© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Trykt efter Hanserec.:
Wit scholle gy heren radman van Luneborch unde Honovere, dat wy radman van den steden by der zee under uns enen dach nemen thů zamene umme dat grote unrecht, dat de koningh van Denemarken uns unde dem menen kopmanne hadde ghedan unde noch dede dach by daghe, unde quemen dar umme thů zamene unde dar worde wy des menliken thů rade, dat wy orleghen wolden mit dem koninghe van Denemarken, unde wilkoreden unde zetteden under uns, wo stark ein gywelk stad mid cogghen unde mid luden dar thů zenden scholde. ♦ Vortmer lovede wi unde wilkoreden under uns, dat wy vromen, koste, schaden unde verlust, de uppe dat orleghe drepen, under uns na mantale like dreghen scholden. ♦ Ok zo zettede wy up uns enen tollen up thů nemende van den kopluden, de ute uzen havenen zeghelden, unde de tolle scholde uns allyke thů helpe komen. ♦ Alle desse stuk belovede wy under uns stede unde vaste thů holdende unde ok thů vorbrevende mid uzen groten inghezeghelen, unde de van Hamborch unde eres rades kumpane, de ze dar thů zanden, de spreken unde loveden mid uns alle desse stukke stede unde vaste thů holdende. ♦ Hyr na grepe wy unde de van Hamborch dit orleghe mit der dat, gywelk mid alzo vele luden unde cogghen, alze wy een ghedreghen hadden, unde borden ok up den tollen in gywelker stad na uzer eendracht, unde quemen mid uzen cogghen unde luden, de van Hamborch mit uns unde wy mid den van Hamborch in Denemarken, unde orlegheden mid dem koninghe alzo langhe, dat wy des menliken thů rade worden enen dach mid eme thů nemende, den wy mid uzer aller vulbord nemen unde wissenden. ♦ Doch io zo hadde <wy> groten schaden unde koste in dem orleghe ghenomen unde ghedan, unde nemen under uns dar na stunde unde stede thů rekenende under uns, beyde umme de upboringhe des tollen unde wedderlegghinghe schaden unde koste de wy ghenomen hadden, unde een gywelk stad de zeghede, wo vele ze upgheboret hadde an tollen unde ok wo vele ze an kosten unde an schaden verteret hadde. ♦ Unde der van Hamborch scryver, her Iohann Wunstorp, quam dar mid ener credencien, unde zeghede dar zelves des ghelykes van erer weghene, wes ze up gheboret hadden van tollen, unde wat ze koste unde schaden hadden ghenomen unde daan. ♦ Do alle desse stukke rekent weren, wat gywelk stad den andern plichtich were wedder thů legghende, do borede den van Hamborch 1600 mark Lubescher penninghe etliken anderen steden wedder thů legghende, wente zee mer an tollen hadden up gheboret, wen der anderen stede genich; ok hadden etlike van den anderen steden na boringhe groteren schaden ghenomen wen zee. ♦ Ok zo hebben de van Hamborch mid uns zik verzonet mit dem koninghe van Denemarken unde hebben erer stad grote inghezeghel ghehenghet vor den zonebreef lyke anderen steden. ♦ Des hope wy, na dem male dat uze vorword unde uze band alzo stan, dat wy schaden unde vromen na mantale lyke dreghen schollen, de van Hamborch schollen den anderen steden, de mer schaden ghenomen hebben, wedder gheven alzo vele, alze un boren mach na der rekenschop, dar ere schryver over was unde alze uzer een den anderen dan heft, unde dat ze ok schollen wedderlegghen den schaden, den ze des ghenomen hebben, dat ze id alzo langhe vertogher<t> hebben. ♦ Umme alle desse stukke bidde wy iu heren radman van Luneborch unde Honovere, dat gy uns verscheden mid rechte. ♦ Wetet ok, dat desser vorbenomeden summen roret de van dem Kyle en deel an; men alzo vele alze ze anrøret, des neme wy nicht thů uns, wente ze des van erer weghene nicht van zik ghan wolden; dar umme wo de stukke twischen un stan, dat vindet ze under zik wol.
