Tekst og udgave
forrige næste

Del 1 efter Aa, del 2 efter B, del 3 efter C. I B og C står artiklerne <31>-<35> i en anden rækkefølge end i Aa:

Aa:

Anno domini mccclxiiio uocem iocunditatis congregati sunt nuncii consulares ciuitatum maritimarum in Nikopinge Falstrie\ de Lubeke Iohannes Plescowe Iohannes Perczevale et Bernhardus Oldenborch\ de Wismer Iohannes Dargetzowe et Hermannus Kropelin\ de Rostok Arnoldus Kropelin et Iohannes de Kiritze\ de Sundis Bernhardus de Dorpen et Bertrammus Wulflam\ de Gripeswold H. Schuppelingberch et Arnoldus Langhe\ de Stetin Euerhardus de Stadis\ de Kylone Hermannus Schreye

<1> Primo Ricmannus notarius regis Dacie petiit ex parte regis ut predicti nuncii consulares transirent in Werdinborch in occursum domino regi. ♦ Habito interlocutorio respondebatur sibi quod hoc fieri non posset quia non esset taliter concordatum nec commissum in consiliis

<3> Postea misit rex litteras suas nunciis ciuitatum quarum tenor sequitur in hec uerba ♦ Graciosa salutacione premissa (etc. = nr. 339) .

A:

<6> Post hec uenit dominus Iohannes Hommersbottel et monuit dominos consules Lubicenses pro Thoma Becker qui amisit nauem quam in Schania recuperauit et reacceptauit ordine iuris ut docet scriptura super hoc tradita

<7> Feria sexta ante pentecosten uenit rex Dacie cum duce Saxonie et Nicolao de Lembeke et tunc incepta sunt placita licet non terminata

<9> Eodem die misit dominus dux Saxonie nuncium pro dominis consulibus de Lubeke qui uenerunt ad eum ad hospicium suum et tractatum fuit cum eo de amicicia.

<10> Item egit dux Saxonie de pecunia Gotlandorum securacione etc.

<11> Item dominus rex dimisit quatuor captiuos de Lubeke et unum de Hamborch solutos qui construxerunt et posuerunt sibi fundamentum prout promiserunt

<12> Item Tidericus famulus domini Gotschalki de Waren<dorp> fuit detalliatus ante festum Martini per iii septimanas et fuit demonstratus alteri quando placita seruabantur in Akernes

<13> Item negocium Iohannis Iunghen et Heynonis Schønewedder tractabatur et dominus Nicolaus Lembeke respondit quod ipse non fecit tale dampnum sed frater suus haberet castrum unum a domino duce Sleswicensi ubi premissa facta sunt ♦ Pro eo libenter uellet mittere ad fratrem suum quod ad hoc responderet ♦ Et dixit quod rex non teneretur ad hoc respondere

<14> Item dominus Hermannus de Osenbrugge egit negocium suum

<15> Item dominus rex uoluit consentire et stare dictis iiiior proborum uirorum de suo consilio quod ciuitates ad hoc iiii adaptarent qui possent eligere duos capitaneos uel unum si non possent concordare

<16> Item monicio facta fuit pro captiuis Prucie et specialiter pro Iohanne filio Willebrandi Munter de Danczeke <ad> quod respondit dominus Mathias Ketelhud quod ipse captiuasset eum pro bonis suis hereditariis sibi in Prussia ablatis

<17> Item rex respondit ad negocium Wichmanni Drugen quod uellet mittere nuncium et litteras suas domino Woldemaro Zappen pro restitucione bonorum ablatorum

<18> Item Iohannes Hoyen est securatus uenire ad ciuitates maritimas et ibi per quindenam perseuerare quousque agatur negocium suum in Lubeke ut ibidem pre debitoribus suis secure poterit peruenire

<27> Dit is de schade de deme koninge van Denemarken ghescheen is van den van Lubeke bynnen dem vrede den he vnde dat rike van Denemarken mid en hadde vnde heft vnde se mit eme

To dem ersten male vmme Iissen Kalf sinen dener de erdrenket wart mi siner ghesellescop in erer hauene mit erer witschap sunder broke vnde ane schult

To deme anderen male vmme hern Aghen Inghewaressone knechte de se noch ghevanghen hebben vnde kunnen des daghes nicht gheneten

To deme drudden male dat de koning by alle simen rechten bliuen scholde vnde dat men eme vnde den sinen in nenerhande wiis schaden doen scholde des hebben se eme vore entholden sine ierlike stwre vnde ghulde de he van der stad to Lubeke hebben scholde bynnen dessem daghe vnde vrede

