© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
Wy Albert van ghodes gnaden hertoghe tho Mekelenborch. vnde wy Hinrik vnde Magnus sine søne. bekennen vnd betůghen openbare in desme breue. dat van des dorluchteghen vorsten weghen. hern Albertes koninch tho Sweden. vnd ok van vser eyghene weghene dor mennigherleye vnuordrachlikes schaden vnd vnrechtes willen. dat koninch Woldemar van Denemarken binnen vrede vnde velicheyt vs al tho vake ghedaan heft. vnd noch sonder vnderlaat deyt. wy mit den eraftighen luden den raatmannen vnde den steden. Lubeke Rozstok Stralessund vnde Wismar. vnd den anderen see steden de ere hulpere hir ane sint <vs> vorenet vnd vorbůnden hebben. in eyne truwe vaste vorbindinghe. vnde hulpe vser een deme anderen tho donde. ieghen den vorbenomeden koninch tho Denemarken. vnd sinen hulper koninch Haquin tho Norweghen. vnde ieghen erer beyder rike. vnde ieghen alle ere hulpere in desser wiis dat de vorbenomede koninch van Sweden vnde wii in dessen krighe voren scholen. dusent riddere vnde knechte.
Were ouer dat ghot vorbede dat koninch Albert van Sweden binnen desser vorscreuenen tiit der vorbindinghe vorstorue. edder sines rikes vnmechtich tho Sweden worde so scholen he vnd wii nicht starker plichtich wesen tho volghende in desme krighe men mit vire hundert ridderen vnde knechte. id en were wanne koninch Albert doot were dat wy den vort an des suluen rikes tho Sweden so mechtich bleuen. als koninch Albert nů is. so schole wii de volghe mit den dusent ghewapent doon. alse vorscreuen is.
Desse vorbindinghe schal an staan nů des sondaghes tho vastelauende de neghest kumpt. vnde schal waren mit den vorbenomeden steden. vnd mit eren hulperen. alse den steden van der Wendeschen siden. wente tho passchen de neghest kůmpt vort ouer twe iare.
Vnde mit den steden van Průtzen. vnde den steden van der Sudersee de ere hulpere sint. schal id waren. wente tho passchen de nv neghest kompt vort ouer een iare.
Vnde binnen dessen vorbenomeden tween iaren schole wii vs mit den vorbenomeden koninghe<n> number daghen. sonen. vreden. edder vorwor- den. wii en doon dat mit ghantzer vulbort der vorbenomeden stede edder der erer. den dat van erer weghene beuolen is
Vnde dat wii desse vorscreuen stůcke also holden scholen. dar vor hebbe wii mit vůlbort vser eruen. vnd na rade vser vrůnt. vnd ok na rade vser truwen raatgheuen/ den vorbenomeden steden. Lubeke. Rozstock. Stralessund. vnd Wismar ghelaten vnd gheset. vnde laten vnde setten. in desme breue tho eyner rechten bewaringhe vnde tho pande vse his vnde stat tho Wittenborch. vnde de stad tho Ribbenitze. in desser wiis.
Were dat wii desse vorscreuen stůcke nicht ne helden. so scholen desse vorbenomeden twe slote Wittenborch vnd Ribbenitze van vs an de vorbenomeden stede Lubeke. Rozstock Stralessund. vnde Wismar. mit aller rechticheyt vnde mit aller ghulde vnde rente. vnde mit alle erer thobehoringhe. ghentzelken vorbroken wesen. vnde de vorbenomeden stede scholen den desse vorbenomeden slote alse Wittenborch vnde Ribbenitze mit erer vorscreuenen thobehoringhe also eghelken besitten alse ift se see vmme ere reyde penninghe ghecoft hadden. vtghenomen manschap vnde riddere vnde knechte. vnde wat se an roret. vnde alle kerklene dat vorsette wii nicht. vnd willent ok nicht vorbreken.
