© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter skriftprøverne (til og med l. 6 s. 148 vorbreken), derefter Hans. UB.:
Wy ratmanne der stede Lubeke Rostok Stralessunde vnde Wysmer bekennen vnde betůghen openbare in dessme breue dat wy endrachtliken mit den dorluchteghen vorsten hern Alberte koningh to Sweden hern Alberte hertoghe to Mekelenborgh vnde hern Hinrike vnde Magnusse synen sone dor manigherleyghe vndrachtlikes schaden vnde vnrechtes willen dat koningh Woldemar van Denemarken vnde Haquin koningh van Norweghen vs vnde dem menen koopmanne binnen vrede vnde velicheyt daen hebben vnde noch doen sůnder vnderlaed hebben vs vorenet vnde vorbunden an ene trůwe vaste vorbindinghe vnde hulpe vser een dem anderen to doende ieghen de vorbenomeden koninghe van Denemarken vnde van Norweghen vnde ieghen errer beyde rike vnde ieghen alle ere hulpere in desser wis dat wy raetmanne der vorbenůmeden stede in dessen krich v{ov}ren sc{ov}len mit den steden van der Wendeschen siden vsen hůlperen důsent man ghewapent mit schepen de vs daer nůtte to důnken
Vortmer scholen de Průceschen stede vnde de van Kampen vnde ere hůlpere van der Sůdersee ok voren in dessen krich důsent man ghewapent Were auer in den van Průschen vnde in den van der Sůdersee ienich ghebreke in den dusent ghewapent wan dy sammelynghe to hope kůmpt wo vele dan enbrekt in den vorbenomeden dusent ghewapent also vele moghen ok de koning van Sweden vnde de herthoghen van Mekelenborgh vorbenomed na mantalen eren hupen mynneren den se in dessen krich voren scholen oft se willen in dem ersten* iare van dessen twen iaren desser vorbindinghe
Vnde dor desse vormynneringhe willen scholen desse vorbenomden heren de slote Wittenborgh vnde Rybbenisse nicht vorbreken an us edder an usen hůlperen, wo se voren also vele, als en na mantale dan to vorende bored als van den vifhůnderden ieghen de důsent
Unde welkere van dessen twen partighen, als van den Průcen unde den van der Sůdersee, nycht en kůmpt to user vorbescrevenen sammelynghe, de en scholen nicht brůken der vryheit, de wy in dessem kryghe vorwerven, id en were, id en wedder unde wynt beneme, dat se bewysen mochten
Men in dem anderen iare scholen desse vorscrevenen heren io by erem villen talle blyven als dusent ridderen unde knechte, oft de van Průcen unde de van der Sůdersee daer wol nicht to komen
Unde wy ok by useme talle als dusent ghewapent.
Desse vorbindinghe schal anstaen nů des sůndaghes to vastelavende, de negest kåmpt, unde schal waren mit den vorbenomeden heren unde mit us unde usen hilperen als den steden van der Wendesschen syden wente to paschen, de neghest kůmpt, vort over twe iar.
Unde mit den steden van Průcen unde van Kampen unde eren hulperen van der Sůdersee schal id waren went to paschen, de nů neghest kůmpt, vort over een iaer.
Unde bynnen dessen twen vorbenomeden iaren schole wy us mit den vorbenomeden koninghen nymber daghen, sonen edder vreden edder bevorworden, wy en doen <dat> mit gantzer vůlbort der vorbenomeden heren edder der erer, den dat van erer weghene bevolen is.
Vortmer were, dat uns god hůlpe, dat wy bynnen dessen vorscreven twen iaren in desser vorbindinghe, de wile se ware<t>, slote edder gulde bekrechtegheden in Schone, wes wy darynne bekrechteghen binnen der tid, id sy in sloten, landen, rente, gůlde, tollen, můnte edder wor id an sy, dat scholen de vorbenomeden heren unde ere erven halp hebben, unde wy scholen hebbe<n> de anderen helfte vor use koste, de wy doen, unde vor usen schaden, den wy nemen in dessem kryghe bynnen desser vorbenomeden tid der vorbindinghe.
Unde wan wy de vorbenomeden koste unde schaden daerut upghebored hebben, so schole wy use vorbenomede helfte noch twe iare, de darna neghest komen, ynne hebben; unde wan de twe iare erst umme komen synt, so schole wy de vorbenomeden heren unde eren erven desůlven use helfte, id sy in sloten, edder woran id sy, wedder antwerden.
Wůrden se aver us entfernet, so schal men dat holden, als hirna screven steyt, unde wy scholen dan dar nicht mer ynne hebben.
Unde wes wy bekrechteghen in Schone, id sy lůttik edder vele, dat schal man delen in desser wis.
Wy scholen delen, unde de vorbenomeden heren kesen, edder sy scholen delen, unde wy kesen.