To dem verden male alse des koninges denre velich wesen scholde in erer stat des hebben se ghestadet datmen sine sendeboden also broder Iacob ouele ghehandelt heft vnde vnteret des he nicht wol vorwinnen kan vnde dat is em ghescheen sunder schult

<28> De van deme Sunde vrowen vnde iuncvrowen sint vordrenket in erer hauene vmme ere eghene gud vnde monneke sint berouet vnde ok anderen luden is mengherhande schade scheen

<29> Vortmer so enkan Brosdorp nenes daghes gheneten van den van Ancklem vnde van Stargard

<30> Vortmer so hebben de vamme Sunde Reynoldus ghenomen sin gud uppe Ripen vnde panden darinne noch hudesdaghes

<31> Vortmer vmme de van Prussen dar antworden se aldus to ♦ Dat de koning hadde ghesant her Mathiase Ketelhůde to deme homestere vnde leet ene schuldighen dat he vnde de sine hadden gud ghegheuen dar to datmen dat rike to Denemarken vorderuen scholde ♦ Dar antworde he aldus to dat he des nicht ghedaen hadde men he vnde sine stede hadden enen tollen ghesat van deme punt grote iiii denarios Engelsch de zee to bevredende to des menen kopmannes behoof vnde anders nicht ♦ Vnde hir to sint daghe nomen twuschen deme koninge vnde deme homestere vnde hopen dat se sik wol vorenighen schølen

<32> Vortmer vmme de osterschen stede vnde de van westen antwerden se aldus to ♦ Wo wie de vnse nabur sint to vrunde moghen hebben de stede van osten vnde van westen ♦ Willen se vns ierghen vmme schuldigen wi willen en wol antworden.

<33> Dit is dat antworde dat des konynghes rad van Denemarken. us van greue Hinrikes weghene. vnde Clawes sines broders. heft ghegheuen. dat greue Hinrich vnde syn broder. vnde de konyngh vnde de synen van syner weghene. vnder en tůschen. sunderghe daghe hebbet ghewyssent. dar se zyk wol ane beweten. ♦ Vnde we hebben och sunderghe daghe wyssent. dar wy vns an beyden tzyden wol ane beweten. ♦ Wil greue Hinrich vnde greue Clawes. vnde de ere den konyngh vnde de syne gherghen vmme schuldeghen van der daghe weghene de ghewyssent synt. vmme welk ghebrek. dar willet se gherne to antworden.

<34> Vortmer van siner suster weghene antwerden se aldus ♦ Dat en echschop ghemaket were vnde ghescheen twuschen des køninges sone van Sweden vnde des koninges dochter van Denemarken dar ertzebiscope bischope leyen vnde papen hebben ouer wesen dar see getruwet worden ♦ Vnde eft des koninges dochter van Denemarken gestoruen were eer se an sin bedde komen were so hadde de magesschop twuschen des koninges dochter van Denemarken vnde greuen Hinrikes suster dogh also grot ghewesen dat he se na der ee nicht mochte ghenomen hebben ♦ De sulue greue Hinrikes suster wart utghesant de echtschop to størende ♦ Des dref se got vnde dat ieghenwedder to deme ghebede des ertzebiscopes van Lunden de vore ouer desse echtschop ghewesen hadde ♦ Des behilt de bischop greuen Hinrikes suster de desse vorbenomede echtschop breken wolde uppe dat ieghen got vnde de ee nicht ghe daen enworde ♦ Men nu des echtschop tuschen des koninges sone van Sweden vnde des koninges dochter van Denemarken gheschen is so hope wi dat de bi schop dar wol bi doen schole ♦ Dar wille wy to helpen so wi best moghen

<35> Vortmer vmme Wulf Rickerstorp de is hir up gheschuttet dat he hadde wol xviii breue vnde ene credencien to deme koninge van Sweden sineme sone vnde eres rikes raade de eme gheantwordet weren van greuen Hinrike ♦ Dar inne stunt dat hertoge Albert van Mekelenborch de ertzebischop van Megedeborch de markgreue van Mysne vnde andere heren de weren mit em een ♦ Vnde na deme dat de van Mekelenborch vnde sine kindere deme koninge van Denemarken hebbe<n> gheswore<n> vnde ghelouet steden vrede vnde vrundschop so is Wulf dar up gheholden also langhe bet men ervaren kan wer sin bodeschop warheit hebbe edder nicht


B:

Negocia in Dacia.