21 <wy>] mgl. Aa, indsat i Hanserec.
10 vertogher<t>] vertogher Aa, rettet i Hanserec.
I skal vide, I herrer rådmænd i Lüneburg og Hannover, at vi rådmænd E søstæderne indbyrdes blandt os fastsatte et fælles møde om den store uret, som kongen af Danmark havde gjort os og hansekøbmanden og fortsat gjorde dag for dag; og vi samledes desangående, og der blev vi i fællesskab efter rådslagning enige om, at vi vilde føre krig mod kongen af Danmark, og traf aftale om og fastsatte indbyrdes, hvor stor en styrke i kogger og folk enhver stad skulde udsende til det formål. Fremdeles lovede vi og aftalte indbyrdes, at udbytte, omkostninger, skade og tab, der hidrørte fra den krig, skulde vi ligeligt dele mellem os efter mandtal . Ligeledes pålagde vi os en told, at opkræve af købmændene, der sejlede ud af vore havne; og den told skulde ligeligt komme os til hjælp . Alle disse artikler lovede vi indbyrdes at overholde stadigt og fast, og også at bekræfte brevene med vore store segl; og de fra Hamburg og medlemmerne af deres råd, som de sendte til mødet, aftalte og lovede med os at overholde alle disse artikler stadigt og fast. Herefter iværksatte vi og de fra Hamburg den krig; hver med så mange folk og kogger, som vi var enedes om, og opkrævede også tolden i hver stad efter vor overenskomst ; og vi kom med vore kogger og folk — de fra Hamburg med os og vi med dem fra Hamburg — til Danmark og førte så længe krig med kongen, at vi i fællesskab enedes om at holde et møde med ham om en våbenstilstand, hvilken vi med alles samtykke afsluttede og garanterede . Dog havde vi lidt store skader og haft store omkostninger i krigen og kom derefter indbyrdes overens om en tid og et sted til gensidigt at afregne med hinanden, både angående opkrævningen af tolden og angående erstatningen for tab og omkostninger, som vi havde haft; og enhver stad meddelte, hvor meget den havde oppebåret i told, og også hvor meget den havde brugt til omkstninger og lidt af skade. Og skriveren hos dem fra Hamburg, herr Johan Wunstorp, kom derhen med et akkreditiv og meddelte ligeledes sammesteds på deres vegne, hvad de havde oppebåret i told, og hvad omkostninger og tab, de havde haft og lidt. Da alle disse poster angående, hvad hver stad var pligtig til at udrede til de andre, var blevet udregnet, da påhvilede det dem fra Hamburg at udrede 1600 mark lybske penninge til nogle af de andre stæder , fordi de havde oppebåret mere i told end nogen af de andre stæder; ligeledes havde nogle af de andre stæder efter opkrævningen lidt større skade end de. Ligeledes har de fra Hamburg sammen med os sluttet våbenstilstand med kongen af Danmark og har hængt deres stads store segl under våbenstilstandsbrevet ligesom andre stæder. Derfor håber vi, eftersom vor aftale og vor overenskomst går ud på, at vi skal bære skade og udbytte ligeligt efter mandtal, at de fra Hamburg til de andre stæder, der har lidt mere skade, skal udrede så meget, som det påhviler dem efter den regnskabsaflæggelse, som deres skriver var med til, og som hver af os har aflagt over for de andre, og at de også skal erstatte det tab, som disse har lidt ved, at de har trukket det så længe ud. Om alle disse artikler beder vi Eder, I herrer rådmænd i Lüneburg og Hannover, at I skiller os ad ved retskendelse. I skal også vide, at en del af disse fornævnte summer angår dem fra Kiel ; men hvor meget der angår dem, det giver vi os ikke af med, eftersom de ikke på deres vegne vilde give sagen fra sig; hvorledes det derfor forholder sig med de poster mellem dem, det finder de vel ud af indbyrdes.
Recessen ovf., nr. 464 havde i § 2 fastslået, at striden mellem hansestæderne og Hamburg om pundtolden skulle afgøres ved kendelse af Lüneburg og Hannover.