Vmbe desser vorscreuenen stucke. ift wii de breken moghe wii Wittenborch vnde Ribbenitze vorbreken vnde vorlesen vnde dor neyner na screuenen stucke willen.
Vortmer were dat vs ghot hulpe dat wii binnen dessen vorscreuenen twen iaren in desser vorbindinghe de wile se waret slote edder ghulde bekrechtegheden in Schone. wes wii dar inne bekrechtegheden binnen der tiit. id si in sloten. landen. rente. ghulde. tolne. můnte. edder wor id ane si dat schole wii vnde vse eruen half hebben. vnde de vorbenomeden stede scholen hebben de anderen helfte vor ere koste de se doen vnde vor eren schaden den se nemen in dessem krighe binnen desser vorbenomeden tiit der vorbindinghe.
Vnde wanne se de vorbenomede kost vnde schaden. dar vt op gheburt hebben. so scholen se ere vorbenomede helfte noch twe iare de dar na neghest komen inne hebben. vnde wan de twe iare erst vmbe komen sint so scholen se vs vnde vsen eruen de suluen ere helfte id si in sloten. edder wor id ane si. weder antworden.
Worden se auer en vntfernet so schal ment holden als hir na screuen is. vnde scholen dar den mere nicht an hebben.
Vnde wes wii bekrechtegheden in Schone id si lůttik edder vele dat schal men deylen in desser wiis.
De vorbenomeden stede de scolen delen vnde wii kesen. edder wii scolen delen vnde se kesen.
Vortmer schal koninch Albert vorbenomed. vnde wii hertoghe Albert. Hinrik/ vnde/ Magnus sine søne edder welk/ vser dan Schone beholt. den vorbenomeden steden. Lubeke Rozstock Stralessund vnde Wismar vnde eren hulperen beseghelen de vriheyt de wii hertoghe Albert in denke breuen mit vsem ingheseghele al rede beseghelt hebben.
Desse stucke loue wii hertoghe Albert. Hinrik vnde Magnus sine søne vorbenomed. vor koninghe Albert vorbenomed vnde ok vor vs suluen in ghuden truwen in desme breue den vorbenomeden steden. Lubeke Rozstock Stralessund vnde Wismar. vnde setten en allike wol tho groter bewaringhe dar vore. tho eynen rechten pande de twe vorbenomeden slote alse Wittenborch vnde Ribbenitze. de se vs edder vsen eruen nicht weder antworden doruen. ere wii ere deyl in Schone alse vorscreuen is. vnde de breue op de vriheyt als vorscreuen is en gheantwordet hebben.
Vnde wanne de vorbenomede tiit vt is der vorbindinghe. vnde wanne wii en alle desse vorscreuenen stucke holden vnde vultoghen hebben na desses breues lude alse vorscreuen is so scholen de vorbenomeden stede edder de ere vs edder vsen eruen de vorbenomeden slote alse hůs vnde stat tho Wittenborch vnde de stat tho Ribbenitze sonder yenigherleye vortogheringhe. hulperede. vnde arghelist weder antworden.
Worden auer se en vntfernet so schal ment holden als hir na screuen steyt.
Vortmer de wile wii de vorbenomeden slote Wittenborch vnde Ribbenitze nicht vorbroken hebben als vorscreuen is. so scholen de vorbenomeden stede binnen der vorbenomeden tiit desser vorbindinghe hebben dat richte. beyde binnen der stat tho Wittenborch. vnde binnen der stat tho Ribbe- nitze. vnde dar tho late wii en virdehalf hondert mark/ gheldes Lubescher penninghe. dar se de vorbenomeden slote af holden scholen.
Der scholen se alle iare op boren twehondert mark in deme schote tho Wittenborch. vnde vor hůndert mark wise wii en de rente in der molen tho Wittenborch. vnde veftich mark vt deme schote tho Ribbenitze.
Wes dar bouen vt den vorbenomeden twen steden van rente vnde van orbore komen mach dat schal vse wesen.
