Rådmændene i staden Lübeck til den stormægtige og berømmelige fyrste og herre Bugislav, hertug af Stettin og rygboernes fyrste, deres nådige velynder, med så megen kærlig tjenstvillighed, ærbødighed og forbindtlighed, som det er muligt.

Vi har med ærbødighed modtaget Eders brev N, herre, af det indhold, at nogle af vore folk under god fred har udplyndret Hasse Stubbe, Eders borger fra Kammin; og desangående oplyser vi Eder tilstrækkeligt klart med dette brev, højmodige fyrste, at vi under en omhyggelig og klar udspørgen af nævnte Hasse, som I har udsendt til os, og som fremstod for os, har fremsat over for denne, at hvis han havde til hensigt at anklage nogen eller nogle af vore folk for en eller anden forseelse, skulde han meddele os hans eller deres navn eller tilnavn; vedkommende vilde vi stille i retten sammen med ham og ifølge vor retsorden yde ham fuld retfærdighed i hver enkelt af hans anklager eller besværinger. I sit svar bekræftede han, at han ikke havde kendskab til nogen af vore, som han kunde anklage for noget, idet han tilføjede, at hans sag og besværinger tydeligt fremgik af brevet fra rådmændene i Trelleborg N. Hertil sagde vi ham, således som vi også siger og svarer med dette brev, at disse nysnævnte rådmænd fra Trelleborg ikke med navns nævnelse i deres omtalte brev udpeger nogen enkeltperson af vore, ja hverken nogen borger eller nogen i vor tjeneste, som skulde have gjort sig skyldig i denne handling; og desuden vilde det dog være en grov handling og en urimelig sag på den måde uden gyldig grund og erklæring at rette beskyldninger mod nogen, uden at det skulde være nødvendigt at angive en anklaget og fremføre beviser for det skete. Derfor har vi besluttet med dette brev så indtrængende som muligt at bønfalde Eder, ærværdige herre, om, at I ikke yderligere fortrædiger eller forulemper os og vore folk, men anser os for undskyldt i fornævnte sag, og at I, som I altid plejer, med henblik på vor villige tjenstvillighed oprigtigt og virkningsfuldt vil værdiges at befordre vort og vores tarv; thi I skal uden for al tvivl vide, at vi, hvis vi kendte eller på nogen måde kunde opspore en eller anden eller nogen som helst af vore som sagvolder i dette, vilde foretage så meget som det burde sig, ja så meget som vi i et tilsvarende tilfælde vilde billige at modtage fra Eders side, idet vi ønsker virkningsfuldt at være Eder til behag på alle for os mulige måder. Den højeste bevare Eder lykkeligt og længe. Givet på St. Thomas af Canterburys dag under vort sekret.