<1> Primo Rycmannus notarius regis Dacie peciit ex parte domini sui ut nuncii ciuitatum consulares transirent Vordynborgh. ad placitandum regi in occursum

<2> Postea misit rex suas apertas litteras. nunciis ciuitatum. ut illic transirent. in quibus eos in exitu et reditu securauit

<3> Post hec. misit ad eos aliam litteram apertam. in qua constituit plenipotentes suos commissarios. cum dictis nunciis consularibus placitare.

<4> Item dominus Hermannus Ossenbrůgghe. consul Lubicensis egit hec negocia ad reges Swecie et Norwegie. que explicauit dic tis ciuitatibus. uidelicet primo de refutacione dampnorum ciuitatibus per ipsos facienda. 2o <de> permutacione Godlandie et Olandie 3o de emenda. quam placitauit inter regem Dacie. et ciuitates uti ipsis asscripsit. ♦ Et super hoc. iidem reges Swecie et Norwegie. pecierunt. cum ipsis obseruari diem placitorum in Suderkøpynghe per ciuitates. ubi de omnibus causis. in festo beati Iacobi. responsum asserebant dare eisdem. ibidem.

<5> Item de captiuis Prutzie. ad quos dominus Mathias Ketelhut respondebat. quod ipsos captiuasset pro hereditate sua paterna.

<7> Item feria sexta incipiebantur placita inter regem et ciuitates.

<8> Item de littera aperta domini archiepiscopi Lundensis pro qua monitus fuit dominus Vicko Molteke

<18> Item Iohannes Hoygynch conductus est in quamcunque primo aduenerit ciuitatem. per quindenam.

<19> Item negocium Nicolai Vemerlyngh.

<33>

Negocia comitis Hinrici

Dit is dat antworde dat des koninges raad van Denemarken <vs> van greuen Hinrikes weghen vnde Clauweses sines broders heft ghegheuen. dat greue Hinrik vnde sin broder vnde de koning vnde de sine van siner weghene vnder en twischen besunderghen dage ghewissent dar se sik wol ane beweten ♦ Vnde wi hebben ok sunderghe daghe wissent dar wi vns an beiden siden wol ane beweten ♦ Wil greue Hinrik vnde Clauwes vnde de ere den køning vnde de sine ierghene vmme schuldighen van der daghe weghene de ghewissent sint vmme welk ghebrek dar willet se gherne to antworden

<34> Vortmer van syner suster weghene antworden se aldůs. ♦ Dat en echtescop. ghemaket were vnde gheschen. tůschen des konynghes sone van Sweden. vnde des konynghes dochter van Denemarken. dar ertzebyskope leyen vnde papen hebbet ouer wesen. dar see ghetrůwet worden. ♦ Vnde ifte des konynghes dochter van Denemarken ghestoruen were er se in syn bedde ghekomen were. so hadde de maghetskop tůschen des konynghes dochter van Denemarken. vnde greue Hinrikes sůster. dogh also grot ghewesen. dat he se na der ee nicht moghte ghenomen hebben. ♦ De sůlue greue Hinrikes sůster wart vt ghesant de echteskop to storende. ♦ Des dref se god vnde dat ieghenwedder. to deme bede des ertzebiskoppes. van Lunden. de vøre ouer desser echteskop ghewesen hadde ♦ Des behelt de byscop greue Hinrikes sůster de desse vorbenomeden echteskop breken wolde. vppe dat yeghen god vnde de ee nicht ghedan worde. ♦ Men nu desse echteskop. tůschen des konynghes sone van Sweden. vnde des konynghes dochter van Denemarken gheschen is so hope wy. dat de byskop dar by wol dun schole. ♦ Dar wil wy to helpen. so wy best møghen.

<35> Vortmer vmme Wlf Rychstorpe. de is hir vp gheschůttet. dat he hadde wol. xviii breue. vnde ene credencien to deme konynghe van Sweden. vnde syme sone. vnde eres rykes rade de em gheantwordet weren van greue Hinrike. ♦ Darynne stund. dat hertoghe Albert van Mekelenborgh de marchgreue van Mytzen. vnde de ertzebyscop van Meydeborgh vnde andere heren. de weren mid em en. ♦ Vnde na deme dat de van Mekelenborgh vnde syne kyndere. deme konynghe van Denemarken. hebben ghesuoren vnde louet. steden vrede vnde vruntzscop. so is Wulf dar vp gheholden. also langhe bet men irvaren kan. ver syn bodescop warheyt hebbe edder nicht.