Vorbreke wii auer de slote alse vorscreuen is. so scholen se alle thobehoringhe mit den sloten hebben alse vorscreuen is
Berneholtes dat vse horet moghen se brůken tho erer notroft erer vůringhe in beyden vorbenomeden sloten ook moghen se na rade des prouestes van Rene vnde Iohan Berchteheyle brůken. vses timberholtes tho buwe des huses. men se scholen dar nicht ane buwen laten de wile wii de vorbenomeden slote nicht vorbroken hebben sonder der vorbenomeden twier raat vnde vulbort. vnde wes se dar ane na der twier rade vorbuwen/ dat schole wii en weder gheuen.
Vnde alle de wyle dat de vorbenomeden stede inne hebben Wittenborch vnde Ribbenitze so scholen se vse man vnde vse bůrghere dar inne bi rechte laten.
Ook scholen se vser manne neyn dar wii likes vnde rechtes ouer weldich sint vt den vorbenomeden sloten vorvaen.
Ok ne schole vse man dar wii likes vnde rechtes ouer mechtich sint. de yene de de vorbenomeden stede in vnde op den vorbenomeden sloten hebben nicht weder vorvaen.
Scheghe auer dat der vser welk der erer yenighen binnen der tiit desser vorbindinghe vorvinghe mit roue. venghenisse edder doot slaghe. scheghe dar wes vmbe op der openbaren daat. dat schal ane wiit wesen. vnde schal dar vort ouer richten de dat ghedaan heft alse dar een recht is.
Were dat desse vorbenomeden slote twe yement arghen wolde. de wyle desse vorbindinghe steyt. so scholen vse man in deme lande de dar tho gheesschet werden. in de suluen slote riden vnde helpen de mit truwen weren alse ofte wii de slote suluen in vsen weren hedden.
Vortmer were dat got vorbede dat desse vorbenomeden slote Wittenborch vnde Ribbenitze edder erer ienich. den vorbenomeden steden de wile se ere pande sint af ghewunnen edder yenigherleye wiis entfernet worden dat schal en ane vorwiit vnde ane manent wesen. men so scole wii den vorbenomeden steden Lubeke Rozstoke Stralessund vnde Wismar. vnde se vs weder behelpen mit ghantzen truwen dat wii de suluen slote weder bekrechtighen. vnde dat se de vorbenomeden stede weder in ere were krighen vnde dat se se beholden in der wiis alse hir vorscreuen is.
Des suluen ghelike schal vser een dem anderen behelpen ofte se bestallet worden
Were ook dat de vorbenomeden stede binnen der tiit desser vorbindinghe yenich slot op Schone in ere were kreghen alse desse deghedinghe staan de scholen se bewaren sonder arghelist alse se best konnen.
Were auer dat got vorbede dat en der suluen slote welk af ghewonnen. edder yenigherleye wiis entfernet worde. dat schal sonder vorwiit vnde manent wesen.
Des ghelike were dat koninch Albert edder wii in Schone binnen der vorbenomeden tiit yenich slot in vse were kreghen dat schole wii bewaren sonder arghelist alse wii best konnen.
Were auer dat got vorbede dat vs der yenich af ghewunnen. edder yenigherleye wiis entfernet worde. dat schal vs ane vorwiit vnde ane manent wesen...
Vortmer wolde got dat wii Copenhauene wonnen. so schal me dat hůs dat dar sulues is ghantzliken breken vnde vorstoren.
Vortmer neme wii vromen in vanghenen edder in namen. den schal me delen alse bůte recht is.
Wolde ok got dat wii Godlande wunnen dat schal bliuen bi koninghe Alberte vnde sinem rike to Sweden. vnde de stat vnde dat lant tho Godlande vnde meynliken alle kooplude scholen al dar bi erer olden vriheyt vnde rechticheyt bliuen als se weren eer se de koninch van Denemarken wan.