Unde wat wy bekrechteghen in al dem koningrike to Denemarken, dat schal der vorbenomeden heren allene wesen, behalven dat hus to Kopenhaven, dat schal men breken als der heren breve lůden, de se us ghegheven hebben.
Vortmer scal koning Albert van Sweden unde hertoghe Albert Hinrik unde Magnus syn sone vorbenomed edder welk erer dan Schone beholt, us unde al den, de use hulpere synt in desser vorbindinghe, ane den, de komen schulden unde nicht en komen, beseghellen de vryheyt de hertoghe Albert vorbenomed us in denkebreven alrede beseghelt heft mit synen ingheseghellen.
Unde wanne desse vorbenomeden heren us allent dat, des sy in dessen vorsprokenen stůcken us plichtich sint to holdende na erer breve lůde, de se us daerup ghegheven hebben, also gheholden hebben, als ere breve luden, so schole wy edder de use den vorbenomeden heren ere vorbenomeden slote als hus to Wittenborgh unde de stad to Rybbenitze sunder ienigherleyghe vortogheringhe hulperede unde arghelist wedder antwerden.
Worden se aver us entfernet, so scholde wy dat holden, als hirna screven steyt.
Vortmer alle de wile, dat wy edder de use de vorbenomeden slote Witteborgh unde Rybbenitze innehebben, so schole wy unde de use der vorbenomeden heren man unde borghere daerynne by rechte laten.
Ok schole wy erer manne nyn, daer se likes unde rechtes over mechtich sint, ute den vorbenomeden sloten vorvaen.
Ok en scholen ere man, daer se likes unde rechtes over mechtich sint, de iene, de wy in unde up den vorbenomeden sloten hebben, nicht wedder vorvaen.
Vortmer were, dat god vorbede, dat desse vorbenomeden slote Wittenborgh unde Rybbenitze edder erer ienich us, de wyle sy use pande sint, afghewůnnen ofte ienegherleyghe wis entfernet wůrden, dat schal us ane vorwyt unde ane manynghe wesen. men so schole wy den vorbenomeden heren unde se us wedder helpen met gantzen trůwen, dat wy desůlven slote wedder bekrechteghen unde wedder in use were krighen, unde dat wy se beholden in der wis, als vorscreven is.
Dessulven ghelik schal user een dem anderen helpen, oft se bestallet worden.
Were aver, dat wy en de vorscrevenen hůlpe nicht en deden, daer moghen se us umb manen.
Were ok, dat wy bynnen der tid desser vorbindinghe ienich slot up Schone in use were kreghen, als desse deghedinghe stan, de schole wy bewaren sunder arghelist, als wy best kůnen.
Were aver, dat god vorbede, dat us dersůlven slote welk afghewůnnen edder ienigherleyghe wis entfernet wůrde, dat schal sůnder wyd unde manynghe wesen.
Des ghelyk were, dat de vorbenomeden heren edder erer ienich in Schone bynnen der vorbenomeden tid ienich slot in ere were kreghen, dat scholen se bewaren sůnder arghelist, als se best kůnen.
Were aver, dat god vorbede, dat en der yenich afghewůnnen edder ienigherleyghe wis entfernet wůrden, dat schal en ane vorwyd unde ane maned wesen.
Wolde ok god, dat wy Godlande wůnnen, dat schal bliven by koningh Alberte unde by sinen ryke to Sweden.
Vortmer neme <wy> vromen in vanghenen edder in name, den schal men delen, als bůterecht is.
Vortmer were, dat ienich here edder man der vorbenomeden heren edder use edder erer ienich edder user ienich viend worde edder vient werden wold dor desses kryghes willen, dar schole wy umb tosamende riden unde vorsoken, oft wy dat in deghedinghen unde in guden sliken kůnen.
Were, dat wy dat nicht doen kånden, so schal user een den anderen daeran doen, als he van em nemen wolde.
Were ok, dat de vorbenomeden heren edder erer ienich edder erer hulperen ienich mit den eren to desser hulpe nicht komen kůnden to rechten tyden van weddere unde van wyndes weghene, kunden sy den dat bewisen, dat id en wedder unde wynt benomen hadde, se en schulden daerin den vorbenomeden sloten noch in anderen stucken nenen schaden ieghen us unde de use umb nemen.
Vortmer schole wy den vorbenomeden heren in allen vorbenomeden saken alle dynk sunder arghelist to dem besten keren.
Alle desse dingh stede vaste unde untobroken to holdende lowe wy borghermestere, ratemanne unde menheyt der vorbenomeden stede Lubeke, Rostok, Stralessund unde Wismer den vorbenomeden heren koningh Alberte, hertoghen Alberte, Hinrike unde Magnuse, sinen sonen, unde eren eruen in guden trůwen ane arghelist in dessem breve, daer wy to tůghe unde to groterer bewarynghe user vorbenomeder stede ingheseghelle anghehenghet hebben, de ghegheven is na godes bord drutteynhundert iaer in dem achteundesestegesten iare des sůndaghes vor vastellavende.
