Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Aldus iss gedegedinget tuschen vns koning Albertt van Schweden vnd vns Albertt, Hinricke vnnd Magnusse, hertogen tho Mekelenborch, vnd vnss Hinricke vnd Klausse, greuen tho Holsten.

Were datt men in vnserm krige mit dem konige van Dennemarcken fromen neme in stride, den vromen scholen de ge<n>e, de tho dem stride kamen, delen na mantale.

Were ock, dat gott wolde, dat men einen heren venge, de here schall wesen desser naschreuenen heren, alss datt drudde dell schall koning Al- bertes van Schweden wesen, dat durde deel der hertogen van Mekelenborch vnd dat durde deel greuen Hinrickes vnnd greuen Clausses van Holstein.

Vnd den geuangenen heren schall men beschatten vnd nine vns entfehren, er dusse vorbenomeden heren alle ere vulbort dartho geuen hebben.

Vnd na aller dusser heren vulbort schall men en beschatten vnd iewelck durde deel schall iewelcker heren wesen, alss vorschreuen is.

Vortmehr wehre dat men schlöte oder landt be<k>rechtegede, so schall allent, dat men in Schone be<k>rechtigett, vnd in alle deme, dat tuschen Schone vnd Schweden licht, vnd Gottlande mit alle den olanden, de tho alle denn landen hören, konig Albert van Schweden hebben, vnd allent, dat men in Sehlandtt bekrechtiget vnd in Mone vnd Valstere dat scholen mit allen den olanden, de tho denn landen hören, de hertogen van Mekelenborgh hebben, vnd wass men in Iutlandt, in Vune, in Langelande bekrechteget, dat scholen mit alle den olanden, de tho den landen hören, de greuen Hinrick vnd Clauss van Holsten hebben.

Vnd eine iewelick here schall alle lüde, beyde geistlich vnd weltliche lude, de in den landen beseten sindt, dar he tho kumpt, alsse vorschreuen is, laten by eren olden rechte.

Tho tüge alle desser ding hebbe wi hertoch Albert van Mekelenborch vnd hertoch Hinrich, sin sone, vnd wi greue Hinrick vann Holstein vnd Clauss van Leembecke, riddere, vse ingesegele gehengett an dessen breff, de geuen is na gades bortt drüttein hundert iar darna in dem acht vnd sostigsten iahre in sunte Paulss dage, alse he bekert ward.

30 ge(n)e] gemene Aa.

7 beC(kyrechtegede] berechtegede Aa.

8 beCkyrechtigett] berechtigett Aa.

På denne måde er der forhandlet og sluttet traktat mellem os kong Albrecht af Sverige og os Albrecht, Henrik og Magnus, hertuger af Mecklenburg, og os Henrik og Klaus, grever af Holsten: Hvis nogen i vor krig med kongen af Danmark opnår nogen vinding, skal de, som kom til kampen, dele den vinding efter mandtal. Hvis man, om Gud vil, fanger en herre, skal den herre tilhøre de herefter skrevne herrer på den måde, at en trediedel skal tilhøre kong Albrecht af Sverige, en trediedel hertugerne af Mecklenburg og en trediedel grev Henrik og grev Klaus af Holsten. Og den fangne herre skal man afkræve løsepenge og ikke lade tage bort fra os, førend alle de fornævnte herrer har givet deres samtykke hertil. Og efter alle disse herrers vedtagelse skal man afkræve ham løsepenge, og enhver trediedel skal være enhver herres, således som ovenfor skrevet står. Fremdeles hvis man erobrer slotte eller lande, så skal kong Albrecht af Sverige have alt, hvad man erobrer i Skåne, og alt det, som ligger mellem Skåne og Sverige, og Gotland samt alle de øer, som hører til alle disse lande; og hertugen af Mecklenburg skal have alt, som man erobrer på Sjælland og på Møn og Falster, med alle de øer, som hører til disse lande; og greverne Henrik og Klaus af Holsten skal have, hvad man erobrer i Jylland, på Fyn, på Langeland med alle de øer, som hører til disse lande. Og enhver herre skal lade alle folk, både gejstlige og verdslige, som er bosat i de lande, til hvilke han som foran skrevet kommer som herre, beholde deres gamle rettigheder. Til vidnesbyrd om alt dette har vi hertug Albrecht af Mecklenburg og hertug Henrik, hans søn, og vi grev Henrik af Holsten og Klaus Limbæk, ridder, hængt vore segl under dette segl, som er givet i det Herrens år 1368 på St. Paulus omvendelsesdag.