Dat schal en koninch Albert vorbreuen. wert id em in der tiit desser vorbindinghe.
Vortmer were dat ienich here edder man vse edder vser yenich vyant. edder der vorbenomeden stede ienich vyant worde edder werden wolde dor desses krighes willen. dar schole wii vmbe tho samene riden vnde vorsøken ofte wii dat in deghedinghen vnde in ghude sliten moghen.
Were dat wii des nicht doen ne konden so schal vser een deme anderen dar ane doen als he van eme nemen wolde.
Vortmer were dat koninch Albert vorbenomed vnde wii edder vser yenich binnen der vorbenomeden tiit desser vorbindinghe. in Schone ienich slot rente edder ghulde bekrechtegheden. wolde wii de verkopen edder vorsetten. so schole wii den vorbenomeden steden dat beden vnde scholent en laten vmbe dat sulue gelt. dat wii van eynen anderen dar vmbe hebben mochten. ofte se id dar vmbe hebben willen.
Vortmer schole wii den raatmannen der stat tho Ribbenitze antworden tho bewarende vsen berchvrede de by der brugghen to Damghar steyt. den scholen se bewaren to vser beyder hant vser vnde der vorbenomeden stede
Desse vorbenomeden twe iare vt vnde binnen desser tiit schole wii vnde ok de stede vorbenomed alse Lubeke Rozstock Stralessvnd vnde Wismar vse vrie rident dar ouer hebben.
Were ok dat de vorbenomeden stede edder erer ienich. edder erer hulpere ienich mit den eren to desser hulpe nicht komen konden to rechten tiden van wedere vnde van windes weghene. konden se denne dat bewisen. dat dit en weder vnde wint benomen hadde. se ne scholden dar neynen schaden yeghen vs vnde de vse vmbe nemen.
Vortmer schole wii den vorbenomeden steden in allen vorscreuenen saken alle dinch tho den besten keren. sonder arghelist.
Alle desse dinch stede vnde vast vnde vnghebroken tho holdene loue wii Albert hertoghe tho Mekelenborch. vnde wii Hinrik vnde Magnus sine søne vor koninghe Alberte vorbenomed vnde vs vnde vsen eruen den borghermesteren raadmannen vnde der meynheyt der vorbenomeden steden Lubeke Rozstoke Stralessunt vnde Wismar in ghuden truwen ane arghelist. in desme breue. dar wii tho tůghe vnde tho groter bewaringhe vse ingheseghele an ghehenghet hebben. de ghegheuen is na ghodes bort drutteynhundert iare in deme achtvndesestighesten iare des sondaghes vor vastelauende.
9 <vs)] mgl. Aa, men cf. nr. 741.
32 koninghe(n)] koninghe Aa, men cf. nr. 741.
19 Vmbe] med V rettet fra v i Aa.
13 vser (2.)] tilf. i mrg. Aa.
25 desse] tilf. 0. I. Aa.