17 Norweghen] herefter overstreget vns Aa.
20 vaste] herefter operstreget vnbin Aa.
3 ersten] erste ersten ved linieovergang i Aa.
26 (dat)] mgl. Aa, men cf. nr. 740.
29 ware(t)] waren Aa, men cf. nr. 140.
1 hebb(n)] hebbe Aa, men ef. nr. 740.
16 vorbenomeden] vorbenomenden Hans. UB.
17 breken] brekren Aa.
1 (wy)] mgl. Aa. rettet således i Hans. UB.
Vi rådmænd i stæderne Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar erkender og bevidner offentligt med dette brev, at på grund af de mangeartede, utålelige skader og uretfærdigheder, som kong Valdemar af Danmark og Håkon, konge af Norge, har tilføjet og stadig uden afbrydelse tilføjer os og hansekøbmanden under fred og tilsikret våbenhvile, har vi endrægtigt forenet os med de berømmelige fyrster herr Albrecht, konge af Sverige, herr Albrecht, hertug af Mecklenburg og herr Henrik og Magnus, hans sønner, og at vi på vor tro har sluttet et fast forbund. Enhver af os skal yde den anden hjælp imod de fornævnte konger af Danmark og Norge og imod begges riger og imod alle deres hjælpere på denne måde, at vi rådmænd fra de fornævnte stæder sammen med stæderne fra den vendiske side, vore hjælpere, til denne krig skal stille med tusind væbnede mænd og med så mange skibe, som vi anser for formålstjenlig. Fremdeles skal de preussiske stæder og de fra Kampen og deres hjælpere fra Zuidersøen også stille med tusind væbnede mænd til denne krig. Men hvis der hos dem fra Preussen og dem fra Zuidersøen mangler nogle i de tusind væbnede, når troppeskarerne forsamles, må også den fornævnte konge af Sverige og hertugerne af Mecklenburg, hvis de vil, formindske den troppeskare, som de skal stille i det første krigsår af dette forbunds tvende år, med et tilsvarende antal efter deres mandtal. Og på grund af denne formindskelse skal de fornævnte herrer ikke have forbrudt borgene Wittenburg og Ribnitz til os eller vore hjælpere, hvis de stiller så mange, som det tilkommer dem efter mandtallet, nemlig fem hundrede imod tusind. Og den af de to forbundsfæller, nemlig dem fra Preussen og dem fra Zuidersøen, som ikke kommer til denne foran skrevne troppesamling, skal ikke nyde de friheder, som vi vinder i denne krig, medmindre vejr og vind hindrer dem deri, og de kan bevise det. Men i dét andet år skal dog begge de ovenfor skrevne herrer være forpligtet til deres fulde tal, nemlig tusind riddere og svende, selv om de fra Preussen og de fra Zuidersøen ikke giver møde. Og vi skal være forpligtet til vort tal, nemlig tusind væbnede. Dette forbund skal have sin begyndelse nu til førstkommende fastelavnssøndag og skal for de fornævnte herrer og for os og vore hjælpere, nemlig stæderne fra den vendiske side, have gyldighed indtil førstkommende påske om to år. Og for stæderne fra Preussen og Kampen og deres hjælpere fra Zuidersøen skal det have gyldighed fra førstkommende påske og til næste påske om et år. Og i løbet af de to fornævnte år skal vi aldrig gå ind på forhandlinger, udsone os, slutte fred eller træffe aftaler med de fornævnte konger, medmindre vi gør det med fuld tilslutning fra de fornævnte herrer eller dem af deres mænd, som på deres vegne har fået det betroet. Fremdeles hvis vi med Guds hjælp i løbet af de foran omtalte to år for dette forbund, medens det har gyldighed, bemægtiger os borge eller oppebørsler i Skåne, skal halvdelen af det, som vi i det tidsrum bemægtiger os, det være sig borge, lande, afgifter, oppebørsel, told, mønt eller hvad det nu er, tilkomme de fornævnte herrer og deres arvinger, og vi skal have den anden halvdel for de omkostninger, vi afholder, og for den skade, vi pådrager os i denne krig indenfor det fornævnte tidsrum for forbundet. Og når vi har fået dækket de fornævnte omkostninger og skader, så skal vi beholde vor fornævnte halvdel endnu i de to nærmestkommende år. Og når de to år første gang er udløbet, så skal vi atter oplade denne vor halvdel, det være sig i borge eller hvad som helst, til de fornævnte herrer og deres arvinger. Men hvis de bliver frataget os, så skal man forholde sig, som herefter skrevet står, og vi skal så ikke længere have nogen ret der. Og hvad vi erobrer i Skåne, det være sig lidt eller meget, det skal man dele på denne måde: Vi skal dele og de fornævnte herrer vælge, eller de skal dele og vi vælge. Og hvad vi erobrer i hele