Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa1a:

Iffuer Nielsen riider ynscher dem alle sallighedt vdi herren som dette nerverendis breff seendis worder ♦ Schall witerligt <være> for alle baade dem som nerverinde ehr och komme schulle at ieg wenlig ehr forligt och fordragen med her Stiig Andersenn riider paa her Offe Stigsen riiders datters wegne iomfru Toffve som mig ved her Stiig Andersen riider ehr troloffuit at ieg paa sande troe och loffue haffuer loffuit at ieg icke schall befate mig med Biørnhollm eller med nogit andet her Stiigis goeds vdi hans liffs tiidt wden med hans willie och sambtøche ey heller stande der effter heldst fordi forne her Stig haffuer undt och offuergiffuit mig aldt hans goeds vdi Selland hans liffs tidt med alle sin rettighed. ♦ Dog nahr forne her Stijg bortganger paa ald kiødsens wey da effter forne her Stiigis død schall mig paa iomfru Toffuis wegne anname nyde och beholde en fuld arffue lodt effter som landsens loffue wdkreffuer och biude ♦ Her vdoffuer bepligter ieg mig och hart forbinder at schulde aff min magt och formue fordre och fremme lens Offesen och Anders Offesen forne iomfru Toffuis brødres gaffn och beste och for ingen sambtøche eller hørre paa forne brødris brost och skade om ieg med venner eller frenders hielp kunde werre paa dieris gaffnn ♦ Till ydermere windisbyrd henges mit signet wnder dette breff ♦ Dattum gudtz aard 1367 (1362) på S. Andrea dag.

18 <være>] mgl. Aa1a.

2 1367] Aa1a, 1362 Aa2a.

Ivar Nielsen, ridder, ønsker alle dem, der får dette brev at se, salighed i Herren.

Det skal være vitterligt for både nulevende og fremtidige, at jeg på venskabelig måde er blevet forligt og har truffet aftale med herr Stig Andersen på jomfru Toves vegne — datter af herr Uffe Stigsen, ridder, og trolovet til mig af herr Stig Andersen, ridder — (på den måde) at jeg på sand tro og love har afgivet løfte om, at jeg ikke skal befatte mig med Bjørnholm eller med noget andet af herr Stigs gods i hans livstid, med mindre det sker med hans vilje og samtykke, og heller ikke stræbe derefter, eftersom fornævnte herr Stig har tilstået og overladt mig alt sit gods på Sjælland med alle rettigheder, så længe han lever. Men når fornævnte herr Stig går al kødets gang, skal jeg på jomfru Toves vegne efter nævnte herr Stigs død modtage, nyde og beholde en fuld arvelod, således som landets love tilsigter og påbyder. Herudover forpligter og binder jeg mig fast til, at jeg af al min magt og evne skal befordre og fremme Jens Uffesens og Anders Uffesens gavn og bedste — fornævnte jomfru Toves brødre — og ikke over for nogen bifalde eller påhøre noget, der kan være til brøst og skade for de nævnte brødre, hvis jeg med venners og frænders hjælp i stedet kunde virke til deres gavn. Til yderligere vidnesbyrd hænger mit segl under dette brev. Givet i det Herrens år 1367 (eller 1362) på St. Andreas' dag.