<31> Vortmer vmme de van Prutzen. dar antworden se aldůs tu ♦ Dat de konyngh hadde ghesant her Mathies Ketelhude to deme homestere vnde let ene schuldeghen. dat he vnde de syne hadden gud ghegheuen. dar tho dat me dat ryke to Denemarken vorderuen scholde ♦ Dar antworde he aldůs tho. dat he des nicht ghedan hadde men he vnde sine stede hadden enen tollen ghesat. van den pund grot iiiior penninghe Enghels. de se tho bevredende tho des menen kopmannes behůf vnde anders nicht. ♦ Vnde hir tho synt daghe ghenomen tůschen deme konynghe vnde deme homestere. vnde hopen dat se syk wol vorenen schølen

<32> Vmme de osterschen stede vnde de van westen. antworden se aldůs ♦ Wo we iw de vnse nabere syn. tho vrvnden moghen hebben. de stede van osten vnde van westen. ♦ Willen se vns yerghen vmme schůldeghen wy willen en wol antworden.


C:

<1> Primo Ricmannus notarius regis Dacie peciit ex parte regis ut nuncii ciuitatum consulares transirent Werdingburg in occursum regi

<2> Postea misit rex suas apertas litteras nunciis ciuitatum ut transirent Verdingburg

<3> Post hec misit ad ipsos aliam litteram in qua constituit plenipotentes suos commissarios cum dictis consularibus nunciis placitare

<4> Item dominus Hermannus de Ozenbrugge egit negocium suum ex parte regum Swecie et Norwegie quod habuit iii articulos primum de refusione dampnorum secundum de permutacione Godlandie et Ølandie tercium de emenda quam placitauit inter regem Dacie et ciuitates ut eis scripserat. ♦ Et super hoc iidem reges pecierunt obseruari diem placitorum die Iacobi per ciuitates in Suderkopingh ubi de omnibus eis responsum asserunt dare

<5> Item de captiuis Prvcie ad quos dominus Mathias Kethelhut respondebat quod captiuasset ipsos pro hereditate paterna

<7> Feria sexta incipiebantur placita per regem et ciuitates lice<t> non terminabantur

<8> Item de littera ex parte archiepiscopi Lundensis pro qua monitus fuit dominus Vicco Molteke

<18> Item Iohannes Hoyngh est conductus ad quam ciuitatem primo peruenerit per quindenam et hec egit Smylowe et Mas Voghe ut idem suum agatur negocium de litteris quibusdam

<19> Item Nicolaus Vemerlingh egit negocium suum quod promisit pro una naue et bonis in eadem existentibus pro quibus ipsum exponere oportebat iic et xx marcas denariorum Lubicensium.

<20> Item securati sunt familiares et subditi ducis Saxonie de Meonia. Frederici de Lochen et Henningi de Pudbuzk stantibus treugis nobiscum

<21> Item alii duo securati sunt pro quadam dissensione. habita cum Hamborgh et suis ad faciendum eis id quod fuerit iustum et condignum

<22> Item agatur negocium Vicconis Bruns wik de quibusdam bonis iacentibus in Ruya

<23> Item seruos seu captiuos Werneri Ghildehus et Iacobi Brus ordinauimus quitos ita ut fruantur treugis

<24> Item de aliis captiuis uidelicet Velescap Marquardo Wegher et aliis singulis loquebatur.

<25> Item de litteris per consules Sundenses ad nos missis ad regem et Vicconem Molteken ex parte Haquini Peterssun nobis datum est finale responsum.

<26> Item agatur negocium Nicolai Kabolt ex parte Heynonis Reddich et suorum fratrum

In nomine domini amen

<33> Dit is dat antwarde dat des kønynghes rad van Denemarken vs van greue Hinrikes weghene vnde Claus sines broders heft g<h>egheuen. dat greue Hinrik vnde sin broder vnde de kønyngh vnde syne van syner weghene vnder en twsschen sunderghe daghe hebben ghewissent dar se* sik wol ane beweten ♦ Vnde we hebben ok sunderghe daghe wissent dar wi vns an beyden syden wol ane beweten. ♦ Wil greue Hinrik vnde greue Claus vnde de ere den kønyngh vnde de syne yerghene vmme schůldeghen van der daghe weghene de ghewissent sint vmme welk ghebrek. dar wilt se gherne tho antwarden

