Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

<1> Wy willen och. dat de suluen koplude vnde ere boden vry vnde leddegh syn van kope der erden. der begrauinghe dat gheheten is in denscheme arfkop. alsodane wys. ♦ Eft yumment storue in vnsen ryken. edder landen. dat syne eruen edder syne vormůndere scholen vnde moghen syk des doden gud vnderwynden. vnde vůren dat wor se willen sunder yenegherleye hinder rechtes edder sedes des landes. ♦ Schůt auer dat in den vor screuenen iarmarkeden yement vorstorue van der Dudeschen hense. so schal vnde magh de dudesche voghet in des recht he horet edder de moghedesten syk des doden ghud vnderwinden. vnde antworden dat des suluen doden neghesten eruen. eft se yeghenwordygh syn edder en bringhen ofte se nicht yeghenwordygh syn sunder hinder. <2> Vortmer so sette wy en recht vnde en koninchlyk ghebot tu ewyghen tyden to warende vnde willen dat vaste gheholden hebben. van eskelken manne in allen vnsen ryken vnde landen in aldusdaner wyz ♦ Were dat yement desser vorbenomenden koplůde edder erer boden in vnsen ryken edder herscop. in welken enden vses lande<s>. schyp brøkych worden. edder ere schypbrokeghe gůd efte wrak. efte wo dat ghenůmet worde to vnsen ryken efte enden vses landes to dreue efte queme. dat sulue schypbrokeghe gud moghen se by syk edder mid helpe anderer lůde. berghen vnde berghen laten. ♦ Vnde wat dar gheberghet wert. dat scal blyuen vnde tohøren den suluen kopluden. edder eren eruen deme dat vore tohorde er id schypbrokyk wart to hebbende vnde bequemelyken to sittende sunder hinder vses edder der vnser ♦ Were och dat sodane gud to vnsen ryken edder landen dreue edder to slůghe. vnde de lůde den dat horde. edder ere boden. vor drunken edder dod weren. wat des ghudes gheberghet worde. dat scheghe van weme id scheghe dat scalmen truwelyken bewaren to der hand der eruen. edder der yenen. de dar rechte voruolghere to syn wo se byn iare vnde byn daghe bewysinghe bringhen mid erer stad breue dat se rechte eruen edder voruolghere des suluen ghudes syn. vnde legghen af alle woneyt de hir en yeghen sy beholden doch den arbeyderen eres redelyken lones, vor ere arbeyt <3> Vortmer pundere vnde wychte de scholen blyven bi older woneyt alse me de plecht to lykende alle iar na der wycht to Lunden. <4> Vortmer dat se des negesten sundages vor sunte Micheles daghe vnde nicht eer scholen in den iarmarkeden gheuen penninghe der nyen munte vor eren tollen. vnde dar schal en yewelik de dar lycht kopen vnde vor kopen. mit der suluen nyen munte ♦ Worde och na deme suluen daghe yement begrepen de mid der vorscreuenen můnte nicht en kofte edder vorkofte. de schal vor broken hebben ene lodyghe mark ♦ Men schal ok nummede dar vmme schuldeghen. he en werde begrepen uppe der schynbaren daad. <5> Vortmer were dat yement storue dede eghene buden hadde vppe deme lande to Schone. so scholen de buden wallen. an syne neghesten eruen. ♦ Vor kofte och we syne boden. edder dar sulues eneme anderen edder vorgheue de schal se uplaten. by sik edder by syneme me<c>tyghen boden. vor deme denschen voghede.

26 syne(1)] tilf. o.l.

— scholen] tilf. o.l. efter slettelse af moghen.

9 lande<s>] landen Aa.

17 den] tilf. o.l. efter slettelse af deme.

1 so] tilf. o.l.

3 de schal se] rettet fra so schal he se.

4 me<c>tyghen] metyghen Aa.

Vi vil også, at de samme købmænd og deres udsendinge skal være fritaget for køb af jord til begravelsessted, hvilket på dansk hedder arvekøb), på denne måde: Hvis nogen afgår ved døden i vore riger eller lande, så skal og må hans arvinger eller hans formyndere lægge beslag på den dødes gods og føre det, hvorhen de vil uden nogen hindring i landets ret eller sædvane. Men sker det på de fornævnte årsmarkeder, at nogen fra den tyske hanse afgår ved døden, så skal og må den tyske foged, under hvis jurisdiktion han hører, eller de mest indflydelsesrige mænd lægge beslag på den dødes gods og overgive det til samme dødes nærmeste arvinger, hvis de er nærværende, eller uden hindring overbringe dem det, hvis de ikke er nærværende. (2) Fremdeles så udsteder vi en retslig bestemmelse og et kongeligt påbud, der skal vare til evig tid, og som vi vil have overholdt af enhver mand i alle vore riger og lande, på denne måde: Hvis nogen af disse fornævnte købmænd eller deres udsendinge i vore riger eller vort herredømme, i hvilke dele af vort land det end er, bliver skibbrudne eller deres skibbrudne gods eller vrag, eller hvad det måtte kaldes, driver ind på eller kommer til vore riger eller til nogen del af vort land, må de selv eller ved andre folks hjælp bjærge eller lade bjærge det samme skibbrudne gods. Og hvad der bliver bjærget, skal forblive hos og tilhøre de samme købmænd eller deres arvinger, hvem det tilhørte, før det blev skibbrudent, at have og sidde inde med uanfægtet uden hindring fra os eller vore folk. Sker det også, at sådant gods driver eller bliver slået ind på stranden i vore riger eller lande, og de folk, som det tilhørte, eller deres ud sendinge drukner eller lider døden, skal man redeligt opbevare det gods, der bliver bjærget — det være af hvem det være vil — til rådighed for arvingerne eller for dem, der er de rette eksekutorer med hensyn til det gods, hvis de inden år og dag med deres stads brev fører bevis for, at de er rette arvinger til eller eksekutorer for det samme gods; og vi giver afkald på alle de sædvaner, der strider herimod, dog under forbehold af, at arbejderne får deres retmæssige løn for deres arbejde. (3) Fremdeles skålvægte og bismere skal forblive i overensstemmelse med gammel sædvane, således som man plejer at justere dem hvert år efter Lunds vægt. (4) Fremdeles at de den nærmeste søndag før St. Mikkels dag og ikke før skal give penninge af den nye mønt for deres told på årsmarkederne; og da skal enhver, der ligger der, købe og sælge med den samme nye mønt. Og hvis nogen efter den samme dag bliver pågrebet, som ikke køber eller sælger med den forskrevne mønt, skal han have forbrudt en lødig mark. Man skal heller ikke beskylde nogen derfor, medmindre han bliver grebet på fersk gerning. (5) Fremdeles hvis nogen dør, der har egne boder i landet Skåne, så skal boderne tilfalde hans nærmeste arvinger. Og hvis nogen enten sælger eller skænker sine boder sammesteds til en anden, skal han i den danske fogeds nærværelse oplade dem selv eller ved sin befuldmægtigede udsending.