Vi Albrecht, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, og vi Henrik og Magnus, hans sønner, erkender og bevidner offentligt med dette brev, at vi på grund af de mangeartede, utålelige skader og uretfærdigheder, som kong Valdemar af Danmark alt for ofte har tilføjet os og stadig uden afbrydelse tilføjer os under fred og tilsikret våbenhvile, på den berømmelige fyrste herr Albrecht, konge af Sveriges og på vore egne vegne har forenet os og på vor tro sluttet et fast forbund med de hæderværdige mænd, rådmændene, og med stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar og de andre søstæder, som heri er deres hjælpere; og enhver af os skal yde den anden hjælp imod den fornævnte konge af Danmark og hans hjælper kong Håkon af Norge og imod begges riger og imod alle deres hjælpere på den måde, at fornævnte konge af Sverige og vi til denne krig skal stille med tusind riddere og væbnere. Men hvis — hvad Gud forbyde — kong Albrecht af Sverige inden for det foreskrevne tidsrum for forbundet dør, eller mister magten i sit rige Sverige, skal han og vi ikke være forpligtet til at stille et større opbud i denne krig end fire hundrede riddere og væbnere; det skulde da være, at når kong Albrecht var død, vi da derefter blev så mægtige over selve Sveriges rige som kong Albrecht nu er, så skal vi stille med det foran skrevne opbud på tusind bevæbnede. Dette forbund skal tage sin begyndelse den nu førstkommende fastelavnssøndag, og skal have gyldighed for de fornævnte stæder og deres hjælpere, stæderne fra den vendiske del, indtil næstkommende påske om to år. Og for stæderne i Preussen og stæderne ved Zuidersøen, som er deres hjælpere, skal det have gyldighed indtil næstkommende påske videre om eet år. Og i løbet af de fornævnte to år skal vi aldrig gå ind på forhandlinger, udsone os, slutte fred eller træffe aftaler med de fornævnte konger, medmindre vi gør det med fuld tilslutning fra de fornævnte stæder eller fra dem af deres mænd, som på deres vegne har fået det betroet. Og for at vi skal overholde de foran skrevne artikler, har vi med samtykke af vore arvinger og efter råd af vore frænder og af vore tro råder overladt og pantsat og overlader og pantsætter med dette brev som en retmæssig sikkerhed og som pant vor borg og stad Wittenburg og staden Ribnitz til de fornævnte stæder Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar på følgende vilkår. Hvis vi ikke overholder de foran skrevne artikler, så skal disse fornævnte to borge Wittenburg og Ribnitz være helt forbrudt og tabt for os og overgå til de fornævnte stæder Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar, med alle rettigheder og al oppebørsel og renteafgift og al deres tilbehør. Og de fornævnte stæder skal derefter besidde disse fornævnte borge, Wittenburg og Ribnitz, med deres foran skrevne tilbehør som deres eget på samme måde, som om de havde købt dem for deres rede penge, med undtagelse af mandskab og riddere og væbnere, og hvad der vedrører dem, og undtagen alle kirkelen; det pantsætter vi ikke og vil heller ikke fortabe det. Om vi bryder foranskrevne artikler, kan vi af den årsag forbyde og fortabe Wittenburg og Ribnitz, og ikke på grund af nogen af de herefter skrevne artikler. Fremdeles hvis vi med Guds hjælp i løbet af de foran omtalte to år for dette forbund, medens det har gyldighed, bemægtiger os borge eller oppebørsler i Skåne, skal halvdelen af det, som vi der bemægtiger os i det tidsrum, det være sig af borge, lande, afgifter, oppebørsler, told, mønt eller hvad det nu er, tilkomme os og vore arvinger, og de fornævnte stæder skal have den anden halvdel for de omkostninger, som de afholder, og for den skade, som de pådrager sig i denne krig inden for det fornævnte tidsrum for forbundet. Og når de herved har fået dækket nævnte omkostning og skade, skal de beholde deres fornævnte halvdel endnu i de to nærmestkommende år. Og når de to år første gang er udløbet, så skal de igen oplade os og vore arvinger samme deres halvdel, det være sig i borge eller hvad som helst. Men bliver de frataget