<34> Vortmer van syner sůster weghene antwarden se aldus. ♦ Dat en echtschop ghemaket were vnde gheschen twsschen des kønynghes søne van Sweden vnde des konynghes dochter van Denemarken dar ertzebisschope leyen vnde papen hebben ouer ghewesen dar se ghe trůwet worden. ♦ Vnde icht des kønynghes dochter van Denemarken ghestoruen were er se an syn bedde ghekomen were so hadde de magheschop twusschen des konynghes [doc]hter van Denemar[ke]n vnde greue Hinrikes sůster doch alse grod ghewesen dat he se na der ee nicht mochte gh[e]n[om]en hebben\ ♦ De sůlue greue Hinrikes sůster wart vt ghesant de echtschop tho størende ♦ Des dr[ef] se god vnde dat yeghen wedder tho deme ghebede des ertzebischopes van Lu[n]den. de vøre ouer desser echtschop ghewesen hadde. ♦ Des behelt de bisschop greue Hinrikes sůster de desse vorbenomeden echtschop breken wolde vppe dat yeghen god vnde [d]e ee nicht ghedan worde. ♦ Men nv desse echtschop twusschen deme kønynghes sone van Sweden vnde des konynghes dochter van Denemarken gheschen is so hope wi dat de bisschob dar wol by don schole ♦ Vnde dar wil wi tho helpen so wi best mog[hen]

<35> Vortmer vmme Wlf Ricstorp de is hir vppe schůttet dat he hadde wol xviii breue vnde ene credencien tho deme konynghe van Sweden vnde syme søne vnde eres rikes rade. de em gheantwardet weren van greue Hinrike. ♦ Dar ynne stund/ dat herthoghe Albrecht van Mekelenborgh de ertzebischop van Meydeborgh de markgreue van Mytzen vnde andere heren de weren mit em een. ♦ Vnde na deme dat de van Mekelenborgh vnde syne kyndere deme kønynghe van Denemarken hebben ghesworen vnde ghelouet steden vrede vnde vruntschop. so is Wlf dar vp gheholden. alse l[a]nge betme irvaren kan wer syn bodeschop warheyt hebbe edder nicht

<31> Vortmer vmme de van Průtzen dar antwarden se aldus tho ♦ Dat de konyngh hadde ghesant her Mathias Kethelhode tho deme homester vnde let en schuldeghen dat he vnde de syne hadden ghud ghegheuen dar tho dat me dat rike tho Denemarken vorderuen scholde. ♦ Dar antwardede he aldus tho dat he des nicht ghedan hadde. men he vnde syne stede hadden enen tollen ghesattet van dem punt grod iiii pennynge Enghels de see tho bevredende tho des menen kopmannes behof vnde anders nicht. ♦ Vnde hir tho sint daghe ghenomen twsschen deme kønynghe vnde deme homestere vnde hopen dat se sik wol vereneghen scholen

<32> Vmme de osterschen stede vnde de van westen antwarden se aldus. ♦ Wo we iw de vnse nabur syn tho vrůnde møghen hebben. de stede van osten vnde van westen ♦ Willen se vns gerghen vmme schuldeghen we willen en wol antwarden

17 (spalte 3) ciuitatum] herefter slettet in quibus ipsos conduxit et reduxit.

5 (spalte 2) <de>] mgl. B.

11 (spalte 3) die Iacobi] tilf. o. l.

7 (spalte 3) lice<t> non] oprindelig licentia, hvorefter non tilføjes o.l. uden rettelse af licentia til licet.

5 Waren<dorp>] Waren Aa.

16 <ad>] et Aa.

3-4 (spalte 3) seruos seu captiuos] rettet i C fra seruis et captiuis.

23 (spalte 2) Negocia] udstreget B.

28 (spalte 2) us] rettet fra hus B.

27 (spalte 3) Denemarken] derefter slettet et d C.

30 (spalte 3) g<h>egheuen] gregheuen C.

4 (spalte 3) se*] herefter et delvis utydeligt syk C.

13 (spalte 3) vmme] derefter slettet et par bogstaver C.

15 (spalte 3) weghene] tilf. o. l. C.

5 (spalte 2) were.] derefter et bogstav udraderet B.

12 (spalte 3) se] derefter slettet et bogstav C.

17 (spalte 2) Des] derefter slettet et par bogstaver B.

33 (spalte 3) sone] tilf. o. l. C.

4 (spalte 3) de] herefter slettet et b C.

11 (spalte 1) <vs>] mgl. Aa.

2 (spalte 2) ver=wer.

