Vi vil også, at de samme købmænd og deres udsendinge skal være fritaget for køb af jord til begravelsessted, hvilket på dansk hedder arvekøb), på denne måde: Hvis nogen afgår ved døden i vore riger eller lande, så skal og må hans arvinger eller hans formyndere lægge beslag på den dødes gods og føre det, hvorhen de vil uden nogen hindring i landets ret eller sædvane. Men sker det på de fornævnte årsmarkeder, at nogen fra den tyske hanse afgår ved døden, så skal og må den tyske foged, under hvis jurisdiktion han hører, eller de mest indflydelsesrige mænd lægge beslag på den dødes gods og overgive det til samme dødes nærmeste arvinger, hvis de er nærværende, eller uden hindring overbringe dem det, hvis de ikke er nærværende. (2) Fremdeles så udsteder vi en retslig bestemmelse og et kongeligt påbud, der skal vare til evig tid, og som vi vil have overholdt af enhver mand i alle vore riger og lande, på denne måde: Hvis nogen af disse fornævnte købmænd eller deres udsendinge i vore riger eller vort herredømme, i hvilke dele af vort land det end er, bliver skibbrudne eller deres skibbrudne gods eller vrag, eller hvad det måtte kaldes, driver ind på eller kommer til vore riger eller til nogen del af vort land, må de selv eller ved andre folks hjælp bjærge eller lade bjærge det samme skibbrudne gods. Og hvad der bliver bjærget, skal forblive hos og tilhøre de samme købmænd eller deres arvinger, hvem det tilhørte, før det blev skibbrudent, at have og sidde inde med uanfægtet uden hindring fra os eller vore folk. Sker det også, at sådant gods driver eller bliver slået ind på stranden i vore riger eller lande, og de folk, som det tilhørte, eller deres ud sendinge drukner eller lider døden, skal man redeligt opbevare det gods, der bliver bjærget — det være af hvem det være vil — til rådighed for arvingerne eller for dem, der er de rette eksekutorer med hensyn til det gods, hvis de inden år og dag med deres stads brev fører bevis for, at de er rette arvinger til eller eksekutorer for det samme gods; og vi giver afkald på alle de sædvaner, der strider herimod, dog under forbehold af, at arbejderne får deres retmæssige løn for deres arbejde. (3) Fremdeles skålvægte og bismere skal forblive i overensstemmelse med gammel sædvane, således som man plejer at justere dem hvert år efter Lunds vægt. (4) Fremdeles at de den nærmeste søndag før St. Mikkels dag og ikke før skal give penninge af den nye mønt for deres told på årsmarkederne; og da skal enhver, der ligger der, købe og sælge med den samme nye mønt. Og hvis nogen efter den samme dag bliver pågrebet, som ikke køber eller sælger med den forskrevne mønt, skal han have forbrudt en lødig mark. Man skal heller ikke beskylde nogen derfor, medmindre han bliver grebet på fersk gerning. (5) Fremdeles hvis nogen dør, der har egne boder i landet Skåne, så skal boderne tilfalde hans nærmeste arvinger. Og hvis nogen enten sælger eller skænker sine boder sammesteds til en anden, skal han i den danske fogeds nærværelse oplade dem selv eller ved sin befuldmægtigede udsending.