dem, skal man forholde sig, som herefter skrevet står, og vi skal så ikke længere have nogen ret der. Og hvad vi erobrer i Skåne, det være sig lidt eller meget, det skal man dele på denne måde: de fornævnte stæder skal dele, og vi skal vælge, eller vi skal dele, og de skal vælge. Fremdeles skal fornævnte kong Albrecht, og vi hertug Albrecht, Henrik og Magnus, hans sønner, eller hvem af os der da får Skåne, besegle de privilegier, som vi hertug Albrecht allerede med vort segl har beseglet i udkast, for de fornævnte stæder Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar. Disse artikler lover vi hertug Albrecht, Henrik og Magnus, hans fornævnte sønner, på kong Albrechts og på egne vegne med dette brev at holde på ærlig vis over for de fornævnte stæder Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar, og pantsætter dem desuden til større sikkerhed de to fornævnte borge Wittenburg og Ribnitz som retmæssigt pant herfor, hvilke de ikke er forpligtet til at oplade os eller vore arvinger, førend vi har opladt dem deres del i Skåne, således som foran skrevet står, og de breve angående frihed, som foran skrevet står. Og når det fornævnte tidsrum for forbundet er udløbet, og når vi overholder alle disse foran skrevne artikler og har opfyldt dem efter dette brevs ordlyd, således som foran skrevet står, så skal de fornævnte stæder eller deres mænd oplade de fornævnte borge, nemlig borgen og staden Wittenburg og staden Ribnitz, uden tøven, udflugter og argelist. Men hvis de bliver frataget dem, så skal man overholde det, som herefter skrevet står. Fremdeles så længe vi ikke har forbrudt de fornævnte borge Wittenburg og Ribnitz, således som foran skrevet står, så skal de fornævnte stæder inden for det fornævnte tidsrum for dette forbund have domsmyndigheden såvel i staden Wittenburg som i staden Ribnitz; og des uden overlader vi dem halvfjerde hundrede mark i lybske penninge, hvormed de skal bestride de fornævnte borges udgifter. Heraf skal de hvert år oppebære to hundrede mark af byskatten i Wittenburg, og for hundrede mark overdrager vi dem afgiften af møllen i Wittenburg og halvtreds mark af byskatten i Ribnitz. Hvad der derudover kan indkomme af afgifter og oppebørsler fra de to fornævnte stæder, det skal tilhøre os. Men fortaber vi vor ret til de fornævnte borge, som foran skrevet står, så skal de have alt, hvad der hører til borgene, som foran skrevet står. Brænde, som tilhører os, kan de bruge efter behov til deres opvarmning i de to fornævnte borge; endvidere må de efter samråd med provsten af Rehna og Johan Berchteheyle bruge af vort tømmer til byggearbejde på slottet. Men de skal ikke lade bygge på dem, sålænge vi ikke har forvirket de fornævnte borge, uden råd og samtykke af de fornævnte to mænd; og hvad de bygger på dem efter de to mænds råd, det skal vi godtgøre dem. Og i hele den tid, hvor de fornævnte stæder sidder inde med Wittenburg og Ribnitz, skal de lade vore mænd og vore borgere forblive ved deres rettigheder. Ej heller skal de ud fra fornævnte borge tilføje nogen af vore mænd skade, som vi har magt til mindeligt at forlige eller til at dømme efter loven. Ej heller skal vore mænd, som vi har magt til mindeligt at forlige eller dømme efter loven, på deres side skade dem, som de fornævnte stæder har i og på de fornævnte borge. Men hvis det sker, at en af vore mænd tilføjer en af deres mænd skade ved røveri, fangenskab eller drab inden for tidsrummet for dette forbund, og der så hænder noget i anledning af den åbenbare gerning, skal dette være sagesløs, og den, der har gjort det, skal derudover fyldestgøre herfor, således som retten derom er. Hvis nogen vil angribe de to fornævnte borge, mens dette forbund består, så skal vore mænd i landet, når det bliver krævet af dem, til hest drage til samme borge og trofast hjælpe til med at værge dem, som om vi selv havde borgene i vort værge. Fremdeles hvis — hvad Gud forbyde — disse fornævnte borge Wittenburg og Ribnitz eller en af dem skulde blive afvundet de fornævnte stæder, mens de er deres pant, eller på