11-12 (spalte 1) hebbe<n> gheswore<n>] hebbe gheswore Aa.

Lübecks eksemplar

I det Herrens år 1363 på søndagen Vocem iocunditatis samledes rådsudsendinge fra søstæderne i Nykøbing på Falster; fra Lubeck: Johan Pleskow, Johan Pertzeval og Bernhard Oldenborg, fra Wismar: Johan Dargetzow og Herman Kröpelin, fra Rostock: Arnold Kröpelin og Johan v. Kyritz, fra Stralsund: Bernhard v. Dorpen og Bertram Wulflam, fra Greifswald: Henrik Schuppelenberg og Arnold Lange, fra Stettin: Everhard v. Stade, fra Kiel: Herman Schreye.

<1> For det første bad Rikman, Danmarks konges notar, på kongens vegne om, at fornævnte rådsudsendinge skulde drage til Vordingborg til møde med den herre konge. Efter en indbyrdes drøftelse svaredes der ham, at dette ikke lod sig gøre, fordi det ikke var aftalt således, ej heller bestemt i stædernes råd.

<3> Derefter sendte kongen sit brev til stædernes udsendinge, dets ordlyd følger i disse ord: Med forudskikket nådig hilsen (o.s.v. = nr. 339)

<6> Herefter kom herr Johan Hummersüttel og manede de herrer rådmænd i Lübeck på Thomas Beckers vegne, der mistede et skib, som han genvandt og fik igen i Skåne ifølge loven, således som et aktstykke overrakt herom udviser.

<7> Fredag før pinse kom Danmarks konge med hertugen af Sachsen og Klaus Limbæk, og derefter begyndte forhandlinger, som dog ikke førtes til ende.

<9> Samme dag sendte den herre hertug af Sachsen bud efter rådmændene fra Lübeck, som kom til ham i hans herberg; og der forhandledes med ham om venskab.

<10> Fremdeles fremførte hertugen af Sachsen sagen om Gotlændingenes penge, om sikkerhed o.s.v.

<11> Fremdeles lod kongen fire fanger fra Lübeck og een fra Hamburg være fri; de byggede og opførte et fundament' for ham, således som de lovede.

<12> Fremdeles blev Didrik, herr Godskalk v. Waren(dorps) tjener, afskattet tre uger før mortensdag og blev henvist til en anden, da forhandlinger førtes i Agersnæs.

<13> Fremdeles forhandledes Johan Jun ges og Heine Schönewedders sag, og Klaus Limbæk svarede, at han ikke har forvoldt den skade, men hans broder havde en borg af den herre hertug af Slesvig, hvor det omtalte var sket. I denne sag vilde han gerne sende bud til sin broder, så han kunde svare herpå. Og han sagde, at kongen ikke var forpligtet til at svare herpå.

<14> Fremdeles fremførte herr Herman v. Osenbrugge sin sag.

<15> Fremdeles vilde den herre konge samtykke i og rette sig efter en kendelse af fire retskafne mænd af sit råd, og stæderne skulde føje fire mænd til, som kunde vælge to eller een overvoldgiftsmand, hvis de ikke kunde enes.

<16> Fremdeles blev der manet om de preussiske fanger og særligt om Johan, søn af Willebrand Munter fra Danzig; hertil svarede herr Mathias Ke telhot, at han havde taget ham til fange, fordi hans arvegods var blevet ham frataget i Preussen.

<17> Fremdeles svarede kongen i Wikman Druges sag, at han vilde sende udsending og brev til herr Valdemar Sappi om tilbagegivelse af det fratagne gods.

<18> Fremdeles blev der givet lejde til Johan Höing for at rejse til søstæderne og forblive der i 14 dage, så længe hans sag forhandles i Lübeck, så at han kan komme sammestedshen i sikkerhed for sine debitorer.

<27> Dette er den skade, som er tilføjet kongen af Danmark af dem fra Lübeck i løbet af den våbenstilstand, som han og riget Danmark havde og har med dem og de med ham.

For det første angående Jens Kalv, hans tjener, der blev druknet med sine fæller i deres havn med deres vidende uden (hans) forseelse og skyld.

For det andet angående herr Åge Ingvarsens svende, som de endnu holder fanget og som ikke kan drage nytte af våbenstilstanden.

For det tredje, med hensyn til at kongen skulde blive ved alle sine rettigheder, og man på ingen måde skulde volde ham og hans folk skade, har de alligevel indenfor denne våbenstilstand og våbenhvile forholdt ham hans årlige skat og indtægt, som han skulde have af staden Lübeck.

