Tekst og udgave
forrige næste

Hertug Albrecht 2. af Mecklenburg giver [Rostock?] meddelelse om sin søn Albrechts valg til konge af Sverige, og at denne er blevet slået til ridder af grev Henrik af Holsten og derefter selv har slået fyrsten af Werle (Lorenz) og over hundrede andre til riddere. Felttoget kan snart anses for afsluttet, thi kong Magnus af Sverige og hans søn Håkon flakker om som flygtninge 'non habentes aliqua loca munita in quibus audeant firmare pedes suos preter solummodo in castro Wartberghe', efter at borgene Sundby og Örebro er erobrede. Han udbeder sig oplysninger om tilstanden i sine lande og opfordrer hansekøbmændene til at komme til Sverige og tilføjer i en efterskrift, at brevmodtageren skal underrette hansestæderne om, at han har givet dem frit lejde til handel på Sverige.