kongeriget Danmark, det skal alene tilhøre de fornævnte herrer med undtagelse af borgen i København, den skal man nedbryde, således som de herrers breve lyder, som de har givet os. Fremdeles skal fornævnte kong Albrecht af Sverige og hertug Albrecht, Henrik og Magnus, hans sønner, eller hvem af dem, der da holder Skåne, besegle de privilegier, som fornævnte hertug Albrecht allerede i udkast har beseglet for os med sine segl, for os og alle vore hjælpere i dette forbund, bortset fra dem, som havde pligt til at komme og dog ikke kommer. Og når disse fornævnte herrer i overensstemmelse med deres breves ordlyd har opfyldt alt det for os, som de ifølge de fornævnte artikler er pligtige at opfylde efter brevenes ordlyd, som de har givet os desangående, så skal vi eller vore mænd til gengæld uden tøven, udflugt og argelist igen oplade deres nævnte borge til de fornævnte herrer, nemlig borgen i Wittenburg og i staden Ribnitz. Men hvis de bliver frataget os, så skal vi forholde os, som herefter skrevet står. Fremdeles så længe vi eller vore mænd sidder inde med de fornævnte borge Wittenburg og Ribnitz, så skal vi og vore mænd lade de fornævnte herrers mænd og borgere være ved deres ret. Ej heller skal vi fra de fornævnte borge skade nogen af deres mænd, som de har magt til mindeligt at forlige eller dømme efter loven. Ej heller skal deres mænd, som de har magt til mindeligt at forlige eller dømme efter loven på deres side skade dem, som vi har i og på de fornævnte borge. Fremdeles hvis — hvad Gud forbyde — disse fornævnte borge Wittenburg og Ribnitz, eller en af dem, skulde blive afvundet os, mens de er pantsat til os, eller på anden måde blive frataget os, skal det ikke være grund til bebrejdelse og påtale mod os; men så skal vi i fuld og ubrydelig troskab være de fornævnte herrer — og de til gengæld os — behjælpelige med at vi generobrer samme borge og atter får dem i vor værge, og at vi beholder dem på den måde, som foran skrevet står. På samme måde skal den ene af os hjælpe den anden, hvis de bliver belejret. Men hvis vi ikke yder dem den foranskrevne hjælp, så må de stille krav til os i den anledning. Hvis vi under dette forbund får nogen borg i Skåne i vort værge, medens denne traktat gælder, skal vi tage vare på den, så godt vi formår, uden argelist. Men hvis en af disse borge, hvad Gud forbyde, skulde blive afvundet eller på nogen måde frataget os, skal dette være uden bebrejdelse eller påtale. Ligeledes hvis en af de fornævnte herrer eller en af deres mænd i løbet af det fornævnte tidsrum får nogen borg i Skåne i deres værge, skal de tage vare på den, så godt de formår, uden argelist. Men hvis en af borgene, hvad Gud forbyde, skulde blive afvundet eller på nogen måde frataget dem, skal det være uden bebrejdelse mod dem og påtale. Hvis Gud vil, at vi erobrer Gotland, skal det erobrede forblive hos kong Albrecht og hans rige Sverige. Fremdeles hvis vi tager fanger eller kvæg som bytte, skal man dele det efter bytteretten. Fremdeles hvis nogen herre eller mand på grund af denne krig bliver eller agter at blive de fornævnte herrers eller vor fjende — eller fjende til en af dem eller en af os — så skal vi desangående komme sammen og forsøge, om vi ved forhandlinger og med det gode kan bilægge det. Hvis vi ikke kan det, så skal enhver af os handle over for den anden, som han vil godtage det fra den anden. Hvis de fornævnte herrer eller en af dem eller en af deres hjælpere med deres mænd ikke i rette tid kan komme til hjælp på grund af vejr og vind, og hvis de da kan bevise, at vejr og vind har hindret dem deri, så skal de ikke pådrage sig noget skadekrav i forholdet til os eller til vore mænd hvad angår de fornævnte borge eller på andre punkter. Fremdeles skal vi i alle fornævnte forhold vende alting til det bedste for de fornævnte herrer uden argelist. Vi borgmestre, rådmænd og borgerskab i de fornævnte stæder Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismar lover med dette brev at overholde alt dette fast og ubrydeligt over for de fornævnte herrer kong Albrecht, hertug Albrecht, Henrik og Magnus, hans sønner, og deres arvinger i god tro uden argelist, under hvilket brev vi til vidnesbyrd og til fuld sikkerhed har hængt vore fornævnte stæders segl, og som er givet i det Herrens år 1368 søndagen før fastelavn.