For det fjerde med hensyn til at kongens tjener skulde have sikkerhed i deres stad, har de alligevel tilstedet, at man har mishandlet og vanæret hans sendebud, nemlig broder Jakob, så at han ikke kan forvinde det, og det er vederfaret ham uden (hans) skyld.

<28> (Klage mod) dem fra Stralsund: gifte og ugifte kvinder er blevet druknet i deres havn for deres eget gods skyld, og munke er blevet udplyndret, og også andre folk er der tilføjet mangehånde skade.

<29> Fremdeles kan Brostorp ikke drage nytte af nogen våbenstilstand med dem fra Anklam og Stargard.

<30> Fremdeles har de fra Stralsund frataget Reinhold hans gods i Ribe og bruger det som pant endnu
den dag i dag.


Rostocks eksemplar

Forhandlingerne i Danmark.

<1> For det første bad Rikman, Danmarks konges notar, på sin herres vegne om, at stædernes rådsudsendinge skulde drage til Vordingborg for at møde kongen og forhandle.

<2> Derefter sendte kongen sit åbne brev til stædernes udsendinge om at komme derhen, i hvilket brev han gav dem lejde på hen- og hjemrejsen.

<3> Derefter sendte han dem et andet åbent brev, i hvilket han udnævnte sine befuldmægtigede forhandlere til at forhandle med nævnte rådssendemænd.

<4> Fremdeles har herr Herman Osenbrugge, rådmand i Lübeck, ført disse forhandlinger med Sveriges og Norges konger, hvilke han udviklede for nævnte stæder, nemlig for det første om den erstatning for tab, som de skulde yde stæderne; for det andet om mageskiftet af Gotland og Öland; for det tredie om den bod, som han har forhandlet om mellem Danmarks konge og stæderne, således som han havde skrevet til disse. Og derudover bad samme Sveriges og Norges konger om, at søstæderne St. Jakobs dag vilde overholde dagtingningen med dem i Söderköping, hvor de forsikrede at ville give stæderne svar i alle sager.

<5> Fremdeles om fangerne fra Preussen; angående dem svarede herr Mathias Ketelhot, at han havde taget dem til fange for sin fædrene arv .

<7> Fredag begyndtes forhandlingerne mellem kongen og stæderne.

<8> Fremdeles om herr ærkebispen af Lunds åbne brev, for hvilket herr Fikke Moltke blev manet.

<18> Fremdeles fik Johan Höing frit lejde til hvilken som helst stad, han med det første måtte komme til, for et tidsrum af 14 dage.

<19> Fremdeles Nicolaus Vemerlings sag.


Stralsunds eksemplar

<1> For det første bad Rikman, Danmarks konges notar, på sin herres vegne om, at stædernes rådsudsendinge skulde drage til Vordingborg for at møde kongen.

<2> Derefter sendte kongen sit åbne brev til stædernes udsendinge om at komme til Vordingborg.

<3> Derefter sendte han dem et andet åbent brev, i hvilket han udnævnte sine befuldmægtigede forhandlere til at forhandle med nævnte rådssendemænd.

<4> Fremdeles har herr Herman v. Osenbrugge ført sin forhandling med Sveriges og Norges konger, hvilken omfattede tre artikler, for det første om erstatning for tab; for det andet om mageskiftet af Gotland og Öland; for det tredie om den bod, som han har forhandlet om mellem Danmarks konge og stæderne, således som han havde skrevet til disse. Og derudover bad samme konger om, at søstæderne St. Jakobs dag vilde overholde dagtingningen i Söderköping, hvor de forsikrede at ville give stæderne svar angående alt.

<5> Fremdeles om fangerne fra Preussen; angående dem svarede herr Mathias Ketelhot, at han havde taget dem til fange for sin fædrene arv .

<7> Fredag begyndtes forhandlingerne mellem kongen og stæderne, som dog ikke førtes til ende.

<8> Fremdeles angående brevet på herr ærkebispen af Lunds vegne, for hvilket herr Fikke Moltke blev manet.

<18> Fremdeles fik Johan Höing frit lejde til hvilken stad, han med det første måtte komme, for et tidsrum af 14 dage. Og dette forhandlede Smylow og Thomas Voge, for at han kan føre sin sag angående nogle breve.

<19> Fremdeles forhandlede Nicolaus Vemerling sin sag, og han stillede garanti for et skib og godset i samme, for hvilket han skulde udrede 220 mark lybsk.

