, Demmin, Stralsund, Rostock, Wismar, Lübeck, Kiel og andre søstæder af den grund haft mange forhandlinger med kongerne af Sveriges og Norges råder, for at forholdene på havet kan befries for disse ulykkelige tildragelser, og for at fri hen- og tilbagerejse kan stå åben for dem, som vil stå til søs og besejle farvandet Øresund, og er kommet overens med dem om, at nævnte konger med deres folk vil stå sammen med og bistå fornævnte stæder, og stæderne på samme måde kongerne, og af al magt med skibe og bevæbnede mænd øve modstand mod nævnte konge af Danmark og dem, som vil tilintetgøre friheden på havet; og der er sendt udsendinge til nævnte konger for at få brevene beseglet og for at skaffe sikkerhed i de fornævnte forhold, men de er endnu ikke vendt tilbage. Vi bønfalder derfor Eder, elskede herrer, såre indtrængende om, at I ved fromt at overveje det fornævnte — eftersom det aldrig har været så nødvendigt for alle købmænd og dem, der befarer havet, at gøre modstand, som det er nu — vil værdiges i troskab at tilslutte Eder og bistå nævnte stæder ved at yde dem hjælp til dette forsvar med skibe og væbnede mænd og ved urokkeligt at efterfølge den måde at give og opkræve told på og at træffe de øvrige forholdsregler. Vi beder ligeledes om, at man ikke anser det for en ukær handling, at vi ikke tidligere har ladet Eder underrette om det fornævnte. Det skyldtes, at denne ulykkelige tilstand opstod så uforudset for købmændene, at de ikke på behørig måde kunne sikre sig Eders tilstedeværelse under behandlingen heraf. Vi vil ligeledes sende breve af tilsvarende ordlyd til stæderne Kampen og andre, der ligger ved Zuidersee, og til flamlænderne om, at de skal gøre det samme. Vi beder ligeledes om, at man underretter andre stæder, der ligger omkring i Eders nabolag, og som plejer at befare havet, med bøn om, at de overholder det anførte ukrænket og bringer det samme til udførelse, hvad vi med taknemlig modydelse over for Eder og dem ønsker at gøre os fortjent til. Og hvad I, elskede herrer, bestemmer Eder til at foretage med hensyn til fornævnte sag, beder vi om må blive meddelt rundt omkring til rådmændene i landet Preussen og til os, eftersom disse rådmænd i landet Preussen har bønfaldet os om, at vi vilde skrive som anført til Eder. Dette brev er dobbelt udfærdiget på grund af farerne på vejene. Givet under vort sekret på den glorværdige enke St. Elisabeths dag.

Ved rådmændene i Lübeck.