anden måde blive frataget dem, skal de ikke høre bebrejdelser eller udsættes for påtale herom; men da skal vi i fuld og ubrydelig troskab være de fornævnte stæder Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar — og de på deres side os — behjælpelig med, at vi generobrer disse borge, og at de fornævnte stæder atter får dem i deres værge og indehaver dem på den måde, som står skrevet her foran. På samme måde skal den ene af os hjælpe den anden, hvis de bliver belejret. Endvidere hvis de fornævnte stæder i tiden for dette forbund får nogen borg i Skåne i deres værge, medens denne traktat gælder, skal de tage vare på den, så godt de formår, uden argelist. Men hvis en af disse borge, hvad Gud forbyde, skulde blive afvundet eller på nogen måde frataget dem, skal det være uden bebrejdelse eller påtale. Ligeledes hvis kong Albrecht eller vi i det omtalte tidsrum får nogen borg i Skåne i vort værge, skal vi tage vare på den, så godt vi formår. Men hvis en af borgene, hvad Gud forbyde, skulde blive afvundet eller på anden måde blev frataget os, skal vi ikke høre bebrejdelser eller udsættes for påtale herom. Fremdeles om Gud vil, at vi erobrer København, skal man helt bryde og ødelægge den derværende borg. Fremdeles hvis vi tager fanger eller kvæg som bytte, skal man dele det efter bytteretten. Hvis Gud vil, at vi erobrer Gotland, skal det erobrede forblive hos kong Albrecht og hans rige Sverige; og staden og landet Gotland og samtlige købmænd der skal forblive ved deres gamle frihed og ret, som de havde, før kongen af Danmark erobrede dem. Det skal kong Albrecht give dem brev på, om det i tiden for dette forbund bliver hans. Fremdeles hvis nogen herre eller mand på grund af denne krig bliver eller agter at blive vor fjende — eller fjende til nogen af os eller med nogen af de fornævnte stæder — så skal vi desangående komme sammen og forsøge, om vi ved forhandlinger og med det gode kan bilægge dette. Hvis vi ikke kan gøre det, så skal enhver af os handle over for den anden, som han vil godtage det fra den anden. Fremdeles hvis fornævnte kong Albrecht og vi eller en af os inden for dette forbunds fornævnte tidsrum indtager nogen borg eller erhverver nogen afgift eller oppebørsel i Skåne, og vi vil sælge eller pantsætte dette, så skal vi tilbyde det til de fornævnte stæder og skal sælge det til dem for samme beløb, som vi kunne få herfor fra en anden, hvis de vil have det for det beløb. Fremdeles skal vi oplade omsorgen for vor barfred, som står ved broen til Damgarten, til rådmændene i staden Ribnitz; den skal de vogte og holde til vore begges hånd, vor og de fornævnte stæders. Ved slutningen af og i løbet af de fornævnte to år skal vi og de fornævnte stæder Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar frit kunde ride til forhandlinger herom. Hvis de fornævnte stæder eller nogen af dem eller af deres hjælpere ikke i rette tid kan komme til hjælp med deres mænd på grund af vejr eller vind, og hvis de så kan bevise, at vejr og vind har hindret dem deri, så skal de ikke pådrage sig skadekrav i forholdet til os eller til vore mænd. Fremdeles skal vi i alle de foran skrevne forhold vende alting til det bedste for de fornævnte stæder uden argelist. Vi Albrecht, hertug af Mecklenburg, og vi Henrik og Magnus, hans sønner, lover i god tro uden argelist med dette brev på fornævnte kong Albrechts og vore arvingers vegne at overholde alt dette fast og ubrydeligt over for borgmestrene, rådmændene og borgerskabet i de fornævnte stæder Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar, og under det har vi til vidnesbyrd og til fuld sikkerhed hængt vore segl, og som er givet i det Herrens år 1368 søndagen før fastelavn.
Tidsangivelsen i nr. 140 og 141, at traktaten skal gælde nu des sondaghes tho vastelauende de nu neghest kumpt, er tvetydig og kan fortolkes som gående på den 13. februar. I de samtidige traktater, nr. 142 og 143, er angivelsen dog entydig: de skal gælde nu des zondaghes thu vastelauende, hvilket svarer til dateringen ghegheuen..... des sondaghes vor vastelauende.