<20> Fremdeles fik hertugen af Sachsens husstand og undergivne fra Møn og Frederik v. Lochens og Henning Podebusks husstande og undergivne frit lejde under den bestående våbenstilstand med os.

<21> Fremdeles fik to andre frit lejde angående en strid, de havde med Hamburg og borgerne der, for at de kunde yde dem retfærdig og passende fyldestgørelse.

<22> Fremdeles skal der forhandles om Fikke Brunsvigs sag angående noget gods, der ligger på Rügen.

<23> Fremdeles har vi forordnet, at Werner Gildehus' og Jacob Brus' trælle eller fanger skal være fri, således at de kan nyde våbenstilstanden.

<24> Fremdeles førtes der drøftelser om andre fanger, nemlig Velescap, Markvard Weger og enkelte andre.

<25> Angående det brev, der er sendt til os af rådmændene i Stralsund, er der givet endeligt svar af os til kongen og Fikke Moltke på Hågen Pedersens vegne.

<26> Fremdeles skal Nicolaus Kabolts sag forhandles på Heine Reddichs og hans brødres vegne.


<31> Fremdeles angående dem fra Preussen: dertil svarede de således, at kongen havde sendt herr Mathias Ketelhot til højmesteren og ladet fremsætte beskyldninger mod ham gående ud på, at han og hans folk havde givet penge til det formål, at man skulde bringe riget Danmark i fordærv. Dertil svarede han således, at han ikke havde gjort det, men han og hans stæder havde fastsat en told på fire engelske penninge af hvert pund grot, for at sikre havet, til hansekøbmandens tarv og ikke til andet formål. Og herom er der fastsat forhandlinger mellem kongen og højmesteren og (vi) håber, at de skal forlige sig helt.

<32> Fremdeles med hensyn til de østlige stæder og de i vesten svarede de således: Hvor gerne vil vi have stæderne i øst og vest, der er vore naboer, til venner. Hvis de vil beskylde os for noget, så skal vi svare dem vel.

<33> Dette er det svar, som kongen af Danmarks råd har givet os på grev Henriks og hans broder Klaus vegne: at grev Henrik og hans broder og kongen og hans folk på hans vegne indbyrdes har tilsikret hinanden særlige dage til forhandlinger, på hvilke de på bedste måde kan komme overens. Og vi har også tilsikret særlige dage, på hvilke vi på begge sider på bedste måde kan komme overens. Vil grev Henrik og Klaus og deres folk rejse beskyldninger mod kongen og hans folk for et eller andet i anledning af de dage, som er tilsikret for en eller anden strid, vil vi da gerne svare herpå.

<34> Fremdeles på hans søsters vegne svarede de således: at et ægteskab var bragt i stand og indgået mellem kongen af Sveriges søn og kongen af Danmarks datter, ved hvilket ærkebiskopper, biskopper, lægmænd og gejstlige har været tilstede, da de blev trolovet. Og hvis kongen af Danmarks datter var død, før hun var kommet til hans seng, så havde slægtskabet mellem kongen af Danmarks datter og grev Henriks søster dog været så nært, at han efter kirkelig ret ikke kunde have taget hende til ægte. Samme grev Henriks søster blev sendt ud for at hindre ægteskabet; så drev Gud og uvejr hende til området under ærkebiskoppen af Lund, der tidligere havde overværet dette bryllup. Så tilbageholdt biskoppen grev Henriks søster, der vilde bryde dette fornævnte ægteskab, for at der ikke skulde blive handlet mod Gud og kirkeret. Men nu da dette bryllup mellem kongen af Sveriges søn og kongen af Danmarks datter har fundet sted, så håber vi, at (ærke)biskoppen vil stille sig velvillig i den sag. Det vil vi hjælpe med til, som vi bedst kan.

<35> Endvidere angående Wulf Rixtorp: han er tilbageholdt med henblik på, at han havde hele 18 breve og et akkreditiv til kongen af Sverige, hans søn og deres rigsråd, hvilke var overgivet ham af grev Henrik. Deri stod, at hertug Albrecht af Mecklenburg, ærkebiskoppen af Magdeburg, markgreven af Meissen og andre herrer var enige med ham; og eftersom hertugen af Mecklenburg, og hans børn har svoret og lovet kongen af Danmark stadig fred og venskab, så er med henblik herpå Wulf tilbageholdt, indtil man kan erfare, om hans budskab er rigtigt eller ikke.